Sådan er det at være homoseksuel flygtning i Tyskland

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Du har rejst 3000 kilometer for at have en chance for at få et bedre liv, blot for at nå frem til målet og indse, at næsten alting er præcis, som det er derhjemme. Det er udelukket at springe ud som homoseksuel flygtning i Tyskland. Den frygt, som plagede dem derhjemme, eksisterer også her.

Alex er syrisk flytning og homoseksuel. Han bruger navnet Alex på nettet, når han chatter eller aftaler dates, og holder sit rigtige navn hemmeligt. Selv i Tyskland, hvor han burde være i sikkerhed, tør han ikke være åben omkring sin identitet.

Det var ikke nemt at komme i kontakt med Alex, og det tog mig flere uger at få hans telefonnummer og aftale et møde. Vi endte med at mødes i Bochum i det vestlige Tyskland. Han er en kraftig fyr i starten af trediverne med brunt hår og en meget pertentlig frisure. Han har almindelige cowboybukser og en mørk jakke på. Han har en dørmands skikkelse, men virker alligevel genert - næsten sky. Han giver mig et hurtigt håndtryk.

Alex flygtede fra Syrien på grund af krigen, men også fordi hans kollegaer ved et uheld fandt ud af, at han er homoseksuel, hvilket er et stort tabu i hans familie. Problemet er nu, at "mange mennesker fra mit land også er kommet til Tyskland, og de har taget deres holdning til homoseksualitet med sig. Vi er stadig udstødt," fortæller Alex.

Alex sidder på kanten af sofaen. Han taler sagte, men er samtidig åben og grundig i sin fortælling. Før han flygtede fra Syrien, studerede han økonomi og arbejdede på et luksushotel, som blev besøgt af mange udlændinge. Han tjente sine egne penge og mødtes med andre homoseksuelle mænd indimellem. Det er ulovligt at være homoseksuel i Syrien og straffes med mindst tre års fængsel.

Alex beder flere gange om forsikring for, at hans rigtige navn ikke bliver brugt i artiklen. Hans søskende bor også i Tyskland og det er helt essentielt, at de ikke finder ud af hans seksuelle orientering, for så ville hans familie omgående slå hånden af ham.

Asylansøgerne når frem til Europa gennem Balkan eller Middelhavet, og nogle af dem tager deres hjemlands anstødelige overbevisninger med sig. Ifølge Alex er de fleste arabere konservative: "De væmmes ved homoseksuelle. De mener, at samfundet skal renses for den slags 'bakterier'."

Situationen er særligt anstrengt i flygtningelejrene, hvor man bor meget tæt sammen med totalt fremmede mennesker. For nyligt kom det frem, at homoseksuelle mænd og kvinder i Berlin og Dresden dagligt oplever diskrimination på den slags steder. Når det gælder decideret vold, er det til gengæld de færreste tilfælde, der bliver anmeldt ifølge repræsentanterne fra forskellige LGBT-organisationer, som jeg har talt med. Berlin er dog stadig det første sted i Tyskland, som har svaret på angrebene. Ifølge Berliner Morgenpost er der planer om et særskilt center, som kun skal huse LGBT-flygtninge.

For tiden bor Alex i sin egen lejlighed i det vestlige Tyskland. Han foretrækker det sådan, fordi det giver ham større frihed. De fleste mennesker han omgås, både Tyskere og flygtninge, aner ikke, at han er homoseksuel.

Han mødes med andre homoseksuelle flygtninge på Rosa Strippe rådgivningscenteret i Bochum, hvor der er et ugentligt møde for præcis den gruppe mennesker. Den professionelle rådgiver Nicole Ulrich er altid til stede. Et af hendes ansvarsområder er at sikre, at alle bliver oplyst om skikke og normer i deres nye hjem – for eksempel at man godt kan være åben omkring sin seksualitet i Tyskland, og at man kan holde sin partner i hånden i offentligheden. "De skal lære, at det at være i Tyskland bringer en frihed med sig," fortæller Ulrich.

Hun vejleder også Alex og de andre på et andet følsomt område – deres asylansøgninger. Ifølge EU-lovgivning så har man ret til asyl, hvis man "risikerer retsforfølgelse for at være homoseksuel", på samme måde som hvis man "bliver retsforfulgt for sine politiske overbevisning". Det er til gengæld langt sværere at gennemføre i praksis, fordi det oplagte spørgsmål er, 'hvordan kan man bevise, at man er homoseksuel?'

Det afgøres i de individuelle samtaler, som udføres af Migrations- og Flygtningeministeriet, og som er en del af ansøgningsprocessen om asyl. Afgørelsen hviler primært på, om administratoren tror på de historier, som ansøgeren fortæller.

Politiske flygtninge bærer ofte officielle dokumenter, der beviser, at de blev retsforfulgt i deres hjemland – og mange af dem er meget stolte af det bevis. Flygtninge, som må forlade deres hjem på grund af deres seksualitet, placeres til gengæld i en anden kategori, som defineres ved "at være en del af en udsat social gruppe." Det betyder, at deres menneskerettigheder er blevet overtrådt, og at de er blevet diskrimineret.

"De, som bliver forfulgt på grund af deres seksualitet, er ikke kun bange men skammer sig også ofte," fortæller Claus Jetz fra Kölns LGBT forening. "Det betyder, at de fremstår meget tøvende i asylsamtalerne og måske siger nogle selvmodsigende ting. Det er delvist fordi, at de fleste af dem har dårlige oplevelser med administratorer, politifolk og tolke hjemmefra. De vil kante sig udenom og forsøge at finde en anden måde at få asyl på. Desværre er resultatet ofte, at de kommer til at fremstå utroværdige og derfor bliver truet med udvisning."

For Migrations- og Flygtningeministeriet betyder "troværdig" en "konkret og overbevisende forelæggelse af fakta med præcise detaljer." Derudover påpeger Udenrigsministeriet, at man til hver en tid skal tage hensyn til menneskelig værdighed.

Bevismateriale som videoer og billeder blev forbudt af EU i 2014. Før da benyttede Tjekkiet penisreaktions-tests til at afgøre, om en person var homoseksuel. Nu er selv intime spørgsmål forbudte – i hvert fald på papiret. Ifølge Nicole Ulrich er de dog stadig ret almindelige: "Metoderne til afhøring er i virkeligheden ret tvivlsomme. Så vidt jeg ved, så er ansøgere blevet bedt om at fortælle om deres seksualitet under totalt uacceptable forhold." LGBT-organisationer efterlyser derfor bedre uddannelse til både dem, der foretager interviewene såvel som tolkene.

Migrations- og Flygtninge ministeriet har ikke tal på, hvor mange mennesker, der har søgt om asyl med begrundelsen, at de risikerer retsforfølgelse i deres hjemland på grund af deres seksualitet, men de kender til hvilke lande, de kommer fra.

I Iran er billedet for eksempel ret klart – homoseksuelle risikerer dødsstraf, hvorimod situationen er mere kompliceret i andre lande. For eksempel er de kriterier, som det tyske udenrigsministerium bruger til at vurdere, om et land er sikkert eller ej, noget uklare. De betragter både Ghana og Senegal som "sikre oprindelseslande", selvom homoseksualitet er ulovligt i begge lande. Jeg henvendte mig til det tyske udenrigsministerium for en kommentar, men fik ikke noget svar.

Alex fra Syrien har lige haft sit asylansøgningsinterview, og han fortæller, at han ikke fortalte hele sandheden under samtalen. Han fortalte om borgerkrigen i Syrien men lavede kun vage hentydninger til at være en del af en "forfulgt social gruppe". Han sagde ikke noget om, at han er homoseksuel – hvilket betyder, at han risikerer at blive sendt hjem så snart borgerkrigen slutter.

Mere fra VICE:

Sådan er det at bruge dating-apps i Qatar, hvor homoseksualitet straffes med døden

På Broadly: Sådan er det at være transkønnet aktivist i Island

Hvorfor må bøsser stadig ikke donere sæd i Danmark?