Billeder fra et af Berlins ældste 'Red Light Districts'

Denne billedserie er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Jeg mødte Sabine på trappen til min opgang. Det krævede al mit mod at spørge, om jeg måtte tage et billede af hende. Før da havde jeg aldrig drømt om at tage billeder af noget, der bare kom i nærheden af prostitution at gøre. Jeg bor tæt på Kurfürstenstraße i Berlin, og fordi jeg er kvinde, er der næsten ingen af sexarbejderne på gaden, der ser mig i øjnene. Der har altid været en barriere mellem mig og hele den verden, men den blev nedbrudt efter mit møde med Sabine.

Jeg havde ikke lyst til at tage portrætter af sexarbejderne - for mig handlede det mere om at skildre områdets karakter. Jeg besøgte OLGA - et rådgivningscenter for sexarbejdere i området omkring Kurfürstenstraße - i håb om at lære mere om sagen. Der er en hjemlig stemning i centeret, hvor man kan få en seng at sove i, et brusebad og sterilt fixeudstyr. Mænd er ikke udelukket fra værestedet, så sexarbejderne kan få et afbræk fra gadens stress. Jeg startede som frivillig på OLGA en gang om ugen, og samtidig arbejdede jeg med et fotoprojekt, hvor jeg udstyrede kvinderne fra centeret med kameraer for at vise deres hverdag på en ny måde.

Udover de forventelige udfordringer, som følger med ved at arbejde på gaden, så er kvinderne også ofte tynget af hjemløshed, stofmisbrug og spilleafhængighed. Flere af dem mangler også at modtage sociale ydelser eller er enlige forældre. De fleste af dem er fra Tyskland, Bulgarien og Ungarn, men nogle af dem har også Sinti Roma-baggrund. Nogle af sexarbejderne er også transkønnede.

Kurfürstenstraße har været et af Berlins knudepunkter for prostitution i over 130 år, men sexarbejde bliver i stigende grad marginaliseret. Tidligere kunne kvinderne arbejde frit i områder som Gleisdreieck Park eller forladte bygninger, men nu bygges der luksuslejligheder på selv samme steder. For mange sexarbejdere er det ikke attraktivt at arbejde på et bordel, fordi det gør deres hverdag mindre fleksible, og prisen for et værelse kan være høj. Der ligger to hoteller i området, som tager timepriser og derfor bruges af de prostituerede, men der er kun ét par værelser på hvert af dem. Pigerne fortæller, at det ene hotel er møgbeskidt. Selv blev jeg nægtet adgang to gange, da jeg forsøgte at komme indenfor. Det andet hotel er The Stockholm, som er det ældste etablissement i Berlin. Det er mere velordnet, men det er de færreste købesexkunder, der villige til at betale cirka 100 kroner ekstra for et værelse.

Jeg gik rundt i området med disse kvinder, fik en større indsigt i deres daglige udfordringer og lærte dem at kende. Det åbnede miljøet for mig og ændrede den måde, jeg fotograferede det på.

Se mere af Kathrins arbejde her.