FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Sexbutikker fra hele verden fortæller, hvad der storsælger til Valentinsdag

Vi bad vores internationale redaktioner om at besøge deres lokale sexshop og spørge ejeren om, hvilke produkter der sælger bedst i ugen op til Valentinsdag.
Billede af Sarah Buthmann

Det gode ved Valentinsdag er, at folk i faste parforhold er garanteret at få sex. Efter at have været sammen i et par år, finder de fleste seksuelle oplevelser måske sted, lige inden I falder i søvn - efter tænderne er børstet og med pyjamasen halvt på. Den 14. februar er lige rundt om hjørnet og lokker med at sætte nyt krydderi på sexlivet - så længe du planlægger aftenen i forvejen i hvert fald.

Vi ville gerne vide, hvad par i hele verden har planer om at gøre ved hinanden på Valentinsdag i år, så vi bad vores internationale redaktører om at besøge deres lokale sexshop og spørge ejeren om hvilke produkter, der sælger bedst i ugen op til Valentinsdag.

Advertisement

DANMARK

Foto og interview afSarah Buthmann

"Røven er kommet meget mere på banen, end den nogensinde har været. Også for mændene, så vi oplever en øget efterspørgsel på strap-on dildoer til heteropar. G-kii vibratoren til g-punktet er også et stort hit.

Der er også LELO Lyla. Det er en lille fjernstyret, ægge-formet vibrator, som man sætter op i skeden. Det kan være en lille fræk hemmelighed for par til en fest eller en romantisk middag. Manden kan trykke på en knap og styre sin kvinde. Det er et kæmpe turn on."

*- Kate Lis, butiksassistent i Lust i København***

SVERIGE

We-­Vibe. Foto af Aretha Bergdahl. Interview af Johannes Räihäand

"Der er helt klart en stigning i salget i tiden op til Valentinsdag. Der er mange mænd, der køber ting - mest gaver til deres kærester. We-Vibe er en bestseller. Man indsætter den største, lidt fladere side af legetøjet i skeden, mens den mindre side ligger på klitoris og vibrerer. Så trænger manden ind, og så kan begge parter nyde den vibrerende fornemmelse, så det er et sjovt legetøj til par. Vi oplever også en stigning i high class, lydløse dildoer. Folk har ikke noget imod at bruge lidt ekstra for at gøre det specielt ved den her højtid. Singlerne køber som regel sexlegetøj i samme grad som reste af året."

_- Anonym sælger i _Lovetoys i_ Stockholm_

USA

Foto og interview af Gabriella Lewis

"Sidste år var folk helt vilde med kink på grund af Fifty Shades of Grey, men vi sælger ikke så meget af den slags i år. Sexspil og legetøj til par er meget populære, som for eksempel Eva Now – en fjernstyret vibrator til par, som faktisk blev produceret via crowdfunding af to piger i Williamsburg.

Advertisement

Der har også været en masse kvinder, som ikke normalt bruger lingerie, som har været inde og købe det, fordi deres partnere godt kunne tænke sig det. Vi er også begyndt at sælge chokolade udgaver af Clone-A-Willy og Clone-A-Pussy – hjemmeafstøbningssæt, som kan lave en spiselig afstøbning af dit udstyr til din Valentinsdate. Jeg håber, at folk vil prøve dem!"

- Sam, medejer af SHAG iBrooklyn, New York

Storbritannien

BJ ville ikke fotograferes, så her er et billede af butikkens facade. Fotos og interview afTom Usher

"Det vi sælger er som regel ikke kun til Valentinsdag, for det er lidt mere ekstremt. Hvis det er Valentinsdag, og det er et par, så plejer de at købe cockringe eller noget i stil med den her 30-centimeters dobbeltsidede dildo, som de begge to kan bruge. I andre sexbutikker køber fyren det, som pigen gerne vil have - sådan noget som plyssede natkjoler og den slags - hvorimod her, hvor det er til to fyre, så er tanken bag det mere, 'Jeg har lyst til at gøre det her ved ham.' Den maskuline seksualitet er som oftest mere aggressiv.

Røde ting sælger godt - men det gør de egentlig hele tiden, eftersom rødt signalerer fist fucking i homokulturen og ikke Valentinsdag."

– BJ i Expectations – en homo fetichbutik i Shoreditch, London

Tyskland

Foto og interview af Daniel Sigge

"Der skal to til god valentinssex. The Magic Bullet er både for hetero- og homopar - den er sjov for alle! Man kan kneppe i op til to timer med den her cockring. Cockringe sælger generelt godt i Berlin. Og hvem vil ikke gerne have en ring i valentinsgave? Jeg har også nogle fantastiske nye kondomer, du skal prøve.

Advertisement

Glædelig Valentinsdag til jer alle fra Berlin!"

- George Gorgeous, Ejer af Gorgeousi Berlin

Serbien

Foto og interview af Petra Zivic

"I Serbien blev Valentinsdag først populært efter kommunismens fald. Alt, hvad vi ved om det, kommer fra amerikanske film, og vi fejrer det langtfra helhjertet. Serbere køber flere sexgaver til deres partnere Nytårsaften end på Valentinsdag. Jeg tror, at teenagere går lidt mere op i det, men de fleste af vores kunder er gifte par.

Vores mest populære varer er g-strenge i forskellige farver, pakket ind som en blomst. Det er en virkelig fin gave. Et andet hit er den her g-streng, som hedder Butterfly Kiss og stimulerer klitoris og G-punktet på samme tid."

- Boza, Butikschef i Your Dreams i Beograd

MEXICO

Foto og interview afJosé Luis Martínez Limón

"Vi sælger helt klart mere i tiden op til Valentinsdag, men mest små ting som kondomer, glidecremer og vibrerende cockringe. Mexicanere er ikke rigtig til sexlegetøj den dag. Dem der er, er som oftest par, der har lyst til at prøve noget nyt. Vores bestsellere er dildoer. Vi sælger næsten lige så mange af dem på alle andre dage om året."

- Manuel, sælger i Libido in Mexico City

Holland

Foto og interview afWout van Gils

"De ting, vi sælger mest i tiden op til Valentinsdag, er egentlig rimelig tamme. I den forgangne uge har vi solgt en hel del mere lingerie end i ugerne før og ikke så mange dildoer og vibratorer, som vi plejer. De røde BH'er og trusser er altid ret populære, og sådan er det også i år. Vi har også solgt mange af vores surprisepakker til de lidt mere eventyrlystne. Du ved - lidt til hende og lidt til ham. Der er dildoer, vibratorer, glidecreme og den slags i, men man ved aldrig præcis, hvad man får."

Advertisement

- Rogier Speekenbrink fra Erotic Discount Center i Amsterdam

Rumænien

Foto og interview afGabriel Sandu

"Valentinsdag er den eneste tid på året, hvor antallet af kvindelig kunder overstiger antallet af mandlige. Salget er generelt i stigning, men det er den eneste tid på ordet, hvor kvinder køber gaver til deres partnere. Normalt køber rumænske kvinder ting til dem selv. I tiden op til Valentinsdag leder de efter små, sjove gaver som spiselige ting - trusser der er lavet af sukker eller fisse-formede slikkepinde - som de bruger til at signalere til deres kærester, at de gerne vil slikkes noget mere.

Dem som virkelig gerne vil fejre højtiden, køber også plyshåndjern (røde til kvinder, sorte til mænd) og puder med bryster på. For to dage siden var der en kvinde, der bestilte en kæmpe, rød dildo. Hun fortalte, at hun købte den til sig selv i Valentinsgave, og derfor skulle den være rød."

- Dragos Enea, Ejer af Erotica i Bukarest

Spanien

Foto og interview af Juanjo Villalba

"Valentinsdag er en af de største salgsperioder på året - ligesom julen og sommeren. I den her uge har de mest populære produkter til kvinder været aromatiske glidecremer. Mænd har til gengæld købt meget teknisk avancerede vibratorer, som stimulerer klitoris og g-punktet. Jeg synes det er en rigtig god ting, for det betyder, at de går op i deres partners nydelse."

- Adeline Aránega, Ejer af Kitsch i Barcelona

CANADA

Foto og interview af Jake Kivanc

"Folk handler på Valentinsdag for at købe gaver, der også er romantiske og intime, udover bare at at være sjove eller eksperimenterende. Mange køber en masse stemningsfyldte ting - små kærlighedsbreve, stearinlys, massageolier og småt legetøj. Eller også opgraderer de og køber en dyr vibrator. Nogle af favoritterne er lænker til sengen, farverig bondagetape, sjove glidecremer og kondomer - den slags ting. Nogle gange kommer folk ind og beder om "det bedste produkt vi har", men sådan et findes ikke rigtig.

Advertisement

Nu hvor den canadiske dollar er så lav, så har vi været nødt til at hæve priserne på nogle af vores importerede produkter, og så prøver vi samtidig er fremhæve nogle af de canadisk-producerede produkter. Happy Valley laver en masse gode butt plugs for os, og vi får også nogle cannabisbaserede massageolier ovre fra British Columbia."

*- Ignacia Ibarra Black,* Ansat/Ansvarlig for donationer i Come As You Are i Toronto

Mere fra VICE:

Sex+Food: Spiseligt sexlegetøj

Hvorfor er sexlegetøj til mænd så deprimerende?

Historien om hvordan "Dr. Crocodildo" banede vejen for sexlegetøj i Kenya