Det hollandske bageri, der også er et gør-det-selv 2. Verdenskrig-museum

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Det hollandske bageri, der også er et gør-det-selv 2. Verdenskrig-museum

Kom for baguetterne, bliv for de hjelme, som Tiëstos bedstefar har omdannet til dørslag.

Mathieu Sonnemans og hans søn Rolf foran deres bageri

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland

Sonnemans er et lille, idyllisk bageri i den hollandske by Haamstede, hvor du kan købe et friskbagt brød og samtidig se nogle ægte hjelme fra 2. Verdenskrig. Kombinationen er ikke så overraskende, når man ved, at Mathieu Sonnemans, der ejer bageriet, både er bager og passioneret samler på nazi-artefakter fra 2. Verdenskrig.

De genstande, som Sonnemans samler på, og udstiller i sit bageri, er for det meste forbundet med Atlantvolden – en forsvarsmur, som nazisterne byggede langs kysten. Atlantvolden løb langs kysten af det europæiske fastland og Skandinavien, og en del af den lå i Burgh-Haamstede – den samme landsby, som Sonnemans bageri ligger. Nogle af genstandene har Sonnemans selv gravet op ved de bunkere, der ligger i klitterne og skovene omkring Burgh-Haamstede. Resten af levnene har fundet vej til ham gennem kunder og bekendte.

Advertisement

Sonnemans er ikke nazi-sympatisør – han er bare fascineret af 2. Verdenskrig. "Min familie flyttede til Zeeland, da jeg var 13, og kort tid efter fandt jeg den første bunker i skoven. Den krig har altid interesseret mig," forklarede han, da jeg besøgte ham. "Atlantvolden efterlod så dybe spor i Zeeland, at man som lokal simpelthen ikke kan undslippe den."

Sådan ser det ud i bageriet

Fotoalbummet til venstre tilhørte en tysk soldat, og bogen til højre var en julegave fra en tysk soldat til en anden. Mathieu fortæller os: "Mange tyskere har stadig familiefotoalbum, der går tilbage til krigstiden. Nogle gange, når jeg har ladet vinduerne i min bil stå på klem, kommer jeg ud til den til fyraften og ser, at de har skubbet dem ind gennem revnen. Der er mange tyskere, der stadig lever med en dyb skam, når det kommer til krigen – de har ikke lyst til at eje noget, der minder dem om den."

Mathieu i sit bageri

Mathieu ejer flere lamper, der oprindeligt hang i bunkerne – som den her.

"De her dørslag er lavet af Leen Verwest, en smed, der boede i landsbyen før i tiden – og som i øvrigt er Tiëstos bedstefar. De var engang tyske hjelme, men efter krigen blev de lavet om til dørslag. Hvad skulle man ellers gøre med dem?"

En politisk tegneserie af Leen Jordaan om det hollandske nationalsocialistiske parti. "Den her slags tegneserier var ulovlige under krigen, så de blev omdelt i smug," fortæller Mathieu.

Bageriet

"Jeg fandt engang en dåse fra krigen, der stadig indeholdt lidt brød. Det spiste de nede i bunkerne. Det var rugbrød i en dåse, så det var stadig ikke blevet for gammelt. Jeg smagte på det – det var et 75 år gammelt stykke brød, så det var stenhårdt." Brødet på billedet kaldes 'bunkerbrød' og er en anden slags brød, som de tyske soldater spiste. "Vi sælger den her type brød og bruger de samme opskrifter, som bagerne gjorde dengang. Det er speltbrød."

Til venstre: Motoren fra et britisk kampfly. Til højre: En ovn fra en bunker.

"Jeg ved ikke præcis, hvor den her motorcykel kommer fra, men den er sandsynligvis tysk. Den har stået her så længe, at den stort set er groet fast."

En tom undervandsmine, der bruges som urtepotte.

Venstre: Et bunkertoilet, hvorpå der står "Nur für Arier" ("Kun for Ariere"), som er blevet omdannet til skraldespand. Højre: En cykel, der blev brugt af nazisterne under krigen. "En bondemand fra området havde beholdt den. Efter krigen var der ikke nogen, der havde lyst til at køre rundt på en nazi-cykel," siger Sonnemans.

"Det her er kopier af de kort, der blev brugt af tyskerne. De her kort var inddelt i mindre dele, som man kunne samle for at lave et stort kort. De viste, hvor man kunne finde miner, soldater med maskingeværer, bunkerne, og hvor mange mennesker, der var i de bunkere," siger Sonnemans. De originale kort blev fundet i et hønsehus ikke så langt fra Burgh-Haamstede.

En sikringsboks fra 1939, der blev brugt af tyskerne under krigen og af bageriet efter krigen.

"Det her var engang et meget dyrt instrument, som tyskerne brugte til at udregne den distance, deres artilleri skulle skyde. Efter krigen lavede landsbyen smed Leen Verwest (igen, Tiëstos bedstefar) den om til en fejebakke."