"Papercut Issues" er et opråb til dem, der er trætte af det perfekte

Papercut Issues er et nyt online magasin, der er født ud af frustrationer over det eksisterende udvalg af magasiner til kvinder. Magasinet er stiftet af de to studerende Ida Bom og Kirstine Leth Schütze, der som udgangspunkt gerne ville gøre op med måden, dameblade adresserer kvinder på. Og man forstår jo godt, at folk er trætte af emner som "speltfoder til din kælepuddel" og "ti ting, din rododendron siger om dit parforhold." Kritikken stikker dog dybere end det og går på, at man dels ikke kan kategorisere emner som værende "kvindeemner" og "mandeemner", og at mange magasiner i det hele taget har en tendens til at fokusere på rigtige og forkerte måder et være på.

Netop derfor besluttede pigerne sig også for, at magasinet ikke skulle henvende sig til noget særligt køn men snarere være en platform, hvor unge kan komme til orde, uanset hvor meget erfaring de måtte have med at skrive, tage billeder osv. Det hele er drevet af frivillige og udkommer første gang på fredag med temaet fiasko, der er blevet fortolket frit af bidragerne.

Vi tog en snak med dem om tankerne bag magasinet, og hvorfor vores generation er trætte af det perfekte.

**VICE: *Hvorfor lige navnet Papercut Issues?***
*Kirstine*: Jeg tror vi har været en hel ordbog igennem. Det var virkeligt et helvede. Man skal bare slå sig fast på noget, og så kommer man til at elske det.

Ida: Vi ville egentligt gerne have haft et dansk navn, men de fleste danske navne lyder bare lidt fesne, når man siger dem mange gange.

K: Så var kompromiset lidt at finde et engelsk ord, der ikke havde nogen direkte oversættelse. Og så er det jo lidt sjovt, fordi vi kun er på nettet, hvis man skal forklare joken helt…

Og hvorfor har lavet magasinet?
K: Vi blev mega trætte af, at alt målrettet kvinder ofte var spækket med hårprodukter, tøj og anbefalinger herpå. Det er en kritik, der har været ret lang tid af modemagasiner målrettet kvinder. Men nu er vi gået lidt over til at lave et ukønnet magasin, fordi vi mener, det er et ret stort problem at målrette interesser og kultur mod et køn.

I: Ja, vi var trætte af den der kassetækning med, at kvinder selvfølgelig interesserer sig for slankekure og madlavning og avocadomadder. Vi var trætte af at få proppet det ned over hovedet, og så samtidig når man åbnede nogle blade henvendt til mænd, så kunne der også være alt muligt andet. Så vi aftale bare at gøre det selv.

Er det noget, I kan mærke folk er trætte af?
I: Ja. Mange har været sådan "ja, hvor forfriskende, endeligt noget andet." Det er noget folk har været trætte af i lang tid, men ikke rigtigt har gjort noget ved.

Hvad er det for nogle magasiner, I tænker på?
I: Vi er ikke så meget for nævne et specifikt magasin, men det er en generel tendens. Hvis du bare kigger på det brede billede af magasiner til kvinder i Danmark, så er der ikke nogen, der stikker ud og har knækket koden til kvinder. I det ene blad er det avocadomadder, der gælder, i det andet er det den nyeste mode…

K: Eller den flade mave eller den store røv. Det handler alt sammen om mode, og det er et problem.

I: Ja og så handler det om, at der er noget, der er rigtigt og forkert. Og man taler om sine successer, og alt det man skal være, og vi var trætte af at få at vide, at vi skulle være på en bestemt måde.

Så det handler også om den måde, kvinder bliver portrætteret på?
I: Det vores kritik i ligeså høj grad går på er, at når der så er noget andet indhold i et dameblad, så er det et interview med en prominent kvinde, men hvor det ikke handler om hende og hendes ambitioner, men derimod hvordan hun jonglerer med karriere og børn og job og det hele. Det kommer til at handle om det flade, overfladiske kvindeliv i stedet for hendes problemer og udfordringer.

Det er også noget bullshit. Hvad betyder den slags magasiner for vores generation?
I: Jeg tror bare, at vores generation lidt vil noget andet. Der er mange, der ser os som naive mennesker, der er med på det hele, men jeg tror, vi har mere oprør og gejst til at gå en anden vej. Og det kan vi mærke, når vi snakker med folk om magasinet. Det har jo heller ikke været særligt svært at få folk med på projektet.

K: Der er en modreaktion mod det der perfekte portræt, som man ser på sociale medier og i modeblade. Det kommer der modreaktioner på mange steder, som man man bl.a. ser det med Lena Dunham i USA. Jeg tror vores generation mere dyrker det uperfekte.

Så giver det også god mening, at jeres første tema er fiasko.
K: Ja, og mange andre, der har prøvet at bryde med temaerne til kvinder, er fejlet.

I: Der er jo også et meta-lag i det, fordi vi selv har stor sandsynlighed for at fejle i det her projekt. Det er også en reaktion mod det perfekte og en mulighed for at dykke ned i det rå og uperfekte.

K: Alle de små fejl som man lærer vildt meget af, og som folk har det værre med, end de vil indrømme. Når fejl bliver et tabu, så hober de sig op inde i folk. Hvis vi hyldede fejl mere, kunne vi måske snarere få noget ud af dem, i stedet for aldrig at ville nævne det 4-tal, man fik i matematik.

Og hvilke historier har I om fiasko i den her udgave?
I: Vi har alt fra depression til barnløshed, filmfiaskoer, engangsknald, kærestesorger. Vi har også et digt inspireret af True Detective, noget om at sove med en eller to dyner i sengen og noget om homoseksualitet og forfatterskab.

K: Vi har lavet en serie med afslag fra de kreative skoler, og en fotoserie af en fotograf, der skulle skyde en analog serie med én filmrulle, og så bringer vi alle billederne, ikke bare de gode. Og et interview om frygten for fiasko som nyopstartet musiker.

Fedt. Hvad er best case scenario for projektet?
K: At vi ændre en opfattelse i samfundet. Jeg synes man skal være ambitiøs, og vi gør det, fordi vi brænder for noget.

I: Vi gør det, fordi vi brænder for at ændre nogle stereotyper, nogle fordomme og ændre nogle opfattelser i samfundet. At kvinden og manden kun interesserer sig for specifikke ting.

Sådan, held og lykke.

Papercut Issues udkommer første gang på Fredag. De holder lanceringsfest i KW3.