FYI.

This story is over 5 years old.

Drugs

Kan cannabis helbrede ADHD? Jeg røg mig skæv og prøvede at skrive den her artikel

...og glemte med det samme, hvad jeg havde gang i.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Broadly.

Jeg fik øje på Photoshop-appen på mit skrivebord og glemte alt om, at jeg egentlig var midt i noget, der absolut intet havde at gøre med Photoshop. Langsomt kom jeg i tanke om, at jeg var midt i at undersøge, hvordan cannabis kan lindre og afhjælpe ADHD-symptomer. Det var gået fem minutters tid, siden jeg havde røget mig skæv for at finde ud af, om det rent faktisk hjælper. Indtil videre gik det ikke specielt godt, men nyere forskning peger på, at cannabis - til trods for dets sløvende ry og min nuværende kamp for at koncentrere mig - faktisk kan forbedre koncentrationsevnen.

Advertisement

En undersøgelse fra 2008 fra the International Association for Cannabis as Medicine, der undersøger THC's positive indvirkninger på ADHD er endnu engang blevet taget op på internettet. Forskerne bag rapporten konstaterede, at cannabis kunne lindre koncentrationsbesvær.

Så utroligt som det lyder, har andre læger og fortalere for marihuana bekræftet resultaterne. Dr. Claudia Jensen, der jævnligt ordinerer pot til folk med koncentrationsbesvær, siger, at det naturlige stof er bedre end Adderall og Ritalin. En af Jensens patienter med ADHD, en 15-årig dreng der ikke havde haft held med de lægeordinerede piller, kunne endeligt håndtere en regelmæssig skolegang efter at være begyndt på en diæt af cannabisslik, skriver Fox News. Dr. David Bearman arbejder ligeledes med brugen af medicinsk cannabis. Han har udtalt, at cannabis endda kan forbedre karaktererne hos patienter med ADHD. Bearman citerer ofte en af sine patienter, der fortalte ham, at " jeg fik min ph.d. fordi, jeg røg cannabis."

I min hashtåge kunne jeg dårligt nok skrive sætningerne ovenfor.

Men i min hashtåge kunne jeg dårligt nok skrive sætningerne ovenfor, så jeg ringede til David Bearman for at finde ud af, præcis hvordan cannabis hjælper ADHD-ramte med at koncentrere sig. Det viser sig, at cannabis påvirker patienter med ADHD anderledes end patienter uden koncentrationsbesvær:

"Cannabis virker ved påvirke det endocannabinoide system," minder Bearman mig om. "Vi bliver påvirket af cannabis, fordi vi har receptorer, der enten stimuleres eller blokeres af de 21 cannabinoider, der findes i cannabis." Når disse receptorer stimuleres, udskiller kroppen dopamin, hvilket mindsker overstimulering i hjernen. Bearman siger, at patienter med ADHD er i endocannabinoid underskud, hvilket fører til rastløshed, impulsivitet og koncentrationsbesvær.

Advertisement

"De, der er i endocannabinoid-underskud, har mere hyppigt angst og ADHD," forklarer Bearman. Sammenhængen mellem underskud af endocannabinoider og visse symptomer blev først identificeret af Ethan Russo, der er tidligere medicinsk rådgiver hos GW Pharmaceuticals.

Læs også: Det du ikke lærte om stoffer i skolen

"Cannabis gør vores neurale kommunikationsnet langsommere. Og fordi de neurale impulser er langsommere, kan hjernebarken fokusere på bare en eller to af de impulser frem for at blive druknet i en stor mængde neurale impulser," siger Bearman.

Adderall og Ritalin, som er to af de lægemidler, der oftest udskrives til ADHD-patienter, justerer ligeledes kroppens dopaminniveau. "Forskellen ligger i bivirkningerne," siger Bearman. "Pillerne forårsager anspændthed, angst og manglende appetit. Med cannabis kan bivirkningerne være mindre angst, større appetit, og at patienter har nemmere ved at sove." Under en ny undersøgelse valgte 22 ud af 30 deltagere med ADHD helt "at stoppe med at tage deres lægeordinerede medikamenter og fortsætte med udelukkende at tage medicinsk cannabis." Det skriver Metro.

Cannabis er knapt så effektivt, når det kommer til at forbedre koncentrationsevnen hos dem, der ikke har ADHD.

Der er mange, der bruger de farmaceutiske piller til at skærpe deres fokus op til eksamen eller på kontoret, men cannabis er knapt så effektivt, når det kommer til at forbedre koncentrationsevnen hos dem, der ikke har ADHD, fortæller Bearman. Jeg er ekstremt skæv og p.t. igang med at udradere min tredje skål Guldkorn, så jeg er ved være nået frem til den samme konklusion med mit yderst videnskabelige eksperiment.

Advertisement

"Jeg har haft patienter uden koncentrationsbesvær, der har fortalt mig, at cannabis hjælper dem med at fokusere, men mine erfaringer peger på, at det gør mest gavn for de patienter, der har ADHD. Hvis dit endocannabinoide system fungerer fint, og dine neurale kommunikationer forløber i en normal hastighed uden problemer, er det ikke nødvendigt at tilføre ekstra cannabinoider.

"De vil stadig have en effekt, men vil ikke hjælpe med din koncentrationsevne, fordi du ikke har et problem med din koncentration," siger Bearman.

Fair nok.

Læs mere om cannabis her:

'Nej, hash er ikke et 'gateway drug'

Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Syntetisk hash er livsfarligt og svært at lovgive imod