Stemningsbillede fra en rustur, der formentligt er forløbet efter bogen. Via
VICE: Hvorfor skal rusture være et studie i menneskelig fornedrelse?
Rane Willerslev: Rent etisk kan man mene om det, hvad man vil, men rusturen er grundlæggende et overgangsritual. Et ritual, hvor du skal indlemmes i et nyt fællesskab. Og ethvert overgangsritual har tre faser: Separationsfasen, liminalfasen og reintegrationsfasen: Først bliver du separeret ud fra din normale hverdag, og så ryger du ind i liminalfasen, som er den fase, du beskriver som fornedrende. Her vil du typisk opleve, at tingene bliver vendt på hovedet, og at du bliver ydmyget og udsat for pinsler. Det er ganske enkelt en del af den rituelle praksis. Du kan blive sultet, tævet eller skåret i. Eller, som vi ser det her, drikke en masse alkohol og tage del i en adfærd, som ville være fuldstændig uacceptabel i det almindelige samfund. Slutteligt indtræder så reintegrationsfasen, hvor man vender tilbage til samfundet med en ny status.Men nu lever vi jo ikke i en primitiv stammekultur - er det ikke på tide, at vi dropper de her tåbeligheder?
Jo, det kan du jo sige, men det interessante er jo netop, at den rituelle struktur alligevel popper op, uanset hvor meget vi forsøger at sige, at vi lever i en moderne verden. Grunden er nok, at det er en helt fundamental måde at være menneske på.Vores drukkultur gør det vel heller ikke bedre…
Nej, men der ser vi netop et tydeligt eksempel på liminalfasen. Du skal have slået benene væk under dig. Så man kan sige, at ja, det er mærkværdigt og ubehageligt, men det SKAL det være. Og med det mener jeg ikke, at jeg hverken forsvarer eller undskylder de ting, der foregår på rusture, men jeg forstår det udmærket og er ikke overrasket. Verden er fuld af overgangsritualer: polterabender, i militæret, amerikanske collegefilm, you name it.Ritualet har en mere sort-hvid logik end livet, så forskellen mellem kønnene bliver også trukket op og tydeliggjort. Og dét kan meget hurtigt få karakter af sexisme.
Vi har efterhånden set en del eksempler på studerende, der fortæller om rusture, som løber af sporet… Hvad siger det dig?
Det interessante i den sammenhæng er jo, at man normalt IKKE må fortælle om det. Hele ritualets magi ligger i, at det er noget hemmeligt. Faktisk er det et brud på den rituelle dogmatik, at man går ud og whistleblower det.Er indholdet af rusturene blevet grovere?
Det ved jeg ikke. Jeg kan kun sige, at rusturen for mit vedkommende også var ret så grov. Det, der clasher i dag, er nymoralismen. Det er i dag et kæmpe tema, som gennemsyrer alle områder af samfundet. Denne insisteren på politisk korrekthed gør, at alt, der er skævt og anderledes, står for skud.Men det er vel ikke for meget at forlange, at kvinder skal tage på rustur uden at blive kaldt for ludere af drengene?
Nej, men det forekommer i en kontekst, hvor man iscenesætter et ritual. Det er et rollespil, der afvikles - men det er klart, at der ligger et ansvar hos dem, der organiserer det.Hvorfor handler så meget af det så om pik og patter?
Ritualer har til formål at røre ved menneskets allermest basale natur, og derfor er sex et stort tema.I hvor høj grad spiller gruppementaliteten en rolle - bliver vi endnu dummere af at gejle hinanden op?
Ja. Og hvis der er sket en eskalering af aktiviteterne under en rustur, så er det et udtryk for, at gruppeidentiteten har det svært i dag. At vores kultur er blevet så individualistisk, at vi ikke længere kan finde ud af at indgå i et gruppefællesskab.Hvad så med den her sexisme, som kvindelige studerende oplever på rusturene. Hvorfor er det et tema?
Det ligger i ritualets natur, at du stiller ting op over for hinanden. Ritualet har en mere sort-hvid logik end livet, så forskellen mellem kønnene bliver også trukket op og tydeliggjort. Og dét kan meget hurtigt få karakter af sexisme.De folk, der så nægter at tage del i aktiviteterne og som efterfølgende har kritiseret dem - har de så dumpet det ritual, du snakker om?
Det kommer man - i den optik - ikke udenom. Men jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt rusturen er kørt af sporet, og hvorvidt det var rigtigt at deltage.Bliver vi nogensinde fri for rusturene?
Nej, selv i en nypuritansk virkelighed tror jeg, vi vil blive ved med at se rusture med grænseoverskridende elementer. Der er, som jeg har sagt flere gange, tale om et klassisk overgangsritual, og det er et grundlæggende behov i mennesket. Det, der ligger i det, er, at organisatorerne har et ansvar for at gøre det meget klart, at det er tale om et ritual, så der ikke kan opstå tvivl om, at der ikke er tale om en hverdagsvirkelighed. Hele pointen er, at der er tale om en anden måde at være på - i et begrænset tidsrum.Tak for snakken, Rane.
Mere fra VICE:
Sådan fik jeg min panikangst under kontrol