De brune, de handicappede og de grimme

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i Vice Magazine 'The We Missed You Issue'.

Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, har et stærkt retfærdighedsgen, fortæller hun. Da hun var barn, var der en, der råbte efter hendes mor i bussen, fordi hun var mørk i huden. Nu arbejder hun for at bekæmpe diskrimination af udsatte grupper. Her giver hun en status på diskriminationen i Danmark.

VICE: Hvad er de største udfordringer omkring diskrimination i Danmark lige nu?
Maria Ventegodt Liisberg: Jeg vil pege på tre områder. Det ene er diskrimination af personer med handicap, hvor problemet er, at man stadig ikke anerkender til fulde, at den her gruppe bliver udsat for diskrimination. Et andet område er ligestillingen mellem mænd og kvinder, hvor lovgivningen er på plads, men hvor vores adfærd og holdninger stadig ikke er det. Så længe mænd kun tager 10 procent af barslen, så har kvinder et større ansvar i hjemmet og et mindre råderum på arbejdsmarkedet. Det tredje område, jeg vil pege på, er diskrimination baseret på etnicitet, hvor udfordringerne er blevet meget komplekse. Det er en stor udfordring at gøre noget ved det i de her tider, hvor alting bliver blandet sammen. Vi kan se det tydeligt i debatten om flygtninge, hvor den danske stat gør sig meget umage for at vise, at Danmark ikke er et rart sted at være for flygtninge. Det er meget svært at gøre uden at skade dem, som allerede er her - både flygtninge og danskere med anden etnisk baggrund.

Hvordan påvirker det indsatsen mod diskrimination, at et stort antal flygtninge på kort tid er kommet til Europa og Danmark, og at den her politik er fulgt med?
Det åbner nogle døre. Lige pludselig er regeringen nødt til at håndtere integrationsopgaven, fordi der kommer så mange, at hvis man bare lader stå til, bliver det et kæmpe problem, så vil det true de offentlige budgetter. Så man er nødt til at gøre noget, og det er en god mulighed for at få set på integrationsindsatsen.

Bagsiden ved det er, at rigtig mange taler om, at det er et kæmpe problem, at vi får alle de her flygtninge, i stedet for at se mulighederne. Man kommer til at slå alle i hartkorn; både dem, som bor her i forvejen - de brune danskere - og flygtningene, og der opbygges flere og flere fordomme overfor for eksempel muslimer.

På den ene side, er det godt, at vi tager fløjlshandskerne af og taler om de problemer, der er i etniske minoritetsmiljøer, men på den anden side har det også været med til at skabe en bashing af muslimer, og det er blevet mere legitimt at have negative holdninger overfor muslimer.

Københavns Kommune har lagt en handlingsplan for at mindske diskrimination i 2016. I den forbindelse har integrationsborgmester Anna Mee Allerslev foreslået, at man uddanner unge til at teste, om diskoteker diskriminerer unge med andet etnisk baggrund. Hvad mener du om sådan et tiltag?
Jeg synes, det er en rigtig god idé. Hun har også foreslået, at man kobler bevillingslovgivningen sammen med overtrædelser af diskriminationslovgivningen, så diskoteker, der diskriminerer får frataget bevillingen til at sælge alkohol. Jeg mener, det er en rigtig god idé, at man tager diskriminationslovgivningen alvorligt og siger, at du ikke kan få bevilling, hvis du ikke overholder den lovgivning, ligesom du ikke kan, hvis du ikke overholder lovgivningen om brandsikkerhed.

Hvilke grupper bliver overset i debatten om diskrimination?
Det er de handicappede blevet. Det er ret nyt, at man anerkender, at handicappede har ulige muligheder og bliver mødt med barrierer og negative holdninger i samfundet. Traditionelt har man set handicap som noget, der helt automatisk førte til, at du ikke havde samme muligheder, men nu har vi eksempelvis alle sammen set Sarah Glerup (deltager i X-factor, som lider af muskelsvind, red.), som sidder i kørestol og har hjælpere døgnet rundt. Hun arbejder for et politisk parti, ønsker ting for sit liv og realiserer dem, for det kan hun med den rette støtte - og hvis samfundet altså ikke møder hendes med barrierer og de negative holdninger, der kan gøre det umuligt.

Hvem ellers?
Der er også andre grupper, som vi endnu ikke har ophøjet til at være beskyttede af diskriminationsgrunde, men vi ved for eksempel, at det at være grim er et kæmpe problem i forhold til at opleve lige muligheder på arbejdsmarkedet, men det er alligevel ikke blevet anerkendt som en diskriminationsgrund.

Er det noget, I arbejder med?
Nej, vi arbejder ikke med de her skæve diskriminationsgrunde. Sådan noget som grimhed kan jo skyldes et handicap, en vansiring, eller at man er usund, det er et meget bredt begreb. Og diskrimination er et begreb, der hele tiden er under udvikling, for det handler om lighed og retfærdighed, og det er noget, vi hele tiden skifter holdning til. Hvad er retfærdighed? Hvad er urimelig behandling? Og hvornår bliver vi opmærksom på, at en bestemt gruppe ikke har lige muligheder?

Du skrev på din blog i december, at 2015 var et møgår for ligebehandlingen. Hvordan står det til nu?
Jeg synes ikke, det går specielt godt, men der har været nogle positive udviklinger siden nytår. Blandt andet sagde udenrigsministeren i februar, at vi i Danmark vil styrke beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, så det er et lille vindue, der åbner sig der. Og så synes jeg, der er nogle gode toner fra ligestillingsministeriet, som vil arbejde for, at flere mænd tager den barsel, de har ret til, og som også har meldt ud, at de støtter vores forslag om at lave ligestillingsstatistik, og det er super vigtigt for, at vi i Danmark får en erkendelse af, at vi ikke har ligestilling. For det har vi ikke.

Mere om diskrimination fra VICE:

Derfor skriver vi om diskrimination hele ugen på VICE