Dengang Danmark var et børneporno-paradis

Da Danmark som det første land i verden i 1969 frigav billedpornografien, vakte det et globalt ramaskrig. Pludselig var hele verdens opmærksomhed rettet mod det lille land i Nordeuropa, som havde slået et slag for frisind og seksuel frigørelse. Sidenhen fulgte resten af verden trop og gjorde pornoen lovlig, men et godt stykke op i 1970'erne var Danmark stadig den absolut førende nation på området, både når det kom til produktion og distribution. I Danmark var få personer hurtige til at udnytte de nye muligheder. Pornofilm blev i al hast indspillet og vist i de dertil oprettede pornobiografer på Vesterbro, sexblade gik som varmt brød, og pornoturister fra nær og fjern flokkedes til den danske hovedstad for at få fingrene i de frække produkter.

Men midt i alle succeshistorierne gemmer der sig en bagside, der er blevet tiet ihjel: Danmark var i 1970'erne ikke bare en af verdens førende børnepornoproducenter - vi var også det land i verden, der distribuerede mest børneporno til resten af verden. Og det skete endda inden for lovens rammer, da de danske politikere var tilbageholdende med at forbyde børnepornoen. Der blev først sat en stopper for det i 1980, og det skete kun efter massivt pres fra blandt andet USA, som længe havde beklaget sig over strømmen af børnepornografisk materiale fra Danmark.

Men hvordan kunne Danmark udvikle sig til at blive et mekka for børneporno, og hvem var bagmændene? Det undersøger journalisten Thomas Heurlin i dokumentarserien Candy Film, hvoraf andet afsnit vises mandag aften på DR2 kl. 20:45. Vi talte med instruktøren om skyggesiden af dansk pornos gyldne dage.

VICE: Hvor meget børneporno producerede vi i Danmark?
Thomas Heurlin: Det bliver et juridisk spørgsmål om, hvad man forstår ved produktion. Det at lave børneporno er jo faktisk en voksen, der voldtager et barn, og det er forbudt og har altid været det. Men i Danmark var det mellem 1969 og 1980 sådan, at man ikke alene måtte besidde børneporno, men også gerne opkøbe materiale fra pædofile og klippe det sammen til film. Og på det område var vi simpelthen de førende i hele verden, da det var hamrende ulovligt i langt, langt de fleste lande i verden.

Hvorfor var der ikke nogen, der fik sat en stopper for det?
En af årsagerne er, at der måske ikke er nogen, der har talt åbent om det. Det var en anden tid, mange ting var tabuiserede, og der var emner, som pressen ikke ville røre ved. Samtidig var der simpelthen også børneprostitution i Danmark, så det var relativt nemt at producere de her ting lokalt.

Der foregik en storstilet eksport af det her materiale, så man kan spørge sig selv om, hvorfor der aldrig er nogen, der har prøvet at nå til bunds i, hvor voldtægterne blev foretaget. Bare det at man kigger på det billede, uanset hvor det er taget, så er det jo en voldsom forbrydelse, man kigger på. Jeg tror simpelthen ikke, at politiet på det tidspunkt havde det nødvendige internationale samarbejde, og de gjorde heller ikke meget for at efterforske de her sager selv. Det var også en af grundene til, at amerikanerne var super hidsige på Danmark over det her.

Kan man placere et ansvar for, hvorfor børneporno kunne være lovligt i Danmark så længe?
Det kan man sagtens. Det handler om, at man fra politisk hold anlagde en nytteetisk synsvinkel på det, hvor man sagde, at hvis der var ét barn, der blev voldtaget på film, så er det bedre, end hvis der var 1000 børn der blev voldtaget i virkeligheden - og hvis det ene barn, der blev voldtaget, måske ikke engang er dansker, så kan vi godt leve med det. Det lyder jo grotesk, men det var sådan, datidens kriminologer argumenterede. Og politikerne havde samme holdning.

Hvornår begyndte politikerne at vågne op?
Det var først i 1978, at Kristeligt Folkeparti fremsatte et beslutningsforslag. Det skyldtes at en af deres folketingsmedlemmer havde set børneporno med egne øjne og var chokeret. Hun stiller så forslaget i samarbejde med nogle foreninger på Vesterbro, som også var virkelig trætte af børnepornoen, og hvad sker der så? Forslaget bliver nedstemt af alle andre partier end Kristeligt Folkeparti. Cirka et år senere, da der kommer nogle voldsomme reaktioner fra udlandet, begynder folkestemningen at vende, og så får vi et forbud med effekt fra 1. januar 1980.

Hvem var det blandt andet, der var modstander af et forbud?
Det var blandt andet en mand som Preben Wilhjelm, der var en af tidens mest fremtrædende talsmænd for venstrefløjen. Han havde en stærkt ideologisk tilgang til pornografien, som hed, at dem, der var imod pornoen, de var konservative, og dem, som var for, måtte gå ind for legalisering over hele linjen. Man blandede altså tingene sammen og glemte det enkelte barn, som blev misbrugt. Det hele blev alt for højtravende og ideologisk i stedet for at forholde sig til det grundlæggende spørgsmål, om det var i orden at misbruge børn.

Har du mødt nogle af de producenter og distributører, der var med til at udbrede børneporno fra Danmark?
Ja, det har jeg, men de har bestemt ikke været interesserede i at tale med mig. Der er mange, der har lagt røret på eller smækket døren i hovedet på mig, men det lykkedes at komme i dialog med én enkelt. Selvom vi har rigtig meget dokumentation, mente vedkommende slet ikke at kunne huske noget om det her. Jeg kan konstatere, at folk ellers er rigtig søde til at snakke om pornoens gyldne år generelt, men så snart man kommer ind på det her med børneporno, så møder man sjovt nok en mur af tavshed. Det bizarre er jo, at de samme mennesker, der skabte formuer på pornoen, også er skyldige i at udbrede børneporno - selvom de jo ikke foretog sig noget ulovligt dengang.

Hvad med ofrene for den danske børneporno, mødte du nogle af dem?
Ja, en enkelt. Ham traf vi i et fængsel i Tyskland. Desværre er det jo tit sådan med ofre for den slags, at de selv bliver gerningsmænd i den samme type forbrydelser. Men han har over for os beskrevet sine oplevelser med danske filmproducenter, og hvordan børnepornofilm blev lavet i Danmark slutningen af 1970'erne.

Læs mere fra VICE:

FBI afslører børnepornosager i Danmark, Grækenland og Chile

Vi snakkede med fotografen, der brugte fire år bag kulisserne på porno-set i hele verden

Håndværkeren der jagter pædofile i sin fritid