FYI.

This story is over 5 years old.

Interviews

Hvad ville der ske, hvis der blev erklæret undtagelsestilstand i Danmark?

Vi forsøgte at få svar på, om der ville blive erklæret undtagelsestilstand i Danmark efter et eventuelt terrorangreb, og hvad det vil betyde for din dagligdag.
November 16, 2015, 2:00pm

Betjent i indre by på natten for terrorangrebet i februar. Foto af Kenneth Nguyen.

I kølvandet på fredagens terrorangreb i Paris har den franske præsident Francoise Hollande erklæret undtagelsestilstand i Frankrig for første gang siden 2005. Det betyder, at den franske regering kan tilsidesætte den normalt gældende lov for bedre at kunne håndtere situationen ovenpå weekendens voldsomme angreb. Efter angrebet på Charlie Hebdo i januar foreslog Pia Kjærsgaard (DF), at Danmark skulle ty til nødret, som er den danske pendant til undtagelsestilstand. Dette blev dog prompte skudt ned at flere andre politikere. Alligevel er Danmark fortsat et stort terrormål. Men hvis Danmark bliver ramt af terror, er det så sandsynligt, at der vil blive indført undtagelsestilstand her i landet? Og hvis det sker - hvad vil det så indebære?

Vi kontaktede ph.d. og jurist Kristian Cedervall Lauta fra Centre for International Law and Justice på Københavns Universitet, der er adjunkt i miljø og katastrofer og som har beskæftiget sig indgående med undtagelsestilstand for at finde ud af, hvad der sker, hvis det bliver indført i Danmark.

Advertisement

VICE: Den franske præsident Hollande har erklæret undtagelesstilstand. Hvad betyder det rent faktisk?
Kristian Cedervall Lauta: Undtagelsestilstand er en idé, der går tilbage til Romerriget. I grunden går det ud på, at man reelt kan erklære, at en række love og regler kan tilsidesættes i en periode, hvis landet er truet. I Romerriget udpegede man det, man kaldte en diktator, som så traf beslutninger i den periode. I en moderne forstand aktiverer man et retsligt regime, der skal håndtere uforudsete begivenheder som terror, naturkatastrofer eller lignende.

I praksis vil det konkret indebære, at man kan tilsidesætte for eksempel menneskerettigheder i et rimeligt omfang, procedureregler eller andre love, som vil forlænge muligheden for at svare på den trussel, et land står overfor.

Man kunne eksempelvis indføre visitationszoner eller lave nogle sikkerhedsopbud, som man normalt ville sige var imod menneskerettighederne, men som var nødvendige på grund af den sikkerhedstrussel, vi stod overfor.

Hvordan ville det ændre vores hverdag, hvis der blev indført undtagelsestilstand i Danmark?
Det ville ikke ændre det store. Vi har ikke tradition for undtagelsestilstand i Danmark. Vi har i Danmarkshistorien kun ét godt eksempel på undtagelsestilstand, og det er 2. Verdenskrig. Vi har mere tradition for at bruge nødret.

Undtagelsestilstand - eller det man kalder State of Emergency - er en angelsaksisk tradition og altså noget, som især amerikanerne og englænderne har gjort brug af. Nødret er en civilretslig doktrin, som almindelige borgere også kan bruge. Det er muligheden for at ofre et mindre værdifuldt retsgode, for at bevare et større. Det klassiske eksempel er, at der er ild i din bil, og at du så har ret til at tage et tæppe fra en mand, der sidder i vejkanten, for at slukke branden. Normalt ville det være tyveri, men det er det ikke i det her tilfælde - der er det nødret. Præcis den samme figur kan vi så skalere op og ned, så den kan handle om dig og mig, eller det kan handle om staten Danmark, der kan tilsidesætte retsregler, så lov og orden kan opretholdes.

Foto af Kenneth Nguyen.

Hvad er så forskellen på de to ting?
Logikken bag de to ting er vidt forskellig. Undtagelsestilstand er en samlet pakke, der bliver aktiveret. Man trykker på en knap - klik- og så skifter vi til undtagelsestilstand. Nødret handler mere om, at hvis der er noget, du helt magtpåliggende har brug for at gøre, så kan du gøre det, men kun så langt nøden dikterer. Det ene er en radio, som du kan tænde og slukke for. Det andet er en meget mere kompleks mekanisme, som tillader at man proportionelt kan tilsidesætte retsreglerne, når det er nødvendigt.

I Danmark ville der være en glidende overgang til at bruge nødret. I Frankrig har man en regimetanke, hvor man kan trykke på en knap, og så har regeringen beføjelse til at gøre nogle ting, som normalt ville være i strid med grundloven eller menneskerettighederne.

Advertisement

Så hvis Danmark blev udsat for terror, kunne der så blive erklæret undtagelsestilstand?
Nej, det er imod vores forfatningstradition.

Men vi ville godt kunne opleve, at staten påkaldte sig nødret?
Ja, det er meget sandsynligt, at man ville have nødretlige overvejelser. Man kunne eksempelvis indføre visitationszoner eller lave nogle sikkerhedsopbud, som man normalt ville sige var imod menneskerettighederne, men som var nødvendige på grund af den sikkerhedstrussel, vi stod overfor. Man kunne også forestille sig, at politiet ville overvåget borgere i en grad, som ikke ville være i overensstemmelse med den normale lovgivning. Nødretten er i princippet den samme, hvad enten det er den enkelte borger, der påberåber sig den, eller om det er politiet, der gør det.

Læs også: Mød den homoseksuelle muslim, der gik undercover i Mekka

Vent, hvad? Skal det forstås sådan, at politiet bare kan påråbe sig nødret, uden at det skal godkendes af Folketinget?
Det er jo det, der er hele tricket. Men det ville selvfølgelig være oplagt at få Folketinget til at forholde sig til det på et tidspunkt. Nødret er tilgængeligt for os alle. Men det er klart, at det vil være mindre indgribende i forhold til vores rettigheder, hvis det er politiet, der går ind og påkalder sig nødret, for bedre at kunne gøre deres arbejde i en situation med for eksempel terror. Så den udøvende magt, altså politiet eller den ansvarlige minister, vil være dem, der påkalder sig nødret. Så kan Folketinget jo godkende det bagefter, og så vil det ikke længere være nødret, men bare lovlig indgriben.

Folk samledes lørdag foran den franske ambassade på Kongens Nytorv. Foto af Benjamin Kürstein.

Men er det så politiet selv, der skal vurdere, hvad de må og ikke må?
Ja, altså i sidste ende er det jo domstolene, men de facto er det politiet, der skal vurdere det. Men nødret er noget, der skal vurderes hele tiden. Logikken er, at hvis noget er nødvendigt for at politiet kan gøre deres arbejde, så må de gøre det i en periode, indtil de så skal holde op. Det er nok det mest komplekse jura, man kan komme i nærheden af. Det er meget lidt sort-hvidt.

Er grunden til, at det her system er så lidt sort-hvidt, at vi har være forskånet for terrorisme historisk set?
Ja, det er helt klart en del af det. En af grundene til, at der ikke har udviklet sig en tradition for undtagelsestilstand i Danmark er, at vi har været forskånet for terrorisme.

Advertisement

Kan statsministeren bede politiet om for eksempel at lave visitationszoner?
Det kan justitsministeren, som er den øverste chef for politiet. Og justitsministerens chef er statsministeren. Så det ville være en oplagt måde at gøre det på. Den udøvende magt kan godt sige, vi har brug for at gøre det her. Bagefter ville det være op til domstolene at vurdere. om dette var i strid med gældende lovgivning.

Hvad ville der så ske, hvis domstolene bagefter vurderede, at det var i strid med lovgivningen?
Så er der tale om ministeransvarlighed, og så kan man jo i princippet rejse en sag mod ministeren for at have brudt gældende lov i Danmark.

Tak, Kristian.

Fik du også læst:

Vi spurgte parisere, hvordan de tror deres liv vil ændre sig efter angrebene i fredags

En fransk psykoanalytiker forklarer, hvordan terrorangrebene i Paris skaber frygt

Frygt og tolerance: Et Frankrig i krig (del 1)