Vi bad folk i tyverne, der bor hjemme hos deres forældre, om at vise os deres værelse

Det er gratis. Eller i hvert fald utroligt billigt. Og så er der altid styr på både toiletpapir og tandpasta, du slipper for at høre din roomie maltraktere sin spanske guitar, og hvis du er heldig, bliver dit tøj endda på magisk (mor)vis vasket, strøget og lagt sammen for dig.

Der er mange fordele ved at bo hjemme hos mor og far, og siden 2008 er andelen af unge fra 18 til 25 år, der stadig bor hjemme, vokset med knap ni pct, skrev blandt andre Politiken sidste år. Det er 215.608 unge, der i stedet for at rykke ud har omdannet deres børneværelse til en ungdomshybel. Nogle er allerede begyndt at tale om italienske tilstande – selvom danske unge faktisk i mange år har haft Europarekorden i færrest hjemmeboende, og der derfor trods alt stadig er langt op til Italien, hvor hele 93 pct. af alle unge i alderen 18-24 år bor hjemme.

Men hvorfor vælger man at blive hængende – eller flytte tilbage – på sit gamle børneværelse? Er det ikke længere pinligt at blive ved med at trække på forældrene, når man nu er voksen og forventes at stå på egne ben?

VICE har talt med fem unge i 20'erne, der stadig bor hjemme – og spurgt dem, hvorfor de bliver boende hos mor og far.

VICE: Hvorfor bor du hjemme?
Didde: Fordi jeg ikke har råd til andet. Egentlig ville jeg gerne flytte ud, og jeg havde også en rimelig god opsparing, men så valgte jeg at få ordnet mine tænder i stedet for – de skulle rettes, fordi de var som smidt ind i munden på mig. Og da jeg samtidig gik mere og mere ned i løn på mit arbejde, kunne det lige pludselig overhovedet ikke hænge sammen med at flytte hjemmefra.

Hvordan har du det med det?
Det er okay. Der er jo mange fordele forbundet med det – de fleste ting er ordnet, og du skal ikke selv tænke på at købe ind og sådan noget. Min mor sørger for det meste i forhold til madlavning og rengøring, og selvom jeg betaler 3.000 kr. om måneden for at bo hjemme, så kan man jo ikke ligefrem sige, at det er galt.

Hvad er så ulemperne?
Altså – mest af alt kan jeg godt mærke, at jeg har nået en alder, hvor jeg begynder at synes, at det er ved at være tid til at få mit eget. Selvom mange af reglerne er forsvundet, og jeg kan gøre nogenlunde, som jeg vil, så er der jo stadig en herhjemme, der gerne vil vide, om jeg kommer hjem og spiser, hvor jeg er henne – og om jeg overnatter hos en anden. Det kan godt være rimelig frustrerende, når man er 23 år og gerne vil være selvstændig.

Så man føler sig stadig lidt som et barn?
På nogle punkter ja, på andre punkter nej. Min mor er heldigvis også rimelig god til at forstå, at jeg er voksen.

Hvad siger dine venner til, at du stadig bor hjemme?
De fleste af dem bor selv ude, så de er kommet videre. Men de forstår også godt, at jeg ikke har råd til det, som situationen er lige nu.

Glæder du dig til selv at flytte ud?
På et tidspunkt, ja. Det bliver rart at få sit eget, hvor man selv kan bestemme. Men det er nu også ret hyggeligt at bo hjemme. Man skal ikke selv stå for det hele hver eneste dag – og der er altid en, man kan tale med, hvis man har brug for det. Man er ikke alene om det på samme måde, som når man bor selv. Det kan jeg godt lide.

Hvorfor bor du hjemme? Kristian:
Fordi jeg har fokuseret mine penge på mine bands frem for på at flytte ud. Jeg vil gerne fokusere på 100 pct. på musikken, og jeg ved, at chancerne ikke er særligt store, hvis jeg ikke kan bruge alt min tid på det.

Har du overvejet at flytte ud?
Ja – faktisk var det meningen, at jeg skulle have startet på en uddannelse her i sommer, hvor jeg så også ville flytte hjemmefra. Men jeg stoppede det igen, fordi jeg følte, at jeg var bukket under for et pres for at starte på noget – selvom jeg egentlig hellere bare ville fokusere på mine egne ting og vente med det andet.

Hvad er det værste ved at bo hjemme?
Jeg kan godt mærke, at jeg bliver mere doven af det, fordi mine forældre hjælper mig meget. Jeg betaler ikke for at bo hjemme, og der er en masse ting, som min far og mor bare gør automatisk. Så jeg bliver nok ind i mellem lullet lidt i søvn. Jeg bor jo stadig det samme sted, som jeg boede, da jeg var 10 år, så man kan meget hurtigt føle sig lidt fanget i en bestemt rolle. Det kan godt være svært at føle sig voksen og ansvarlig.

Hvad siger dine venner til, at du stadig bor hjemme?
Altså, de foretrækker da at hænge ud hos dem frem for at hænge ud hjemme hos mig – på et tidspunkt bliver det træls hele tiden at have forældrene rendende med saftevand og sådan noget. Og nogle gange føler jeg mig da også lidt umoden, når de taler om regninger og den slags, og jeg ikke rigtig har noget at byde ind med. Men de forstår godt, hvorfor jeg har valgt at prioritere, som jeg gør. Det er mere, når man introducerer det for fremmede mennesker – så kigger de lidt skørt på én, når man siger, at man stadig bor hjemme og er 22 år.

Påvirker det dig?
Ja, det gør det da. Så kan man godt lidt føle sig som en 17-årig, der ikke har styr på det.

Hvor lang tid går der, før du flytter ud?
Jeg ved det ikke. Lige nu er det rart, at jeg ikke behøver at bekymre mig om de basale behov. Det giver mig en kæmpe fordel, fordi jeg kan fokusere 100 procent på musikken uden at skulle tænke på, om jeg nu bruger penge fra madkontoen på en ny guitar. Der er noget frihed forbundet med det. Også selvom det kan være lidt pinligt.

Hvorfor bor du hjemme?
Nicolai: Jeg var i et ret grimt cykelstyrt, der blandt andet kostede et brækket kraveben og en hjernerystelse. Til at starte med blev jeg boende i København, fordi jeg troede, det ville gå over – men efter en uge kom symptomerne på hjernerystelsen: en konstant følelse af tømmermænd og feber, overfølsomhed over for lys og lyd, koncentrationsbesvær og en svækket hukommelse. Så jeg havde brug for et sted at komme mig.

Hvordan var det så at flytte hjem?
For mig var det en big deal. Jeg har boet ude i mange år, så at flytte tilbage til mine forældre i Esbjerg lå mig ikke lige for. Det var først, da lægen sagde, at jeg skulle blive passet, at jeg lod dem komme og hente mig. Det er ikke lige det, man har lyst til, når man er voksen.

Hvad var det sværeste?
Det var at acceptere situationen, som den var. De første mange uger lå jeg i et mørkt rum med sovemaske for øjnene og podcasts i ørerne og bevægede mig så lidt som muligt, mens mine forældre pussenussede om mig, og min mor lavede alle mine livretter. Det var lidt som at starte som baby igen, hvor jeg ikke kunne noget og skulle have hjælp til det hele.

Er der gode ting ved at flytte hjem igen?
For mig var det en ret terapeutisk oplevelse. Fordi jeg boede hjemme, havde jeg mulighed for at fokusere 100 procent på mig selv – og på den måde få skabt en ro inden i mig, som jeg ikke havde, da jeg boede i København. Efterhånden begyndte jeg at høre musik, fra da jeg var teenager, og jeg begyndte at synes, at det samme tøj, som jeg syntes var fedt dengang, var fedt igen. Når jeg gik tur med mine forældres hund, gik jeg samme rute, som jeg gik, da jeg boede hjemme. Det har givet mig mulighed for at få styr på en masse tanker, som jeg ellers ikke havde haft tid til at forholde mig til.

Det lyder nærmest som om, at du havde brug for at komme hjem?
Ja. Det har givet mig noget ro at komme væk fra livet i en periode – væk fra alt den stress og det der storbyliv. Selvfølgelig har mit uheld været supertræls, men faktisk vil jeg råde alle, der har mulighed for det, til at tage sådan en pause fra deres hverdag. Det giver noget godt.

Det lyder sådan. Hvor længe endnu bliver du boende hjemme?
Det er svært at sige – men jeg tror i hvert fald, at jeg tager en måned til. Så må vi se på det. Jeg har ikke travlt med at komme tilbage.

Hvorfor bor du hjemme?
Cecilie: Fordi jeg endnu ikke føler mig klar til at flytte ud. Jeg er stadig ikke helt sikker på mig selv og på, hvad jeg egentlig vil og skal bruge min tid på – og så er det bare lettest at blive boende hjemme.

Hvad er fordelene ved det?
Der er ret mange. Jeg bor ved nogle forældre, der er virkeligt søde og large, og jeg betaler næsten ikke noget for at bo her. Og så bor jeg tæt på det hele, jeg kan næsten gå og cykle til alt det, jeg skal. Som det er nu, kan jeg faktisk ikke rigtig se nogle fordele i at flytte ud i forhold til at bo hjemme.

Får du nogen reaktioner på, at du stadig bor ved dine forældre?
Jeg arbejder blandt andet på et diskotek i Svendborg, hvor der er nogle, der undrer sig over, at jeg eksempelvis kan arbejde om torsdagen. Så må jeg forklare dem, at jeg ikke går i skole, og at jeg stadig bor hjemme. Det er selvfølgelig lidt underligt. Men jeg har også mange kolleger, der er ældre end mig, og som siger, at de selv brugte tre sabbatår og boede hjemme, mens de fandt ud af, hvad de ville. Så det er meget forskelligt. Jeg synes ikke, jeg har mødt nogen decideret onde reaktioner.

Hvad med derhjemme – er der mange regler og pligter?
Der er selvfølgelig nogle ting, man skal forholde sig til. Jeg skal hjælpe til i huset og hjælpe med at sørge for, at hverdagen kan hænge sammen. Jeg bor jo under deres tag, og så er det også deres regler. Det er klart.

Tænker du over, at du på et tidspunkt skal ud at stå på egne ben?
Ja, det gør jeg. Mine to ældre søskende flyttede begge ud, da de var 18-19 år, og de spørger mig nogle gange, om jeg ikke snart skal flytte ud – og fortæller mig om, hvor skønt det er at bo ude, fordi man har sit eget og selv kan bestemme over hverdagen. Jeg har da tænkt over, at jo før jeg kommer ud, jo før vil jeg lære om at administrere mine penge og lære at blive selvstændig og leve mit eget liv. Og det glæder jeg mig da til. Men jeg er der ikke helt endnu.

Hvornår tror du, det kommer til at ske?
Det ved jeg ikke. Lige nu prøver jeg stadig på at finde ud af, hvad jeg skal. Så må det andet vente. Jeg har ikke travlt.

Hvorfor bor du hjemme?
Tobias: Jeg boede i en toværelses sammen med en god ven. Det var hans lejlighed, og han ville gerne flytte sammen med kæresten, hvilket jo var fair nok – og så blev jeg nødt til at flytte hjem igen, fordi jeg ikke kunne finde noget andet. Nu har jeg boet her i to og en halv måned.

Hvordan er det så?
Mærkeligt. Det kræver noget tilvænning. Nu har jeg jo været vant til at styre det meste selv, og så er det lidt underligt pludselig at flytte hjem igen og skulle indrette sig efter sin mor. Sød, som hun er, så er hun meget en micro management-mor, der hele tiden spørger, om jeg har spist, fået gjort rent og alt det der. Den slags kan godt føles lidt bizart, når man er 24 år.

Hvor længe bliver du boende hjemme?
I hvert fald frem til næste sommer. Jeg vil gerne tage en udlandspraktik i forbindelse med min uddannelse, og det her giver mig alt andet lige muligheden for at spare nogle penge sammen, fordi jeg kun betaler et symbolsk beløb for at bo her, og fordi der mange ting, der er styr på.

Så der er også nogle gode ting ved det?
Ja, helt sikkert. Det giver mig muligheden for at få ro på og finde ud af, hvad jeg skal. Der er også noget tryghed forbundet med det.

Hvad er så det værste ved at bo hjemme?
Det er klart stigmaen. Når jeg møder nye mennesker, og de spørger mig, hvor jeg bor, så siger jeg aldrig, at jeg bor hjemme hos min mor – jeg holder mig til at sige, at jeg bor på Nørrebro. Jeg er også selv lidt bange for, at jeg kommer til at stagnere, mens jeg er hjemme. Det er som om, det bliver mere og mere normalt for hver uge, der går – og jeg er bange for, at det på et tidspunkt når et punkt, hvor jeg skal genlære, hvordan det er at stå på egne ben.

Tror du, det kommer til at ske?
Det håber jeg ikke. Det er også derfor, at det hele står lidt hulter til bulter på mit værelse. Det ligner mest af alt et lagerlokale, hvor alle mine møbler og ting er opbevaret – og det er nok en reminder til mig selv om, at det her trods alt kun er midlertidigt.