Jeg har været i seng med op mod 3500 mænd og nægter at skamme mig

Skribenten, hans mand og deres kæreste. Foto af skribenten.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Det var, da jeg læste en klumme af den britiske skribent Dylan Jones, at jeg fandt ud af, at jeg er en slut - en vaskeægte verdensklasse-slut.

I kronikken beskriver Dylan, hvordan han bliver kaldt for en slut, når snakken til fester falder på, hvor mange sexpartnere han har haft. Han estimerer, at han har været i seng med i omegnen af 400 fyre. I mine øjne er det et lavt tal. Værre var dog kommentarerne til en artikel, som refererede Dylans artikel. De sammenkædede Dylans antal sexpartnere med lave standarder og dårlig selvtillid og endda "mentale helbredsproblemer," - som om ens værdi mindskes for hver pik eller røv, man har været i kontakt med. Sex-positive kommentatorer kom dog også til orde og roste hans ærlighed, mens de affærdigede puritanerne. Men jeg kan kun forestille mig, hvad de snæversynede moralister ville sige om mig.

At have været i seng med 400 mænd svarer til at at have været i seng med 40 mænd om året i ti år. Jeg tror, min mand Alex og jeg knaldede med 40 mænd i løbet af vores fem-ugers bryllupsrejse rundt i Europa.

Jeg havde min første trekant, da jeg var 14, sammen med to drenge fra kvarteret. Jeg har haft sex regelmæssigt, siden jeg var 16 år. Jeg har haft sex i 32 år - 32 gange 40 giver 1280. Og det er lavt sat. Det faktiske antal af mænd, jeg har været i seng med, er - så vidt jeg kan regne ud - imellem det og 3500.

Jeg har haft meget sex, og jeg føler mig heldig for det.

Sex handler ikke bare om at komme. Det handler om forbindelse og intimitet. Selv i de mest anonyme hook-ups, kan der opstå magi. At give en vildt fremmed et blowjob på toilettet kan være lige så intimt og fantastisk som en hvilken som helst anden form for sex. Sex er oversanseligt og smukt, selv hvis den fremmede skubber dig væk, lyner op og skrider lige bagefter. Også selvom man aldrig ser den person igen. Nogle gange især hvis man aldrig ser den person igen.

Som teenager tilbragte jeg weekenderne i min bedste vens lejlighed i Central Park West. Lørdagene gik med at se Robin Byrd Show, mens jeg suttede hans pik. Til sidst gik jeg alene ned i Central Park. Jeg var nok omkring 16 år. Jeg havde ikke noget homomiljø. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at være homoseksuel. Og selvom jeg var en liderlig teenager, så gik jeg ikke kun i parken for at knalde. Jeg søgte et sted at høre til og andre, der var ligesom mig.

I slutningen af 1990'erne flyttede jeg fra New York til Los Angeles og stod pludselig alene i en ny by. Jeg havde lige læst John Rechys roman Numbers - en sand cruising bibel - og begyndte at gå på opdagelse i buskadset i Griffith Park, hvor jeg opslugte hvad som helst og hvem som helst, jeg fandt derinde. I dag ved jeg, at det, jeg ledte efter udover sex, var venskab og intimitet med et andet menneske, selv hvis det bare var i få sekunder. Jeg tilbragte timevis med at kysse og knalde, holde folk i hånden mens de onanerede, hviske ting i fremmedes ører og dele øjeblikke, som nu kun eksisterer i min hukommelse.

Der er noget virkelig smukt ved at holde om nogen, mens man er dybt oppe i dem og kan mærke deres hjerteslag og høre deres hurtige vejrtrækning. Nogle gange er det nok bare at dele den følelse og intet andet. En gang i mellem finder vi hinanden midt i virvaret af ensomhed, selvhad og desperation, og kan forankre hinanden i et par minutter i en mørk og isolerende verden.

Jeg føler absolut ingen skam ved det. Jeg har knaldet med fantastiske mennesker, som jeg nu holder af og elsker. De vil gøre hvad som helst for mig, og jeg vil gøre hvad som helst for dem.

"Ham der," overhørte jeg en gang en mand sige om en anden, "han har knaldet med så mange, at sex umuligt kan betyde noget for ham længere. Han er afhængig." Men sex har beholdt sin betydning for mig. Med nogle fyre føles det stadig lige så magisk - som noget virkelig vigtigt, der er ved at udfolde sig.

Jeg nægter at skamme nogen for deres valg, også selvom det er valg, jeg ikke selv ville tage. I 12 år af mit liv var jeg daglig heroinbruger. Jeg har været escort. Jeg har været i seng med mænd for at få en bane coke. Jeg har holdt om mænd, jeg elskede, mens de døde i mine arme. Jeg har stjålet fra mennesker, der betød alverden for mig. Jeg har været selvisk, barsk og smålig. Jeg har løjet, jeg har snydt og jeg har fundet forløsning - en måde at elske mig selv, tilgive mig selv, og opsøge dem, jeg har såret, for at gøre det godt igen.

Vi er ufuldendte skabninger, der lever i en barsk verden. Hvorfor ikke være gode mod hinanden? Hvorfor skulle vi lade være med at knalde, støtte, værne om og elske hinanden? Jeg ønsker for så mange som muligt i denne verden, at de elsker og bliver elsket tilbage. Jeg ønsker oprigtigt, at min mand skal forelske sig og knalde, så meget han kan, i sin livstid, og det samme gælder for vores kæreste. Jeg ønsker det for hver eneste fyr, jeg elsker med - både nu og i fremtiden…

Det, der i sidste ende betyder noget, er kvaliteten af den tid, vi har sammen - uanset hvor lang den måtte være. Jeg minder dagligt mig selv om, at hver eneste mand, jeg elsker med, er et menneske af kød og blod, og at jeg kan elske ham i nogle få, kostbare minutter. Jeg kan holde om ham og beskytte ham. Det er værdien af det, vi er, og den betydning vi kan give til hinanden.

Mere fra VICE:

Derfor har mænd mindre lyst til sex, når de bliver 30

Derfor knalder Generation Y ikke

Vi spurgte folk, hvor tit de har sex