Hvad sker der, når flygtningekrisen bliver hverdag?

Hele Danmark så med, da den første færge med små 300 flygtninge var fremme i Rødby søndag d. 6. september 2015. Børn. Kvinder. Armod. Fortvivlelse. Gribende fortællinger for rullende tv-kameraer. Ekstra Bladets forside, der med enorme typer bekendtgjorde, hvad alle i forvejen havde set i aftennyhederne: Flygtningekrisen var kommet til Danmark. Og selvom internettet naturligvis flød over med idioter, der skrev tåbelige ting om de nyankomne, var der endnu flere danskere, der bare gerne vil give en varm velkomst til de mennesker, der var flygtet fra bombekratere, nød, død, fattigdom og elendighed.

Se bare på Hovedbanegården, der i dagevis var et kaos af tøj, bleer, mad og vand, der alt sammen var til gavn for de flygtninge, der passerede igennem den centrale banegård. Men sagen er bare, at det slet ikke giver mening at omtale flygtningekrisen som én begivenhed, da det på ingen måde er en midlertidig tilstand. Det er derimod et forløb, der vil strække sig mange år ud i fremtiden. Det betyder, at den enorme hjælpeindsats, som i al hast er blevet stablet på benene, skal omstille sig til at være en længerevarende hjælpeaktion uden bagkant. Bomberne falder som bekendt fortsat over civilbefolkningen i Syrien, og Islamisk Stat spreder fortsat død og rædsel i både Syrien og Irak. Senest har Lars Løkke Rasmussen meldt ud, at Danmark er klar til tage imod yderligere 1.000 flygtninge.

Vi spurgte derfor tre organisationer, som på hver sin måde er centrale for den danske hjælpeindsats, om hvad der sker, når kameraerne er slukket, og flygtningekrisen bliver hverdag.

Welcome to Denmark er en sammenslutning af aktivistgrupper, der er sat i verden for at yde støtte og hjælp til de mange flygtninge, som kommer til Danmark. Det er blandt andet Welcome to Denmark, der står klar med vådt og tørt til flygtningene, der ankommer til Hovedbanegården.

Welcome to Denmark oplyser, at villigheden til at bidrage stadig er stor, selvom folk ikke længere 'falder over hinanden' for at tilbyde deres hjælp. Hjælpen er derimod blevet bedre organiseret, og hvor mange i starten bare gerne ville give en hånd med, hvor der var behov for det, henvender frivillige sig nu med konkrete ideer til projekter til gavn for flygtninge. Torsdag aften mødes aktivisterne for at drøfte, hvordan den langsigtede hjælpeindsats skal koordineres - et af hovedpunkterne er blandt andet, hvordan man får lettet kommunikationen mellem de enkelte grupper og frivillige, så ressourcerne bliver brugt bedst. Der er allerede nedsat nogle forskellige arbejdsgrupper, der er specialiseret inden for hvert sit felt: En tolkegruppe, en mad og tøj-gruppe, en gruppe der yder juridisk bistand og ikke mindst Facebook-gruppen Flygtningeinfo, der skaber overblik i informationsstrømmen.

Refugees Welcome er en humanitær organisation, som tilbyder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere. Refugees Welcome har også udmærket sig ved at indrykke annoncer i udenlandske aviser, der skal tiltrække flygtninge til Danmark - senest i en libanesisk avis som modsvar til Inger Støjbergs annoncer, der skulle afskrække flygtninge fra at søge mod Danmark.

Ifølge Michala Bendixen får organisationen stadig en del henvendelser fra folk, der gerne vil yde et bidrag, men det handler i mindre grad om straks-hjælp.

"Vi henviser folk til deres lokale kommune, så de kan høre mere om, hvordan man kan tilbyde lovlig indkvartering til flygtninge, lektiehjælp, sprogundervisning og alle de ting, der er brug for på lang sigt."

Michala Bendixen har også bemærket, at der er bedre styr på tropperne i aktivistgrupperne og nævner blandt andet, at dem, der nu kommer ind på Hovedbanegården for at aflevere tøj, nu bliver henvist til et kollegie, hvor der er bedre plads.

Refugees Welcome koncentrerer sig om juridisk bistand. Lige nu er organisationen i færd med at udarbejde en flyer til flygtningene, som sammenligner forskellene på at søge asyl i Danmark, Sverige og Tyskland.

"Der florerer så mange rygter og så meget misinformation, at folk ikke tager stilling på et oplyst grundlag. Mange flygtninge er bange for at ende i Danmark, og det er der jo ikke nogen grund til."

Michala Bendixen mener ikke, at hjælpen til flygtningene vil klinge af i takt med, at nyhedsinteressen aftager.

"Hvis man kigger på Tyskland, hvor presset har været massivt i meget længere tid, så er der en kæmpe hjælpsomhed, som er kommet for at blive. Det organiseres af lokale grupper, der laver mad, skaffer senge og prøver at inkludere flygtningene i samfundet. Jeg tror faktisk, at vi vil se noget lignende i Danmark. Mange folk opfatter flygtningekrisen som et problem, der snart går over, men det er der intet, der tyder på. Det bliver til gengæld værre og værre, så der er behov for støtte på lang sigt. Der er dem, der går mere helhjertet ind i det, og så vil der være mange, der falder fra, fordi de ikke har ressourcerne og tiden til for alvor at engagere sig. Men jeg håber virkelig, at vi er lige så gode til at mobilisere os, som tyskerne har været."

Hun henviser til, at der, hvor der er størst opbakning til flygtninge og indvandrere, også er der, hvor der bor flest af dem - og omvendt.

"Folk skifter holdning, når de møder dem personligt. En ting er at se dem på fjernsyn i et andet land, men når der flytter en familie ind ved siden af, så oplever man, at det er ganske almindelige mennesker, der har været ude for noget frygteligt."

Frivillignet er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, der støtter flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund til at finde fodfæste i det danske samfund.

Lone Tinor-Centi er glad for de mange frivillige, der lige nu har meldt sig på banen, men hun håber, at de ikke alle vil falde fra, når flygtningestrømmen ikke længere har mediernes opmærksomhed.

"Det er jo ekstremt vigtigt, at nogle af de mere spontane frivillige også er med på banen om et år. Det er ikke dem alle sammen, vi får brug for, men nogle af dem - for selvom det topper lige nu, så vil der blive ved med at komme flygtninge til Danmark, og der skal være et netværk af danskere til at hjælpe dem. Vi i Dansk Flygtningehjælp har igennem 15 år haft et landsdækkende netværk af 6000 frivillige, som bidrager til at lette integrationen for flygtningene på alle mulige måder. Men i og med at der nu kommer mange flere flygtninge, vil der alt andet lige være brug for nogle flere frivillige kræfter - både de selvorganiserede grupper og dem, som hører under os," siger hun.

Lone Tinor-Centi opfordrer de nyopståede frivilliggrupper til at trække på erfaringer fra blandt andet Frivillignet, så man er bedre klædt på til det lange, seje træk - og det ER et langt træk, der skal til, siger Lone Tinor-Cento og påpeger, at mange af de flygtninge, der kom til Danmark fra Balkan i 90'erne stadig har brug for en netværksfamilie eller anden støtte.

"Det er ikke kun lige nu og her, man har brug for at blive budt velkommen - der er også brug for den langsigtede støtte over en årrække, der giver de nyankomne flygtningefamilier en nemmere adgang til lokalsamfundet."

Lone Tinor-Centi var også med i 90'erne, da Balkan krigene på Balkan sendte millioner af mennesker på flugt. Hun husker, at der også dengang var en stor mobilisering i forhold til at hjælpe de mennesker, der kom til Danmark på grund af krigen.

"Jeg kan helt klart se, at der er nogen ting, der går igen. Dengang blev vi også kontaktet af en masse private og offentlige initiativer, der ville støtte op. Det var relativt nemt at få folk i arbejde eller praktik, fordi de flygtninge, der kom fra Balkan, de lignede os mere kulturelt og fysisk. Derfor var der flere, der kunne identificere sig med dem. Det interessante denne gang bliver at se, hvordan det går med syrerne."

Lone Tinor-Centi er dog fortrøstningsfuld, da mange af de syriske flygtninge, der når til Danmark, som bekendt tilhører landets ressourcestærke middelklasse, som umiddelbart er godt rustet til at træde ind på arbejdsmarkedet. Men uanset uddannelsesniveau er der behov for langvarig støtte. Hun opfodrer derfor de uorganiserede hjælpeinitiativer til at søge et samarbejde med de etablerede grupper for at lette administrationen:

"Så slipper man for at tænke på det administrative, for hvis arbejdet ikke er organiseret ordentligt, så brænder man ud - og det ville vi synes var super ærgerligt."

Mere om flygtningekrisen:

På Hovedbanegården var alle flygtninge velkomne

Øget grænsekontrol vil føre til flere asylansøgere i Danmark

Sådan reagerede Facebook-racisterne på flygtningenes ankomst til Danmark