Derfor valgte jeg at blive jomfru igen som 31-årig

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA

Jeg havde en virkelig lykkelig og idyllisk barndom. Selvom mine forælde var babtist-præster, var de ikke hardcore på nogen måde. De var derimod super kærlige. Nu var jeg selvfølgeligt også deres eneste barn. Mine forældre prøvede i tretten år at få et nyt barn, men min mor aborterede flere gange. Bortset fra det var alt godt, indtil jeg begyndte at blive mobbet som ni-årig. De kørte selvfølgelig på, at mine forældre var præster. Jeg burde nok have set det komme: Jeg havde altid cykelshorts og pastel-lyserøde sweatere med store brocher, hvor der stod "Jesus Elsker Dig" på. Jeg ville nok også have mobbet mig.

Vi flyttede, og jeg startede på en pigeskole og blev besat af drenge. Da jeg var 15, havde jeg fundet ud af, at sex blev betragtet som noget meget helligt i min familie. Da mine venner begyndte at have sex, tænkte jeg bare 'Fint nok, det er jo sådan verden hænger sammen', men jeg havde ikke rigtigt tænkt mig at gøre det. Til festerne fandt mine venner sammen og forsvandt ind på værelserne, mens jeg så CNN. Det havde jeg det egentlig fint nok med, men det var der ikke rigtig andre end mig, der havde.

I alle mine teenageår var jeg kendt som Hende-der-ikke-har-sex. Min beslutning om ikke at gøre det var ofte grunden til, at fyre ikke ville gå ud med mig – eller også var det grunden til, at han ville – for at "bryde isen" som man siger. Og jeg var faktisk ret fræk. Halvdelen af alt, hvad jeg sagde, havde seksuelle undertoner. Jeg tror, at det fascinerede drengene – 'hun taler om det, hun hentyder til det, men hun gør det ikke.' Fyrene blev forvirrede, hvilket jeg godt kan forstå. Da jeg var 23, døde min far pludseligt. og så mistede jeg fem andre i min familie i løbet af det næste halvandet år. Det fik mig til at tvivle på min tro og alt det, jeg var opdraget med. Det var de helt klassiske overvejelser om tro, der pludseligt ramte mig: 'Hvorfor er der så meget lidelse i verden? Okay, hej hej, Gud. Ses.'

Efter det havde jeg et ateisme-flip i tre år, og selvom jeg ikke kørte helt af sporet med stofmisbrug eller noget, så forelskede jeg mig i en fyr, som jeg også mistede min mødom til. Det ironiske var, at han gerne ville vente på mig, men på det tidspunkt glædede jeg mig ikke længere til min bryllupsdag, fordi min far ikke længere kunne være der til at opleve det.

Siden da har jeg været i seng med to andre fyre, så det er ikke fordi, at jeg sprang på hvad som helst med en puls og et lem. Jeg har haft fire seriøse forhold, og det er ikke dem alle sammen, hvor vi har haft sex. Der var fyren, som jeg mistede min mødom til, og så mødte jeg en kristen fyr, men vi havde ikke sex i det år, vi var sammen. Året efter så jeg en anden fyr, og han var ret træt af, at vi ikke havde sex, fordi han vidste, at jeg havde gjort det før. Da vi havde været sammen i et år og ikke havde haft sex, var vi ude en aften, og han klagede over, at jeg røg. Jeg vidste, at han skulle til at smide 'sexkortet', så jeg sagde bare "så lad os gøre det." Efter ham var jeg sammen med en anden fyr i fem år, og det var mens jeg var sammen med ham, at jeg fandt min tro igen.

Jeg gav ham muligheden for at forlade mig, hvis det var det, han ville. Han var lige kommet ud af et andet forhold på det tidspunkt, og vi var meget forskellige. Han udtrykte sine følelser gennem sex, hvorimod jeg gjorde det ved at bekræfte hinanden og være følelsesmæssigt åben.

Det er ikke for at sige, at jeg ikke var liderlig. Sex er lidt ligesom at være på slankekur – så snart man holder op med at æde slik og kage, så kan man ikke tænke på andet. Jeg begyndte at se porno for at finde et seksuelt aflad, og jeg blev totalt afhængig. Det stod i total modsætning til min tro, men jeg tænkte, at jeg jo ikke gjorde det med nogen andre – 'Det er jo bare mig og skærmen, det kan vel ikke skade nogen?' Det var selvfølgelig totalt hyklerisk. Det ironiske er, at jeg i dag vejleder par, hvor den ene eller begge er afhængige af porno, og hvor det ødelægger deres ægteskab.

Jeg var 31, da min kæreste og jeg slog op efter at have været sammen i fem år. Jeg havde ikke rigtig noget, der holdt mig i London, så jeg flyttede til Californien og blev pastor, og nu har jeg ikke haft sex i fem år. Det var min mor, der fandt på udtrykket "ny-jomfru". En "reformeret jomfru" lyder lidt for kloster-agtigt, fortalte hun mig en eftermiddag henover en kop te. Så ja, jeg vendte tilbage til en livsstil, hvor afholdenhed betød noget.

Sex er en virkelig fantastisk ting, og jeg tror, at det er skabt for, at man kan skabe et forhold til hinanden. Det er meningen, at det skal holde sammen på folk, og jeg tror ikke, at det skal tages så let. Jeg har nogle venner, som siger, 'Jeg har lige haft et engangsknald, og det er sådan set fint nok', men oftest ender det med, at en af parterne græder, fordi det alligevel ikke fungerer for dem. Det er meget sværere at holde sig fra sex, når man ved hvordan det er, end hvis man aldrig havde prøvet det. Man kan forestille sig det hele, når man lukker øjnene. Man ved, hvor godt det er. Fristelsen er enorm, men jeg føler mig faktisk mere fri nu, end jeg gjorde før. Også selvom det kan se svært ud ved første øjekast.

Når jeg dater, er jeg nødt til at være meget klar i spyttet. Hvis jeg er til en fest, og jeg er kendt som Hende Den Kristne, konfronterer folk mig enten direkte, fordi de vil diskutere, eller også ignorerer de mig, fordi de tror, at jeg vil hverve dem til at blive troende. Det har aldrig været min agenda. De fleste ved godt inden den første date, at sex ligesom ikke er på menuen, men hvis vi ikke har taget 'snakken' inden den tredje date, så er der et problem. Det er ikke hårdt at undvære sex, men det bliver svært, når man bliver forelsket i nogen – det er der, at man virkelig skal være stærk og principfast.

Folk siger tit til mig, "Du er 35 og single, så det virker vidst ikke rigtig for dig det her afholdenhed, gør det?" Men sagen er, at det heller ikke virkede for mig før, jeg var afholdende. Jeg tænker tit over, om jeg ville have taget den her beslutning alligevel, hvis jeg havde været ateist. Når jeg ikke har sex, kan jeg se alt mere klart: Har personen lyst til at lære mig at kende, for den jeg er, eller er de bare afhængige af trygheden af at være i et forhold?

Det fede er, at rigtig mange af mine venner er i samme båd. Det er meget sjovt på den måde – vi taler om at holde i hånd eller en spændende samtale, man har haft. Det er ligesom at være 15 igen.

Mere fra VICE:

Sådan er livet, når du er gift med dig selv

Ting du lærer, når dit parforhold brister i dine tyvere

Derfor nægter 40% af folk at date jomfruer