Ting du lærer når dit parforhold brister i dine tyvere

At gøre et langt parforhold forbi er præcis ligesom at blive født. Det er smertefuldt, larmende, og når det er forbi, vil du ligge tilbage, smurt ind i blod, tårer og lort, og skrige af en verden, du ikke forstår.

Internettet vrimler med sider, der hævder, at de kan hjælpe dig gennem dine kærestesorger – 95 procent af dem er noget nedladende pis, og de resterende 5 procent lader til at være snedigt slørede pornoreklamer. Begge dele kan være nyttige, men jeg mangler at læse den artikel, der for alvor indkapsler den rædsel, det er pludselig at få kløvet halvdelen af sin personlighed væk, som var man dement og havde glemt alt, man vidste om sig selv.

På den baggrund kan det konkluderes, at man kan tjene styrtende med penge på at tilbyde oprigtige, hjælpsomme råd til folk, der lige har slået op. Desværre har jeg ingen. Det tror jeg ikke, der er nogen, der har, for at være ærlig. Og det er fordi, det i sidste ende alt sammen kan koges ned til at surmule en smule, blive træt af onani, og så gå i byen og møde sin kommende eks.

Det skal dog siges, at du lærer et par ting af at guillotinere et længerevarende parforhold. Specielt i den alder, hvor du har fået et glimt af det ægte, ucensurerede voksenliv, men stadig står i asken og de døende flammer af din ungdom. Så her har du et par vigtige erfaringer, jeg har gjort mig, siden jeg blev single igen som nogle-og-tyve-årig. Træd endelig nærmere og tag del i min smerte.

FOLK ER PISSELIGEGLADE MED DINE KÆRESTESORGER
Er I begge stadig i live? Og har ingen nære fremtidsplaner om at lave om på det? Så er alle, for at være helt ærlig, fuldstændigt ligeglade. Ja ja, dine venner vil drukne dig i emoji-banaliteter, dine forældre vil begynde at ringe mere til dig, men det korte af det lange er, at den katastrofale malstrøm af lort, der er dit kærlighedsliv, er cirka lige så tiltalende at høre om, som en rudekuvert fra DONG er at åbne.

Og det skyldes, at du befinder dig midt i dine tyvere, og bogstaveligt talt alle – supermodeller, hunde, eunukker, din farmor – har prøvet, når kærlighed gør ondt. Der er ikke nogen, der har tænkt sig at spilde deres åndedræt på medlidende snak om dit følelsesliv, fordi din onsdag er en anelse usædvanlig. Og hvis de gør, er det sikkert, fordi de leger lidt med ideen om at kneppe din eks-kæreste.

DU HAR IKKE FÅET TAGET ET GODT BILLEDE I ET HALVT ÅRTI
Det er noget, der vil gå forholdsvist hurtigt op for dig en søndag morgen, når du med tømmermænd opsætter din Tinder-profil: det er vildt lang tid siden, at noget kamera har formået at få dit ansigt til at se bare en lille smule godt ud. Personligt er jeg begyndt at frygte, at det ikke engang er kameraets skyld. Jeg ser sikkert overhovedet ikke ud, som jeg tror, jeg gør. Egentlig har jeg overhovedet ingen ide om, hvordan jeg ser ud. Hvordan fanden ser jeg ud?

Der er en grund til denne fotografiske forsømmelse. Mit parforhold transformerede mig i bund og grund fra livsglad levemand til en anonym, midaldrende hvid fyr fra Midtsjælland. Min gaderobe består udelukkende af tøfler og rullekraver. Nogle gange tsk'er jeg af folk i toget over den avis, de læser. Jeg tager ordet "problematisk" i brug i daglig tale. Jeg er et tørt, færdigretsspisende, multi-tsk'ende røvhul. Jeg er så kedelig, og så uendeligt alene.

STØRSTEDELEN AF FOLK HAR IKKE RIGTIG LYST TIL AT HAVE SEX MED DIG
En myte spredt af Hollywoods notoriske løgnhalse er, at mænd ville vælte sig i sex med uendelige rækker drømmekvinder hver nat, hvis det ikke var for deres skide kærester og forbistrede koner.

Men ved du hvad? Det er ikke det virkelige liv, din fucking idiot – det er en selvmordsbombers forestilling om paradis. Hvis du stadig tror, kvinder stort set bare er omvandrende gloryholes efter fem år sammen med en, er du sikkert en kæmpe nar, der ikke fortjente at være lykkelig til at begynde med.

DU GIDER ALLIGEVEL IKKE AT HAVE SEX
Det er ikke kun det, at ingen vil have sex med dig, lige efter du er kommet ud af et længerevarende forhold, fordi du ligner og opfører dig som en, der netop er vendt hjem fra frontlinjerne af en virkelig fucking forfærdelig krig. Det er også det, at du muligvis heller ikke selv har lyst til at have sex med nogen. I dine mere indholdsløse øjeblikke vil du måske ende med at sammenligne dig selv med en virkelig ulydig hund, der er blevet losset i skridtet en gang for meget, og nu bare har lyst til at fortrænge sine egne kønsdele.

Dette vil vare ved indtil den skæbnesvangre dag, hvor det går op for dig, at de eneste mennesker, der efterhånden skriver til dig, er din pusher og Domino's Pizza. Det er på den dag, at det er tid til at tage dig sammen og komme ind i kampen igen, champ. Du kan ikke bruge hele livet på at sidde og håndkneppe dine sorger væk.

ALLE PARRINGSRITUALERNE HAR ÆNDRET SIG
Da jeg mødte min ekskæreste for første gang, brækkede jeg mig ned på hende fra overetagen til en kollegiefest (som festerne i teenagefilm med de røde plastikkrus, bare uden de røde plastikkrus). Så hvis du sidder og tænker, at hun ikke var den mest overbærende pige i verden, kan du godt tro om. Ting som dette anses som almindelig hverdagsopførsel, når man er ung. At kaste op udover hinanden var for 00'erne, hvad en mudret, død krage i en brugt træsko var for Klods-Hans. Klassiske scoretricks. De ubesindige dage er for længst borte, og du er ude af trit med tiden. Hvis jeg brækkede mig på en pige nu, tvivler jeg stærkt på, at jeg ville spise brunch med hende næste morgen. Jeg ville sikkert blive arresteret.

HVAD FANDEN BETYDER DET "AT FLIRTE"?
Seriøst. Hvad I alverden er det? Er det bare ligesom at snakke med nogen, men hvor du holder dem for ørerne og hvisker en eller anden form for hemmelig kode, der åbner bukser? Svar (og telefonnumre) på et postkort, tak.

DU ENDER MED AT BESKRIVE BYTURE SOM "AT TAGE UD OG DANSE"
Den definitive opsummering af dit liv lige nu.

DU TAGER UD OG "DANSER", MEN DANSER IKKE MED NOGEN
Jeg tager ud. Jeg kommer "ud". Men når jeg er der, snakker jeg ikke med nogen. I stedet er jeg personen, der står og lurer i hjørnet med en Campari/danskvand og skiftevis stirrer ind i lysene og på mobil, i håb om at nogen føler sig draget nok af det til at snakke til mig. Jeg er dig.

DU FATTER IKKE NUTIDENS UNGE
På en bar stod jeg for nyligt ved siden af en attraktiv person, der måske var ni år yngre end mig, og følte mig som Brian Cox, når han funderer over universet: Jeg kunne identificere alle komponenterne, forstå al teorien, men inderst inde havde jeg absolut ingen ide om, hvad fanden der foregik.

Se dig selv i spejlet og overvej følgende: "vil jeg spilde deres bedste år, som jeg har spildt mine egne? Vil jeg virkelig gøre et forsøg på at forstå deres verden af YouTube-personligheder og emoji? Er det virkelig stadig en realistisk mulighed for mig at oprette profil på Snapchat? Det er det ikke, og du kommer aldrig til at udvikle et universalsprog på tværs af generationer, som du kan bruge til at få sex. De unge giver bare ikke længere mening.

DINE VENNER VIL ALTID VÆRE DER
Et par af mine venner er stadig bedste kammerater, på trods af at en af dem engang brækkede varm, syrlig galle ind i kæften på den anden midt på et dansegulv. Helt seriøst. Få dig nogle gode venner. De er fucking skønne at have. De hiver dig op af afgrunden bare ved at optage en prut på din voicemail.

DU ER NØDT TIL AT ACCEPTERE AT DU ER TYKKERE, MERE ILDELUGTENDE OG MINDRE SPÆNDENDE END DU VAR FØR
Du er midt i tyverne. Du er single. Brusebad er blevet valgfrie. Din drømmedate er Super Smash Bros alene på din sofa. Dine trøjer er for stramme, dine jeans er for løse. Drikker du mere end en sixpack på en hverdagsaften, er det Shitpocalypse Now næste dag på toiletterne på arbejdet. Folk siger, at det er nederen at blive ældre, men der er også et par indbyggede spidsfindigheder.

At være i et godt parforhold er det perfekte sted at lade disse underlige, behagelige karaktertræk udvikle sig – dybest set det bedste sted at blive ældre – og når det forhold brister, kommer du til at savne den trøst, du engang fik, i en verden der bliver mere ligeglad med dig for hver dag, der går. Hvis du er en kedelig, 21-årig idiot, er der i det mindste stadig en chance for, at du potentielt kan blive en interessant ikke-idiot en dag. Hvis du er en kedelig, 26-årig idiot – og det eneste på din dagsorden er at få flere Twitter-følgere end Jacob Stegelmann – vil folk bare antage, at du aldrig bliver en ikke-idiot.

Parforhold er fremragende, men de udvisker også de dele af dig, der er nødvendige for at overleve i singleverdenen. Det vigtigste og bedste råd, jeg kan give dig, er derfor: genopbyg disse egenskaber, hvis du håber på at genbekræfte din status som en ikke-idiot her i livet.

More from VICE:

I'm Scared I'll Murder My Boyfriend In My Sleep

The Digital Love Industry

We Called the UK Ejaculation Police to Find Out Why Squirting Vaginas are Illegal and Jizzing Cocks Are Fine