VICE-guiden til de største røvhuller i spilverden

Idioter. De er over det hele nu om dage, er de ikke? Eller er det bare mig?

Folk, der piller næse og spiser det bagefter. Folk, der identificerer sig selv som "gastronom". Folk, der kommer væltende ind i en elevator i sidste øjeblik. Folk, der nærmest tæsker deres Rejsekort ind i de blå cirkler på metrostationen.

Folk, der går rundt med de der små, fluffy tophuer med kvast. Alle, der arbejder med kæk brand-kommunikation. Fyren, der sidder overfor dig. Uffe Holm. Alphabeat. Donald Trump. Din far.

Spil er en fortærsket flugt fra de højtråbende tumper, der hærger det moderne liv. Men for at det ikke skal være løgn, har også dette medie sin andel røvhuller. Så lad os give nogle af dem en tur i møllen! Det er altid rart at få lettet hjertet. Her er Vices oversigt over de største røvhuller i spilverden. Douchebags. Du ved, bare helt igennem frygtelige mennesker.

Patches er med i hvert eneste Souls-spil instrueret af Hidetaka Miyazaki, inklusiv Bloodborne, og han er et uudholdeligt, spydigt, bagstræberisk pikhoved i dem alle sammen. Han bliver begejstret beskrevet på Dark Souls Wiki som en "opportunistisk fupmager", men han er i virkeligheden bare en bedragerisk lort. Han udnytter velmenende skattejægere, som han sparker ned fra høje klippefremspring og ned i afgrunde fyldt med blodtørstige monstre eller forlader dem, så de kan sulte ihjel. Grundlæggende er han den type, der lokker dig til at lægge an på en pige, som klart er out-of-your-league, og så står med sine venner og fniser, når lortet går ned. Fuck dig, Patches.

Ivan fra Devil's Third er en gigantisk douche; en retarderet gorilla med bar overkrop, en savlende og spruttende klaptorsk, som brænder efter at blive en del af samlingen af mindre kendte og undervurderede gaming-ikoner – en Dante, en Gene, en Travis Touchdown – men fuldkomment blottet for den skarphed, charme og karisma, de besidder. Han spiller sine trommer, ryger smøger og drikker whisky i sin fængselscelle, vælter rundt i overfyldte miljøer med sine afskyelige tatoveringer til frit skue, og hver eneste sætning, han ytrer, er selvtilfredse, spydige comebacks.

I bund og grund er han en foruroligende manifestation af designer Tomonobu Itagakis barnlige, drengede vision, men Ivans tilstedeværelse er totalt utilgivelig. Ingen vil være Ivan, og ingen er bare tilnærmelsesvis knyttet til ham.

Hvordan man slår Envy, den store idiot.

Envy er, efter sin skabers eget udsagn, den mest irriterende fjende i The Binding of Isaac-spillene. I et spil så overfyldt med bevidst provokerende og udfordrende modstandere gør det ham mere eller mindre til den mest irriterende karakter i uafhængige spil. Overhovedet. Eller med andre ord: Et røvhul.

At kæmpe mod Envy er en udmattelseskrig. Hver eneste gang du har tæsket hans liv i bund, deler han sig op i to, så fire, så otte, til der til sidst er en sværm af Envy-stykker, alle med deres eget liv, som vælter rundt i rummet.

At bekrige ham med Vanilla Damage er en alvorlig trussel mod dit helbred langsigtet.

Med sit selvtilfredse 4chan troll-ansigt er han computerspilsudgaven af de tumper i kommentarfeltet, som ikke har læst artiklen og som bare. Ikke. Vil. Skride.

Som den primære antagonist i det uhyggeligste spil nogensinde er Lisa et gruvækkende røvhul - og ansvarlig for én de mest foruroligende forskrækkelser i mediets historie.

Lisa, det her er sidste gang, jeg siger det til dig; Skrid fra mine nye termovinduer; hold op med at pisse på mig; hold op med at skrive hjemsøgende helvedesbeskeder på mine nymalede vægge (viceværten går amok); tør brækket væk fra din mund; køb dig en ny natkjole; tag et smut til optikeren; fuck ud af mit spil, fuck ud af mit hoved, fuck ud af mine mareridt. De er rædselsvækkende nok i forvejen.

Når du blev valgt sidst til fodbold foran den provokerende pige, du engang godt kunne lide, havde den uudholdelige smart-ass Nathan Drake allerede stået i lang tid og fjollet med de andre, som for længst var blevet valgt.

Nate. Nate. Selv hans navn får mit blod til at koge. Nathan Drake er din venindes irriterende kæreste, grunden til, at du opdigter dækhistorier for at slippe for double date i weekenden.

Han er ikke skolegårdens tyran som sådan, men endnu værre. Han er fyren, der står bag ved bøllerne og griner, mens du får tæsket brændenælder ned i dine underbukser.

Nate. Den type fyr, der åbner mødet mandag morgen med en slesk, upassende, seksuel hentydning. Fyren, der dukker op på bar, klædt i blazer og t-shirt. Fyren, der får VIP-billetter til mediebyen på Roskilde. Fyren, der er allestedsnærværende i dit Facebook-feed med sin selvtilfredse kone, uudholdelige jokes og endeløse links fra LAD Bible. Nate. Han må gemme en personlighed et sted. Måske kommer den ud i Uncharted 4.

Han er ikke så udtalt anstødelig eller røvirriterende som Nate-drengen, men for helvede hvor er Chris Redfield tung at danse med.

Uden tvivl én af de mest kønsløse spilkarakterer, der nogensinde har formået at klare sig gennem en Capcom-brainstorm. Redfield er fyren som spiser otte hele måltider om dagen, tilbereder sin kylling og rucola derhjemme og tager det med på arbejde i små Tupperware-bøtter. Hans mad er i køleskabet med små post-its klistret på: "Chris R – spis det ikke!!!". Han tager to timers frokostpause for lige at ramme FitnessWorld også, og han har én af de der sammenklappelige cykler. Han bevæger sikkert også læberne, når han læser. Sig, hvad du vil om Leon Kennedy, men i det mindste havde han nosserne til at have en jakke af fåreskind.

Anyway, min ekskæreste sagde engang, at hun ville ønske, jeg havde lige så store arme som Chris. Så han kommer på listen alene derfor.

Xur viser sit fæle fjæs en gang om ugen i Destinys skrigende ødemark og skuffer næsten hver gang. Han tager ufattelige mængder af spillets møntenhed for genstande, alle allerede har, og du ved aldrig, hvor han dukker op, så du er nødt til at finkæmme Destinys åbne kloakker for at finde ham. Når du finder ham, gemt i et hjørne af tårnet, er det ufattelig almindeligt at komme til at fundere over, hvad fanden du har gang i med dit liv. Xur er der for at flå dig og skuffe dig. Han er Destinys egen vicevært, togkonduktør, billetsælger. Til helvede med ham og hans retarderede blækspruttehoved. Røvhul.

Dig. Du er også et røvhul. Du er personen, der venter ved helikopteren i The Division, stikker alle i ryggen og stjæler folks hårdt tilkæmpede bytte. Du er personen, der sprang Megaton i luften, som lod Kenny overleve. Du er personen, som ikke kan komme videre fra hoppedelen af et togt i Destiny, som vælger Ken og så forlader spillet i vrede efter at være blevet "perfected" i Street Fighter 5. Du er personen, der hundser med fremmede i afslappede omgange Rainbow Six Siege, der fyrer den røde granat af i sidste øjeblik, der tager Halo 5 Arena Games virkelig seriøst. Du er personen, der bæller Estus-eliksir på Iron Keep-broen under PvP-spil.

Du er personen, der sviner folk til i lobbyen. Camperen. Ham fyren med den latterligt dårlige internetforbindelse. Dig. Du piller garanteret også næse og æder snotten, gør du ikke?

Læs mere fra VICE:

Hitler, Bin Laden og Mussolini: Et kig på nogle af verdens ondeste menneskers poesi

Det nye 'Hitman' er alt, hvad der er godt ved gaming i dag

Nu kan hackere bryde ind i offline-computere i et andet rum