​Vi spurgte en asylekspert om konsekvenserne af regeringens nye stramninger

Det skal gøres mindre attraktivt for flygtninge at slå sig ned i Danmark. Det er kort fortalt hensigten med Venstre-regeringens såkaldte asylpakke, som indeholder 34 forslag til stramninger på asylområdet. Et af de mest omstridte punkter handler om, at politiet fremover vil have mulighed for at frihedsberøve asylansøgere på ubestemt tid, og uden at de kommer for en dommer inden for 72 timer. Desuden medfører stramninger forringet mulighed for familiesammenføring og hurtigere hjemsendelser.

Lovforslaget blev præsenteret onsdag, førstebehandlet i Folketinget senere samme dag og andenbehandlet allerede fredag. Forslaget til asylstramningerne er altså blevet hastet igennem, og det har mødt voldsom kritik fra oppositionen. Blandt andet fra Enhedslisten og De Radikale, som peger på, at hverken organisationer eller offentligheden er blevet hørt - simpelthen fordi der ikke har været tid.

I protest over lynbehandlingen af det kontroversielle lovforslag valgte aktivister i dag at afbryde forhandlingerne i Folketinget. Fra tilskuerpladserne hængte de et banner, hvorpå der stod: "Stramninger dræber."

Siden forslaget blev præsenteret, har Institut for Menneskerettigheder imidlertid haft travlt med at gå lovteksten efter i detaljen, og resultat er et høringssvar, som du kan læse her. I høringssvaret er konklusionen blandt andet, at dele af regeringens forslag er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi spurgte Thomas Gammeltoft-Hansen, som er ekspert i asylret ved Institut for Menneskerettigheder, hvad det helt præcist indebærer.

VICE: Hvad er din overordnede kommentar til regeringens asylpakke?
Thomas Gammeltoft-Hansen: Jeg finder det højst usædvanligt - og grundlæggende problematisk - at man haster et forslag igennem, som har så vidtrækkende konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om. Desuden er det dybt problematisk i forhold til en fælles europæisk løsning. Den fælles europæiske asylpolitik blev vedtaget netop for at undgå den slags underbudspolitik, som Danmark nu er i færd med. Da man valgte at europæisere det her område, var det i erkendelse af, at det ikke nytter noget, at alle lande kæmper om at have de strammeste regler, for så bliver det en nedadgående spiral, der både annullerer effekten og kommer til at ramme asylansøgerne.

Er det ikke rimeligt nok, at vi som et lille land ønsker at begrænse tilstrømningen af mennesker?
Danmark er ikke under særligt hårdt pres - vi har derimod ligget i et smørhul mellem de to absolut mest populære asyllande i Europa, nemlig Sverige og Tyskland. Derfor er det trist i forhold til håbet om at nå frem til en europæisk løsning. Desuden spiller Danmark et ekstremt farligt spil ved at indføre flere og flere stramninger. Vi har i virkeligheden meget mere at tabe, end vi har ved at vinde.

Hvorfor?
Med sin politik starter Danmark et spil, som inden for økonomisk teori kaldes for beggar-thy-neighbor-politik. At man strammer internt i forsøget på at skubbe en negativ byrde over på nabolandene. Men hermed opfordrer man jo også indirekte andre lande til at gøre det samme i stedet for at finde en fælles løsning, som alle lande i virkeligheden burde have interesse i.

Hvad ville der ske, hvis vores nabolande valgte at gennemføre lignende stramninger?
Hvis Tyskland eller Sverige, som jo har modtaget langt, langt flere asylansøgere end Danmark, skulle vælge at udligne spillebanen ved tilsvarende at gennemføre stramninger, så ville det kunne sende langt flere asylansøgere til Danmark. Hvis bare 20% af de svenske asylansøgere i stedet valgte at søge i Danmark, ville det betyde over en fordobling af asyltallet i Danmark. Det er derfor, at Danmark har så meget at tabe.

Kunne man ikke forestille sig, at stramninger overalt i Nordeuropa blot ville føre til, at flygtningene simpelthen holdt op med at søge hertil?
Det kommer ikke til at ske. Der er simpelthen ikke andre steder for flygtningene at være. For to år siden var der mange flere flygtninge, der valgte at blive i nærområderne, men der er ikke flere ressourcer, der sker flere og flere overgreb, og der er ingen jobs at få. Så tager man videre. Du kommer ikke til at blive i Grækenland, fordi ydelserne bliver sænket i Danmark.

Hvis der nu havde været tale om økonomiske migranter, så kunne det have gået anderledes, men de her mennesker er for en stor dels vedkommende reelle flygtninge med behov for international beskyttelse. Der er simpelthen for mange andre lande, der er under et meget større pres end Danmark. Vi kan foretage nok så mange stramninger, men vi ville stadig ikke komme i nærheden af, hvor elendige forholdene er for asylansøgere i Libanon.

Hvor drastiske er stramningerne, som regeringen foreslår?
Noget af det, vi peger på, er, at der simpelthen ikke er nogen redegørelse for, hvad de menneskeretlige konsekvenser er. På grund af hastigheden, hvormed forslaget er blevet presset igennem, har der simpelthen ikke været tid til at debattere det her.

Hvad er best case scenario for regeringen i forhold til effekten af asylpakken?
Det er jo, i al sin enkelhed, at der kommer færre flygtninge til Danmark. Men sagen er jo, at hvis de andre lande kan se, at stramningerne virker for Danmark, så vil de netop føle sig inspireret til at følge trop - og så vil vi være på røven.