Den syrede historie om den geniale LSD-kemiker, der var med til at forme 60'erne

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Selvom hans navn langt fra er kendt af alle, var Augustus Owsley Stanley d. III, også kendt som Bear, en hippie-legende, som mange mener, har haft mere end bare en finger med i spillet, når det kom til at forme den tidsånd, der karakteriserede modkulturen i 60'ernes ungdomsoprør. Det var nemlig ham, der lavede det ultra-rene LSD, som alle trippede på. Faktisk kan man gå så langt som til at sige, at hvis ikke Bear havde været der, havde der bogstaveligt talt slet ikke været nogen Electric Kool-Aid Acid Test.

Bear lavede millioner af doser "White Lightning," som er blevet kaldt det reneste LSD siden Albert Hofmanns, og det var dengang, stoffet stadig var lovligt. Han har direkte fået æren for at udvide bevidstheden på mange af de mest indflydelsesrige personer i 60'erne, herunder John Lennon, som på et tidspunkt forsøgte at købe et helt livs forbrug af Bears potente produkt. Kemikeren brugte de penge, han tjente på at sælge LSD, til at finansiere Grateful Deads tidlige aktiviteter, dengang de holdt til i Haight-Ashbury i San Fransisco. Han var desuden deres lydmand, skabte både deres "Wall of Sound" og det berygtede "Steal your Face"-logo, var inspiration til den ikoniske dansende bjørn, og optog nogle af bandets bedste indspilninger, både live og i studiet.

Hans indflydelse var allestedsnærværende, og han ville have fortsat med at påvirke nøglepersoner i den æra, hvis det ikke var, fordi han blev anholdt i slutningen af 1967 (LSD var blevet ulovligt i 1966). Da han endelig blev løsladt fra fængslet, besluttede han sig for aldrig at lave LSD igen, selvom han fortsatte med at involvere sig i Grateful Dead og modkultur frem til sin død i 2011.

I bogen Bear: The Life and Times of Augustus Owsley Stanley III, der netop er udkommet, udforsker den anerkendte rockhistoriker Robert Greenfield manden, der "var med til at skabe de 60'ere" der lever videre i vores kollektive bevidsthed. "Uden hans LSD tror jeg ikke, tiden havde været så vild, som den var," forklarer forfatteren.

Greenfield havde tidligere skrevet om Bear til Rolling Stone Magazine i forbindelse med bladets særudgave om 40-året for Summer of Love, og han havde så meget overskydende interviewmateriale, både fra hovedpersonen selv og fra folk som Jerry Garcia fra Grateful Dead, at han besluttede sig for at udvide fortællingen og lave en hel biografi om manden. Vi tog en snak med Greenfield for at finde ud af, hvorfor Bear var én af de vigtigste kræfter i 60'ernes kulturelle revolution, hvorfor hans fængsling markerede "enden" på 60'erne for mange, og om LSD faktisk banede vejen for internettet.

VICE: Kan du forklare, hvordan Bear blev interesseret i at tage og producere LSD?
Robert Greenfield: Det vanvittigt fede ved den mand er, at han var en rebel without a cause. Han passede aldrig ind og var en rigtig outsider. Han var genial til alt, han rørte ved. Han havde været i luftvåbnet. Han var raketingeniør. Samtidig var han lidt af en fortabt sjæl og havde ikke et sted, hvor han kunne hvile i sig selv. Så en dag var der en, der gav ham en halv dosis ren Sandoz-syre, og det var vildere end noget, han havde prøvet før. På det tidspunkt læste han på University of California, Berkeley, og efter sin LSD-oplevelse tog han hen på Bancroft Bibliotek og brugte de næste uger på at læse alt, der var skrevet om LSD. Derefter begyndte han at lave det selv og formåede at syntetisere det reneste LSD, der nogensinde har været på gaden.

Albert Hoffmann, som opfandt LSD i 1938 og tog det første bevidste syretrip i historien, sagde efter sigende engang, at Owsley "var den eneste, der ramte krystalliseringsprocessen helt rigtigt." Det er utrolig svært at lave LSD. Det er ikke ligesom, når Walter White laver meth. Det er en meget, meget svær kemisk proces, og Owsley var så optaget af det, at de karafler, han brugte, blev designet specielt til ham. Den syre han skabte var så kraftig og ren, at han blev leverandør til Ken Kesey og hans Merry Pranksters.

Jeg har fulgt Grateful Dead og kender til den legende, der er omkring Bear, men for dem, som måske ikke kender ham: Hvorfor var Bear en af de vigtigste figurer i 60'ernes modkulturs opståen?
Det var Bears syre, der var med til at skabe alt det, der foregik ved de ikoniske begivenheder, som fandt sted i modkulturen på det tidspunkt. Da Bear hørte Grateful Dead optræde i 1966, vidste han, at de ville blive større end Beatles. Han blev deres lydmand og deres velgører, og det var ham, der betalte for, at de kom til Californien og deltog i Keseys acid tests. De fleste mennesker som var til Human Be-In (en koncert i 1967 der forsøgte at forene forskellige grene af bevægelsen, red.) trippede på en helt ny omgang syre, han havde skabt, som han kaldte White Lightning. Den første omgang, han lavede, bestod af 800.000 doser, som er en helt latterlig mængde. Til Monterey Pop Festival lavede han en ny omgang, der hed Monterey Purple. Den syre gav han til Pete Townsend fra The Who, som havde prøvet at tage syre før, men aldrig noget, der mindede om det, Bear havde lavet. Townsend sagde, at det var så kraftigt, at han ikke tog syre igen de næste 18 år.

John Lennon sendte også en kameramand til Monterey, og hans eneste opgave var at vende tilbage med så meget syre, at der var nok til resten af Lennons levetid. Lennon frygtede oprigtigt, at han ikke ville have nok syre til resten af sit liv, og han ville kun have Owsleys syre, som han fik udleveret i en kasse, hvor manden plejede at have en kameralinse. De næste tre uger trippede The Beatles, og det blev til albummet og filmen Magical Mystery Tour. Et par nætter senere gav Bear det samme syre til Jimi Hendrix.

Du har skrevet om alle 60'ernes modkulturs superstjerner, så hvad var det, der tiltrak dig ved Bears historie? Hvorfor blev han emnet for din bog?
I 2007, da Rolling Stone lavede en jubilæumsudgave i anledning af 40-året for Summer of Love, ville de lave en artikel om Bear. Han stolede ikke på særlig mange mennesker og det var sjældent, man fik lov til at fotografere ham, men han ville gerne snakke med mig. Jeg brugte timevis på at interviewe ham i telefonen. Han boede i Australien på det tidspunkt, jeg lavede artiklen. Han var virkelig glad for den. Han kom endda og besøgte mig på mit kontor, og han var virkelig en speciel type. Efter han døde, havde jeg så meget materiale, som ingen andre havde, og der gik det op for mig, at han på mange måder var med til at skabe 60'erne. Uden hans LSD tror jeg ikke den tid ville have været helt så vanvittig, og det var derfor jeg besluttede mig for at skrive bogen.

Hvad er med i bogen, som din artikel om Bear ikke kommer rundt om?
Jeg var ikke i stand til at udpensle hans utrolige familiebaggrund eller bruge særlig meget af den information, jeg havde indsamlet i mine interviews, dengang jeg lavede Rolling Stone-artiklen. Det betød, at der ikke var nær så meget kontekst omkring hans indflydelse på udviklingen af modkulturen, som der er i bogen, hvor jeg også var i stand til at citere, hvad Jerry Garcia og den slags mennesker synes om ham, samt hvad Bear selv havde at sige om sit forhold til Jerry, Ken Kesey, Terry the Tramp, Bill Graham, Timothy Leary og flere andre.

Hvorfor blev Bears fængsling i slutningen af 60'erne af mange hippier set som enden på 60'erne?
I år er det 50-året for dengang, LSD blev gjort ulovligt i Californien. Indtil 6. oktober 1966 var LSD lovligt, og The Merry Pranksters delte saftevand med LSD ud til folk til deres Kool Aid Acid Tests. Dengang var det enormt svært at få fingrene i, fordi det kun kom fra Sandoz (det laboratorium, hvor Hofmann for første gang udviklede LSD, red.) Owsley fik gjort det tilgængeligt for masserne, men så røg han i fængsel, og da han kom ud, lavede han aldrig syre igen.

Når vi snakker om Owsley, er det vigtigt at forstå, at hans bedstefar, som han er opkaldt efter, sad i Repræsentanternes Hus i tre valgperioder, inden han først blev guvernør og sidenhen senator i Kentucky. Owsley kommer altså fra en meget aristokratisk familie - nærmest Kentuckys kongelige. Hans far arbejdede som advokat for regeringen igennem hele sit liv. De kunne aldrig enes, og hans far sendte Owsley på militærskole, hvor han fik alle til at drikke sig stive og endte med at blive smidt ud. Owsley endte også på en psykiatrisk institution, samtidig med at poeten Ezra Pound var buret inde der. Han var ikke en gadedreng, og det formede alt, hvad han gjorde.

Owsley blev af dem i modkulturen set som et meget stærkt symbol på alt, hvad 60'erne stod for. Da de nakkede ham og smed ham i spjældet, var det slut. Han var ånden ved den æra, på en måde, fordi han var en mytisk fredløs. Det er lidt ligesom dengang, de dræbte Jesse James, og det var slutningen på hans verden. I begyndelsen af det hele, da Bear var til hver eneste koncert og rendte rundt backstage, påvirkede han det hele direkte. Han var så magtfuld i kulturens spæde år, og hans indflydelse fortsatte gennem Grateful Dead. Han optog alle deres live-shows, alle de bedste koncerter. Det bad de ham ikke om at gøre. Han var bare så impulsiv og besat, at når nu han alligevel lavede lyd, sørgede han for også at optage, hvad der foregik på scenen, så han kunne høre det senere og forbedre lyden. Owsley er så amerikansk, som man kan blive.

Der er mange der har sagt, at LSD var det, der hjalp teknikere til at skabe internettet. Tror du rent faktisk på, at det har været med til at bane vejen for nettet?
Steve Jobs har engang sagt, at et LSD-trip var noget af det vigtigste han nogensinde havde gjort i sit liv. Jeg har interviewet Wozniak (som også var med til at skabe Apple, red.), og der er skrevet en bog om fænomenet, der hedder What the Dormouse Said. Det er klart og tydeligt, at LSD har spillet en rolle i skabelsen af det digitale univers. Hvis du tænker over det, er en computer en simulering af den menneskelige hjerne. Det er en adgang til hjernen via digitale kanaler. Uden LSD tror jeg ikke, at de folk ville have haft visionerne til at gøre det. Så den verden, vi lever i i dag, er helt sikkert påvirket af brugen af LSD.

John Perry Barlow, der har grundlagt Electronic Frontier Foundation, som kæmper for ytringsfrihed og folks rettigheder på nettet, er en af de mennesker, som kom fra Grateful Deads verden og begyndte at arbejde med computere. Han er levende bevis på forholdet mellem LSD og det digitale univers. Under Summer of Love var der mange andre kemikere, som lavede syre, men hvis du forstår LSD-oplevelsen, og hvor kraftfuld og overvældende den kan være, så er spørgsmålet, om folk var nået til, hvor de gjorde, hvis de ikke havde taget det helt rigtige – det rene. De mennesker jeg har skrevet om - Bill Graham, Jerry Garcia, Timothy Leary og Augustus Owsley Stanley III – har påvirket verden på måder, som de fleste gerne vil ignorere eller benægte, men de har i udbredt grad formet den kultur, vi lever i i dag.

Bear: The Life and Times of Augustus Owsley Stanley III er i handlen nu.