FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Amerikanere hamstrede maskingeværer op til valget

På grund af frygten for, at Hillary ville genindføre forbuddet mod maskingeværer, skovlede våbenforhandlere penge ind under valgkampen.
Et medlem af Western Ohio Minutemen står på Public Square i Cleveland med sin maskingevær d. 19. juli, 2016. (Foto: Michael Robinson Chavez/The Washington Post via Getty Images)

Denne artikel er oprindeligt udgivet af The Trace

De ansatte hos våbenforhandleren Top Guns i Terre Haute, Indiana, fik, hvad de tolkede som et klart signal fra vælgerne op til præsidentvalget om, at det ville blive en travl november. "Jo mere Trump talte, desto mere syntes nationen at hælde til Hillarys side," siger manageren Don Sabla til mig via telefon mandag eftermiddag.

Salget er steget i de seneste dage fortæller, siger Sabla. Den store butik, der ligger midt i en kommune, der betragtes som en indikator for præsidentpolitikken, er en af flere våbenforhandlere, som udtaler til The Trace, at deres kunder køber flere våben end de plejer i optakten til valgresultatet.

Advertisement

Salget af maskingeværer er især gået stærkt, fortæller våbenforhandlerne. Hos Ace Firearms i St. Augustine, Florida, har mellem en tredjedel og halvdelen af kunderne i den forgangne uge købt maskingeværer i frygt for at Clinton skulle vinde, fortæller butikkens ejer, Harry, som ikke ønskede at oplyse sit efternavn.

Siden begyndelsen på valgkampen opfattede USA's magtfulde interesseorganisation National Rifle Association Clinton som en trussel. Clinton havde med stor iver tilsluttet sig sagen om våbenkontrol og støttet en udvidelse af baggrundstjekket, men også mere kontroversielle tiltag såsom en genindførsel af et landsdækkende forbud mod maskingeværer.

Selvom der ikke findes en dækkende, national database over våbenhandlere, tyder flere indikatorer på, at der var en stigning i valgkampens sidste fase. I sidste måned udførte National Instant Criminal Background Check System (NICS) 2,3 millioner baggrundstjek – hvilket er mere end nogensinde før i oktober måned.

Sturm, Ruger & Co. – den ene af to børsnoterede våbenfabrikanter – rapporterede om et salg på 120,9 mio. dollars i det kvartal, der sluttede den 1. oktober, hvilket var en stigning på 34 procent sammenlignet med 2015. Ruger fortæller i deres salgsrapport, at salget, som "formentligt er styrket af de politiske kampagner", hvor sagen om våbenkontrol og Second Amendment-rettigheder har været voldsomt diskuteret.

Smith & Wesson, den anden store børsnoterede våbenforhandler, har endnu ikke offentliggjort salgstal for det seneste kvartal, som endte 31. oktober. Men i deres første kvartal, som endte 31. juli, rapporterede virksomheden, at deres afdeling for geværer var steget med 109 procent sammenlignet med det samme kvartal i 2015, markant mere end deres afdeling for håndvåbens stigning på 38 procent. Våbenfabrikanten fortalte, at den stigende efterspørgsel muligvis er drevet af "den nuværende politiske situation, som har ført til bekymringer omkring restriktioner på rettighederne til våbeneje."

Advertisement

Det er blevet et velkendt fænomen, at når våbenkøbere syner en trussel om nye restriktioner, så køber de flere våben, enten som et signal om trodsighed eller som forberedelse til fremtidige regulativer. Våbenhandlere er fuldt bevidst om denne dynamik, og flere hentyder endda til nye tiltag om våbenkontrol i deres markedsføring.

Enkelte gør det indirekte, som den landsdækkende sportskæde Gander Mountain. En reklame for et udsalg der løb fra 23. oktober til 19. november er tildækket med et stort billede af en Ruger AR-15 riffel, under banneret "BRUG DINE RETTIGHEDER." Reklamen viser også logoet for #GUNVOTE, et politisk initiativ, der blev lanceret i år af National Shooting Sports Foundation – våbenbranchens handelsforening.

Andre forhandleres markedsføringsmateriale har mere eksplicit talt til frygten for forbud i kølvandet på valgets udfald. Westside Armory i Las Vegas bragte en avisannonce, der advarede læserne om, at "priserne vil skyde i vejret, når Crooked Hillary bliver stemt ind," og opfordrede dem til at købe Smith & Wesson's egen M&P model AR-15.

En våbenforhandler i Michigan, Ace Buyers, fortalte sine kunder: "vi…forsøger at drive en apolitisk butik" men det er "ingen hemmelighed", at Clinton gerne ser et forbud nedlagt mod maskingeværer, som "kommer til at have en negativ indvirkning på vores forretning." Ace opfordrer sine kunder til at stemme med våbenpolitik in mente, og har derfor sat en AR-15 på højkant til en heldig kunde, der har foretaget et køb mellem 1. og 8. november eller som møder ind med et "I Voted" klistermærke efterfølgende.

Advertisement

Frygten for en genoplivning af forbudet mod automatvåben kommer ikke af ingenting. I kølvandet på masseskyderiet i Orlando i juni, den værste massakre af sin slags i USA's historie, udtalte Clinton, at forbudet "bør genindføres." Det foregående forbud udløb i 2004.

En meningsmåling foretaget af Gallup i oktober viste, at kun 36 procent af amerikanerne bakker op om et forbud mod maskingeværer, hvilket er det laveste tal i 20 år. Samtidig støtter amerikanere på tværs af det politiske spektrum vedholdende op om andre former for våbenkontrol såsom at gøre baggrundstjek obligatoriske for flere typer erhvervelser af skydevåben.

En version af denne artikel er oprindeligt udgivet af The Trace, en non-profit nyhedsorganisation, der skriver om våben i USA.

Læs mere om amerikanske våben og præsidenter her:

Jeg tog til maskingeværfest i Wyoming med kanoner, børn og pulled pork-sandwiches

Vi spurgte en fremtrædende dansk Trump-tilhænger, om han er glad nu

SE:* *Den første blinde amerikaner med våbentilladelse