FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

​Det sker der, når der går hul på en pose kokain i din mave

Det sker ikke så ofte - men når det gør, er det ikke kønt.

Billede via.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Spanien

Den 22. marts landede en litauisk mand i Barcelona og gik på metro nummer 9 med sin bagage, men uden en metrobillet. Vidner beretter, at han begyndte at opføre sig underligt, og da vagterne kom og bad om at se hans billet, kollapsede han og fik krampetrækninger, mens fråden stod ud af munden på ham. Manden var smugler, en 'bodypacker', men det kunne vagterne ikke vide. Han smuglede kokain ind i landet ved at transportere det i sin mavesæk. Det er en metode, der kan være lige så udbytterig, som den kan være dødelig, og den er blevet langt mere udbredt i Spanien i kølvandet på finanskrisen.

Advertisement

Den litauiske mand faldt om, fordi der var gået hul på det værdifulde indhold i hans mave. Ambulanceredderne var magtesløse: 15 gram tog livet af ham. Da retsmedicinerne undersøgte hans lig, fandt de yderligere 34 kapsler med kokain inde i ham.

Sager af den type er forholdsvis sjældne. Læger, der til hverdag arbejder på skadestuer rundt omkring i Spanien, fortalte os, at de behandler patienter med beskadigede poser kokain i maven cirka en gang om året. Som regel forlader stoffet smuglerens krop via afføringen.

Der var engang, hvor jeg transporterede en nogle-og-tres-årig mand. Han sad i sin egen kørestol, så vi satte ham over i en af lufthavnens kørestole, mens han råbte 'ay ay ay ay!'. Men da det var forbi, og vi ikke havde fundet noget på ham, tog jeg ham ned til gaten. Manden fik det på mirakuløs vis bedre, og rejste sig op og gik rundt.

Kapslernes form er ideel til denne rejse gennem fordøjelsesystemet, og de kan samtidig modstå den mavesyre, der opløser mad i mavesækken.

Men når det går galt, er det svært for lægerne at finde frem til, hvilket stof smugleren har indtaget - enten er de tilskadekomne bevidstløse, eller også nægter de at sige, hvad de har slugt. Og hvis det er tilfældet, "er det lidt som at arbejde med lukkede øjne," forklarer en læge, der ønsker at forblive anonym. I nogle tilfælde er smuglerne mere bange for at blive taget med stofferne, end de er for at dø.

Jeg diskuterede det med Dr. Fernando Caudevilla, der til hverdag er praktiserende læge med speciale i cannabis, kokain og syntetiske stoffers fysiske indvirkninger på helbredet. Udover det er han medicinsk rådgiver for mange stofbrugere på det dybe net, og er berømt sit arbejde med Energy Control, en spansk organisation, der er fokuseret på skadesreduktion i stofbrug. Han forklarer: "bodypackers transporterer som regel kokain. De bærer op til 200 gullige latexkapsler, som hver indeholder mellem 2 til 50 gram af stoffet. Når man bliver taget via røntgenfotograferingen i tolden, udviser de mistænkte som regel ikke nogle tegn på at have indtaget stoffet, og smugleren bliver givet et afføringsmiddel for at få kapslerne ud. Kun i meget få tilfælde - mellem 0,6 og 3 procent af tiden - går der hul på en narkokapsel, hvilket er meget problematisk."

Advertisement

En skadestuelæge fra Barcelona, der ønsker at udtale sig anonymt, fordi hun har haft patienter, der har været bodypackers, forklarer: "hvis der går hul på bare én af de kapsler, så er smugleren i livsfare. En overdosis af kokain kan forårsage psykoser og akut nerveforgiftning, som ambulanceredderne vil forsøge at behandle med en indsprøjtning af Diazepam. Hvis kokainen har spredt sig til hele kroppen, medfører det ofte vasokonstriktion - en sammentrækning af kroppens blodkar, hvilket sammen med hjerteanfald er den hyppigste årsag til, at folk dør af en kokainoverdosis. Hvis vi har mistanke om overdosis, så foretager vi en barium-røntgenfotografering. Bariummet har også en afførende virkning. Hvis vi afgør, at det er et alvorligt tilfælde, så foretager vi et akut indgreb for at fjerne de resterende stoffer fra deres krop."

Hvis de er indført analt, er poserne forholdsvist lette at få ud. Processen er derimod langt mere kompliceret, hvis de er ført op i skeden. Hvis det er tilfældet, bliver kapslerne fjernet manuelt, og uden redskaber, så der ikke går hul på dem. Det er så udbredt et problem i Argentina, at et hospital tæt på Ezeiza lufthavn i Buenos Aires har en særlig enhed, der er dedikeret til at behandle bodypackers.

Smuglere har metoder til at undgå at blive opdaget og visiteret i lufthavnen. Arnau arbejder i lufthavnen i Barcelona og havde tidligere ansvaret for at ledsage passagerer med nedsat mobilitet. Han forklarer, hvordan kørestole bruges i denne sammenhæng. Han hentede en passager i en kørestol og skiftede den ud med en af lufthavnens kørestole for så at sende den gennem en stor kropsscanner. Hvis alarmen gik i gang, skulle kørestolen udskiftes, og passageren kropsvisiteres. "Der var engang, hvor jeg transporterede en nogle-og-tres-årig mand med en kuffert og en jakke. Han blev ved med at brokke sig hele vejen igennem. Han sad i sin egen kørestol, så vi satte ham over i en af lufthavnens kørestole, mens han råbte 'ay ay ay ay!'. Da han blev sendt gennem scanneren, gik alarmen i gang, så de flyttede ham ind i et lille rum og kropsvisiterede ham. Men han blev ved med at skrige, når de prøvede at røre ham. Sikkerhedsvagten visiterede ham forsigtigt, men bad ham ikke om at tage sine sko eller jakke af. Det var så svært at afgøre, om det faktisk gjorde ondt på ham eller ej. Jeg havde det vildt dårligt med, at vi måtte udsætte manden for alt det her, men da det var forbi, og jeg tog ham ned til gaten, fik han det på mirakuløs vis bedre, og rejste sig op og gik rundt."

Advertisement

Andre gange var tegnene mere subtile: Arnau er mange gange blevet spurgt, hvor kørestolene var, af folk der umiddelbart virkede glade og oppegående, for så at se dem komme rullende i dem

De flestekokainrazziaer i Spanien finder sted i havne eller internationalt farvand, hvor der ankommer flere tons narkotika ad gangen. Kropssmuglere arbejder selvstændigt, og den last, de bærer på, kan nemt erstattes, hvis de bliver taget - eller det, der er værre. Der findes statistikker omkring smuglere i Spanien, men der er ret store chancer for, at de ikke er repræsentative, fordi politiet og narkotikabekæmpende enheder i landet altid vil gå efter de større fangster: et fragtskib læsset med coke, der fører til en eller anden stor narkobaron, i stedet for en, enkelt bodypacker, der smugler, fordi han har pengeproblemer. Imidlertid er de mennesker, der smugler 15 kapsler kokain i deres tarme, de svageste led i en kæde, der som en helhed virker umulig at bryde.

Læs mere om coke fra VICE:

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven

Billeder af kokainens rejse fra Colombia til din næse

Den nazistiske narkobaron, der revolutionerede kokainindustrien