"Vi skraber bunden nu, for at noget nyt og smukkere kan rejse sig"

Vores generation har oplevet den største flygtningestrøm siden 2. Verdenskrig. Vi har lige bevidnet et USA, der stemte Donald Trump i Det Hvide Hus, og i Europa vokser en radikal højrefløj sig større og større. Klimakatastrofen kan vi måske ikke nå at bremse, og flere naturskatte kan blive ødelagt bare inden for de næste år på grund af tidligere generationers sløsen med klodens ressourcer.

Er håbet virkelig ude? Eller kan vi nå at redde stumperne? Hvordan ser danske unge på fremtiden?

Fremtiden er sløret, abstrakt, mørk, rød, grøn, fuld af store alger, solopgange og fjerne galakser. Vi har fotograferet 12 vidt forskellige mennesker mellem 15 og 35 og interviewet dem om deres visioner for fremtiden. De er blevet fotograferet i projektioner af billeder, de selv synes symboliserer den fremtid, vi går i møde. En fremtid, der er svær at spå om, men også en fremtid, vi er med til at forme.

"Jeg tror, at folk kommer til at være meget alene i fremtiden. Vi har en tendens til at søge ind i en ensomhed. Den fysiske kontakt bliver sværere og sværere. Vi får et mærkeligt forhold til hinandens kroppe og til vores egne kroppe. Lige så langsomt bliver vi mere ensomme. Jeg har ikke noget bud på, hvordan det kan ændre sig, men det er noget, jeg tænker meget over. Vi skal turde at se indad og stå ved de mennesker, vi er. Lige nu kan jeg ikke forholde mig til fremtiden eller samfundet, det hele drejer sig om det, der vokser indeni mig."

"Det kan det godt være, at verden er noget lort, men jeg tror, at hvis man tænker positivt og gør gode gerninger, så bliver det bedre. Jeg er religiøs, og det handler om at gøre gode ting, at være god ved sine medmennesker."

"Jeg tror ikke på politikerne, men på folket. Regeringen arbejder mod alt det, den forrige regering besluttede. En minister går på pension efter tre måneder og får millioner af vores skattepenge. Det er, som om de er imod fremskridt. Men jeg er alligevel optimistisk. Jeg tror, at før det bliver alt for crazy, er der nok nogen, der stopper det. Eller det må man håbe."

"Vi er nået til et punkt, hvor det skal blive endnu dårligere, før det kan vende og blive bedre. Men jeg tror, at selvom det vender, får den måde, vi lever på nu, store konsekvenser. Vi bliver nødt til at udtænke en anden måde at leve på, men jeg tror ikke, vi når det uden en større krise. Jeg er optimistisk I forhold til min fremtid, men jeg har boet her, siden jeg var 11 år, og jeg venter stadig på mit statsborgersskab. Det er et helvede at vente på at få bevis på noget, jeg allerede er."

"Det er som om at jordkloden har fået stress. Det er hele det sidste århundrede der har ledt op til det her, tror jeg. Det er som om at vi kollapser nu. Først i et økonomisk kollaps, efterfulgt af et moralsk kollaps. Vi skraber bunden nu, for at der er noget nyt og smukkere, der kan rejse sig. Det spirer allerede frem med ildsjæle og gode mennesker. Det er som om der er et tæppe over os nu, men længere ude i fremtiden er der lys."

"Jeg håber inderligt, at der er lyspunkter i fremtiden, men jeg ser ikke, at der sker noget. Intet. Man kan selvfølgelig donere penge, men det er bare ikke nok til den konflikt, der for eksempel er i Mellemøsten. FN kunne måske gøre noget, men det gør de ikke. Jeg føler mig magtesløs, men prøver at hjælpe dér, hvor jeg kan, som frivillig i et asylcenter. Jeg føler nogle gange, at mit tørklæde kan forhindre mig i at få den fremtid, jeg gerne vil have. Når man taler om danskere i fremtiden, skal man ikke kun se en specifik person. Man skal også kunne se mig som dansker. Danske kvinder kommer i alle farver."

"Jeg er ligeglad. For nogen år siden begyndte jeg at blive pessimistisk, men nu er jeg bare ligeglad. Der er for meget debat, og der sker ikke noget. Jeg vil gerne bare leve et simpelt og meningsfuldt liv, hvor jeg har tid til at fordybe mig."

"Jeg er ret bekymret for det hele lige nu – at Trump er blevet præsident, og hvordan det hele er skruet sammen, har jeg tænkt meget over på det seneste – hvor fucked up det er, og hvilke værdier det er bygget op omkring. Det er helt sindsygt. Men jeg tror måske, at nogle af de begivenheder, der sker, kan vække folk op fra deres søvn. Det er folk, der skal ændre verden. Og derfra kan man begynde at kigge på, hvad fuck vi så kan gøre  – hvad der er af alternativer, og hvad kan vi gøre for at ændre noget. Det starter med individet. Med en selv. Jeg tror, det ordner sig. Det bliver jeg nødt til at tro på."

"Vores generation bærer en stor byrde, det er jo os, der skal rette op på det. Vi har et mindre firkantet syn på verden end dem, der bestemmer nu – Donald Trump er blevet præsident, hvilket jo er helt surrealistisk og et godt eksempel på, at det lige nu går i en forkert retning. Jeg synes, at fremtiden kan virke skræmmende, og at selvom vi skal være kritiske, bør vi også være optimistiske. Jeg er jo nok optimist. Og idealist."

"Der er en tendens til, at vi kun vil gøre gode ting, så længe det kommer os selv til gode. Jeg føler heller ikke, at jeg deltager så meget, som jeg burde. Der er så meget crap og bullshit. Men det gør det selvfølgelig ikke okay ikke at deltage. Fremtiden er en mærkelig gråzone, det kan gå begge veje. Egentlig synes jeg, at det ser mørkt ud, men med små positive spirer"

"Hvis tingene fortsætter, som de gør nu, så tror jeg helt klart, at naturen bliver ødelagt. I Kina er der jo næsten ikke luft nok at indånde. Hvis nu man kunne genskabe en kunstig by i en ørken, ligesom Dubai, så kunne mennesker fra lande med overbefolkning flytte derhen. De kunne starte et helt nyt land. Men jeg tror også, at om 30-40 år har mobiltelefonen og teknologien overtaget folks hjerner, så folk bliver mere indelukkede, og man er mere alene. Der er ikke så meget fælleskab, og man går for eksempel ikke ud og spiller fodbold, som man gjorde tilbage i tiden."

"Hvis jeg var blevet i Grækenland, var jeg sikkert blevet pusher – man kan ikke tjene nok penge på almindelige jobs. Der er en bedre fremtid i Danmark, selvom politikerne er sådan nogle kransekagefigurer. Det foregår alt sammen bag tæppet; det der virkelig sker, ser vi ikke, og staten vil bare kontrollere os. Før har det været en skræmmende tanke, men man skal ikke give det fokus. Jeg vil bare gerne leve et fredeligt liv i naturen og træne meget."