​Vi spurgte fire danske unge, der valgte universitetet fra, om de har fortrudt

Før semesterstart havde i alt 94.061 danskere i år søgt ind på universitetet – og igen i år er det tal højere end nogensinde før. For mange er uni det oplagte valg: Det er (stadig) gratis, du får SU, nye venner og grænseoverskridende introarrangementer – alt sammen med et fuldfedt eksamensbevis og drømmejobbet som inciterende gulerod.

Men mens rekordmange søger ind på universitetet, planlægger regeringen at skære i SU'en, så halvdelen fremover bliver til et lån (læs: en gæld, som du så skal betale af på, når du en dag lander drømmejobbet) og sandheden er, at det i disse tider nemt kan være dagpenge, der venter på den anden side – selv, hvis du faktisk har været så fornuftig at læse noget med penge.

Derfor spørger vi: Er universitetet gældsætningen værd – eller findes der en anden vej? Hvilke muligheder har man overhovedet, hvis man ikke – som alle andre – strømmer ind til læseplaner, endeløse studiefester og støvede forelæsningssale?

Vi har talt med fire unge, som alle valgte universitetet fra for i stedet at finde deres egen vej ind på arbejdsmarkedet. Vi spurgte dem, hvordan de har det med den beslutning i dag – og om de føler, at de er gået glip af noget.

Sommetider kan vejen fra skolen og direkte i et arbejde synes mindre uoverskuelig end at skulle læse en universitetsuddannelse og bagefter kæmpe med alle de andre dimittender. 22-årige Zissel Astrid Kjertum-Mohr droppede ud af gymnasiet, fravalgte universitetet og arbejder i dag som producer hos Radio24syv.

VICE: Overvejede du at søge ind på universitetet?
Zissel: Ja, det gjorde jeg. Men jeg havde alt for meget fravær på gymnasiet, så jeg endte med at tage en lang læseferie og ville først færdiggøre de sidste eksamener året efter. En dag så jeg, at Radio24syv søgte en praktikant til et sommer-radioprogram, og så søgte jeg det.

Og så blev du hængende?
Ja – sommerprogrammet lukkede efter en måneds tid, og så havde jeg en masse småjobs, hvor jeg tog telefoner for forskellige programmer og lavede alt andet arbejde, jeg kunne komme i nærheden af. Der gik lang tid, hvor det hele var lidt usikkert og fra dag til dag. Men stille og roligt fik jeg arbejdet mig op til, at jeg fik lov til at producere nogle forskellige programmer, og til sidst blev jeg spurgt, om jeg ikke ville blive.

Hvad siger folk til, at du ikke har taget en uddannelse?
Der kommer en del reaktioner. Jeg kan godt mærke, at jeg skal kæmpe mere for det hele, fordi jeg er autodidakt. Det er altid lettere at have noget håndgribeligt og kunne sige: Jeg har taget den her uddannelse, så derfor ved jeg, hvad jeg taler om.

Er det stadig sådan?
Nogle gange – men det var værre, da jeg var lidt yngre. Det tager lidt af, efterhånden som jeg bliver lidt ældre. Så er det som om, at folk tror på, at jeg godt kan finde ud af det.

Føler du, at du går glip af hele universitetsoplevelsen – festerne og studievennerne og alt det der?
Det gjorde jeg nok i starten – men det er faktisk ikke så stort et afsavn, som jeg var bekymret for, at det ville være. Faktisk føler jeg mig ret heldig, fordi jeg ikke skal igennem det med at skrive opgaver og sidde i håbløse studiegrupper, som jo som regel er det, mine venner brokker sig over. Og hvis det endelig er, så tager jeg jo bare med til deres universitetsfester og bliver venner med deres venner. På den måde føler jeg ikke, at jeg går glip af noget. Tværtimod kan jeg mærke, at de nogle gange er lidt misundelige på mig.

Så du er ikke bange for at komme til at mangle en uddannelse senere i dit liv?
Det vil nok altid ligge lidt i baghovedet. Nogle gange kan man godt sidde med sådan en fornemmelse i maven: Bare der ikke er nogen, der regner mig ud og finder ud af, at jeg ikke kan noget alligevel. Den lille usikkerhed tror jeg, at alle kender til. Og så er det jo meget rart at have en eksamen i et eller andet.

Mange kommuner tilbyder gratis hjælp, støtte og rådgivning til unge, der går med en drøm om at starte deres egen virksomhed. Alligevel er det de færreste, der tør kaste sig ud i det. Vi talte med Jesper Juel Jensen, 22, som fravalgte universitetet for at starte virksomheden Ideanote.

VICE: Overvejede du at søge ind på universitetet?
Jesper: Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg startede min første virksomhed, da jeg var 18 år, og så fandt jeg hurtigt ud af, at det var det, jeg skulle. Jeg kunne slet ikke se mig selv på universitetet.

Hvorfor ikke?
Fordi jeg allerede i gymnasiet oplevede, at det hele handler mere om, hvad der står på karakterbeviset, end om, hvad man rent faktisk lærer, og hvordan det så kan bruges i den virkelige verden. Det fungerer ikke rigtig for mig. Jeg synes, at jeg lærer meget mere som iværksætter – både om at drive forretning og om at have med mennesker at gøre, fordi man ofte arbejder meget intenst sammen med andre 12-14 timer om dagen på et eller andet projekt. Man kommer ind under huden på sig selv og andre omkring én på en helt anden måde, end hvis man studerer sammen.

Men det er vel også meget mere usikkert. Får du nogen reaktioner på, at du har fravalgt universitetet?
Jeg bliver rigtig tit spurgt, om jeg ikke snart skal til at læse videre – det sker mindst én gang om ugen. Der er rigtig mange i min omgangskreds, der studerer, og det er lidt som om, at en universitetsuddannelse er sådan en slags tatovering, som alle skal have. Folk kan ikke rigtig acceptere, hvis man vælger den fra – så det bliver altid et spørgsmål om hvornår, ikke hvis.

Føler du, at du går glip af hele universitetsoplevelsen – alt det sociale og alle festerne?
Det er klart, at der ikke er tid til at gå i byen hver torsdag, fredag og lørdag – og når jeg ser på mine venner, der er til introuge og går til regelmæssige fester, så kan jeg da til tider godt blive misundelig på dem. Det er på mange måder nok et mere bekymringsfrit og ungdommeligt liv. Til gengæld lærer jeg en hel masse – og jeg har fået nogle fantastiske venskaber og et kæmpe netværk, som jeg ikke havde fået, hvis jeg var taget på universitetet. Det synes jeg vejer op for det andet.

Så du fortryder ingenting?

Nej. Hver dag, når jeg står op, kan jeg fuldstændig selv styre min egen udvikling. Det synes jeg er det fedeste. Hvis jeg ikke vidste, hvad jeg ville, var jeg nok taget på universitetet ligesom alle de andre.

For en del har værnepligten bare været en sur tjans, der skulle overstås – men for nogen er det også et sted, hvor man kan få en anstændig løn, mens man uddanner sig og gør karriere. Vi fangede Christian Lund, 27, som er ved at færdiggøre sit sidste år som kadet hos Søværnets Officersskole.

VICE: Hvorfor søgte du ind til militæret?
Christian: Jeg havde egentlig planlagt at læse til bygningsingeniør på DTU og var også kommet ind, men så aftjente jeg min værnepligt i Livgarden og blev bidt af hele livet inde i Forsvaret. Jeg kan godt lide den måde, det kører på i forhold til mange af de civile uddannelser – der er ikke så meget spildtid, og det hele går ikke op i lange ferier, som man ellers godt lidt kan føle andre steder.

Det lyder hårdt…
Man lærer i hvert fald meget. På vores officersskole læser vi en skibsføreruddannelse, som normalt tager tre år, på to år – så man komprimerer en masse forløb og tager en masse uddannelser på kortere tid. Man er hele tiden i gang, og man bliver ekstremt god til at arbejde effektivt og strukturere sin tid.

Føler du, at du går glip af hele universitetsoplevelsen? Det lyder ikke som om, der er så meget tid til at feste og skabe sig åndssvag, når man er kadet i Søværnet.
Det er faktisk mere socialt, end folk måske lige tror. Vi tilbringer rigtig meget tid sammen – især i praktikforløbene, hvor man er sammen 24/7 – så man lærer sine klassekammerater rigtig godt at kende. Og vi er meget gode til at være sammen om aftenerne og lave fællesarrangementer, hvor folk kan hygge sig. Og så er der også masser af tid til at slå sig løs i weekenden, hvis man har lyst til det.

Men savner du ikke at kunne gøre, hvad det passer sig – lade sengen stå uredt og tage i byen på en torsdag?
Nej, egentlig ikke. Jeg kan godt lide den struktur, der er omkring det hele. Og så er det heller ikke værre – vi bor jo for os selv, og der kan vi sådan set gøre, som vi vil.

Okay så. Nogen fortrydelser?
Nej, overhovedet ikke. Jeg lærer en hel masse, får nogle gode uddannelser, som jeg også kan bruge i det civile, og får en masse oplevelser med i pakken – allerede nu har jeg sammenlagt været ude at sejle i otte-ni måneder, og når jeg er færdig, skal jeg formentlig ud igen. Den slags havde jeg aldrig fået med, hvis jeg havde læst en universitetsuddannelse.

Så du kommer ikke til at søge tilbage til forelæsningslokalerne?
Det kan man aldrig vide. Nu er det sådan, at mange officerer efterfølgende tager en universitetsuddannelse, mens de sejler. Det kunne måske også være en mulighed en dag – men lige nu er det her nok.

I mange år har en elevplads været en sikker vej ind på arbejdsmarkedet for folk, der vil lære et fag fra bunden – og tjene penge samtidig. Allan Brodersen, 27, startede for otte år siden som speditørelev. I dag er han salgs- og udviklingsansvarlig hos Blue Water Shipping i Esbjerg.

VICE: Hvorfor valgte du at starte som elev?
Allan: Da jeg gik på handelsskolen, var jeg ret skoletræt, og jeg ville langt hellere ud at arbejde end at læse videre. En dag var jeg til en karrieremesse, hvor Blue Water Shipping var repræsenteret, og jeg fik et rigtig godt indtryk af virksomheden – både i forhold til uddannelsesmulighederne og jobmulighederne i fremtiden. Og så besluttede jeg mig for at søge ind.

Det lyder jo ret fint. Har det så levet op til forventningerne?
Helt sikkert. Man tjener penge, mens man lærer et fag fra bunden og får en masse erhvervserfaring. Ret hurtigt får man en masse ansvar, hvis man viser gode resultater – så man føler virkelig, at man har noget at gøre i virksomheden. Man er ikke bare en billig arbejdshest, som mange måske tror.

Føler du, at du er gået glip af hele universitetsoplevelsen, hvor man kan drikke sig i hegnet og skabe sig, som man vil?
Nej, tværtimod. Når man starter her, starter man sammen med seks-otte andre elever, der alle er i samme situation. I alt er man 12-16 elever ad gangen i virksomheden, og der er et stort sammenhold, hvor man arrangerer events, fester sammen og ser hinanden meget i fritiden. Selvfølgelig er der nogle begrænsninger i hverdagen, når man skal arbejde fra otte til halv fem hver mandag til fredag – men jeg tror ikke, jeg er gået glip af noget i forhold til universitetet.

Er der nogen negative ting ved at have valgt universitetet fra?
Det er begrænset, hvor mange der bliver direkte begejstrede over at høre, at man er speditørelev – det er jo ikke en fin universitetsuddannelse, så folk er ikke så imponerede. Det er nok det mest irriterende. Og så at folk ikke rigtig ved, hvad det er. Det må jeg tit bruge tid på at forklare dem.

Ville du så have gjort noget anderledes?
Nej. For mig har det her været det rigtige. Virksomhederne stiller godt nok efterhånden større krav til uddannede ledere frem for ledere med erhvervserfaring og selvlært ledelse – men heldigvis er min nuværende arbejdsplads rigtig god til at uddanne sine medarbejdere i det omfang, der er behov for. Og jeg vil til hver en tid hellere lære ting ved at prøve dem i virkeligheden end ved at læse om dem i en bog.

Læs mere om uddannelse fra VICE:

Så meget koster en universitetsuddannelse i andre europæiske lande

"Helt ærligt, så tænker jeg da, at danske studerende er forkælede"

Her er alt det, du lærer som studerende, men som ikke har det fjerneste at gøre med din uddannelse