Vi smagte på kondomer med smag, så du ikke behøver at gøre det

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Vi smagte på kondomer med smag, så du ikke behøver at gøre det

Glædelig Verdens Præventionsdag, allesammen.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

I dag er det Verdens Præventionsdag og af alle de mange måder, man passende kunne vælge at fejre det på, er det nok bedst at bruge nogle kondomer. Kondomer er ikke bare vejen til sikker sex – de kan også pustes op som balloner, og de er derfor klart den mest festlige form for prævention. Og hvis du tænker over det – virkelig tænker over det – hvad kunne så være mere festligt end kondomer med smag?

Advertisement

Der er noget retro over smagen og følelsen af kondomer med smag: Artefakter, som du stiftede bekendtskab med meget tidligt i din seksuelle karriere, hvor du håbede, at jordbærsmagen ville oversvømme den der smag af pik, som du var en smule nervøs og akavet omkring. Men da du blev cirka 18, og sex faktisk begyndte at være sjovt, glemte du hurtigt alt om dem igen.

Men måske var det en fejl. Hvad hvis smagen og lugten af kondomer med smag kunne vække den vilde og uhæmmede glæde, du følte som 16-årig, bare ved tanken om 'sex', til live igen? For at finde ud af, om det virkelig kunne være tilfældet, besluttede vi os for at smagsteste et par kondomer med smag – med bind for øjnene og noget chilleren musik i baggrunden. Selvom kondomer som regel serveres ved penistemperatur, smagte vi dem ved stuetemperatur på fallisk frugt og grønt – hvilket nok forvrængede vores endelige resultater en smule, men virkede betydeligt mere passende i arbejdstiden.

Produktet: Green Mint (Fun Factory)

Smagstest: Den dominerende smag er syntetisk og kan bedst sammenlignes med at slikke på et picnicbord af plastik. Man efterlades med en meget subtil mynteagtig eftersmag. Lige så subtil, som hvis vi havde slikket på en del af picnicbordet, hvor en eller anden havde klistret et stykke spearmint-tyggegummi fast for mange måneder siden.

Den endelige vurdering: Smagsmæssigt er kondomet en smule skuffende, men det gør op for det med masser af aroma. Det mindede os lidt om mojitos. Hvis man smider kondomet i kogende vand, smager stuvningen faktisk lidt af myntete. Vi anbefaler, at du bringer kondomet i kog før brug – eller at du springer en tur i saunaen først. 8/10

Advertisement

Produktet: Marshmallow (ESP Enjoyable Safe Pleasure)

Smagstest: Kraftig, frugtagtig sødme, der er nådesløs nok til at minde om candyfloss.

Den endelige vurdering: Dette kondoms udprægede, blomstrede, velduftende sødme kommer helt bag på dig. Dog mangler det karakter og pikanthed, hvilket resulterer i en ret ensartet smag. Kan bedst sammenlignes med lipgloss for børn. 7/10

Produktet: Banana (Fun Factory)

Smagstest: Det smager helt sikkert af banan.

Den endelige vurdering: Takket være den intense aroma, kan vores næser succesfuldt identificere dette kondom på længere afstand. Vi ville gerne have haft lidt mere raffinement. Den her parfumering er omtrent lige så subtil som citron-toiletrens. Kondomet imiterer banansmag med ret høj præcision, men det er mere Haribo bananvingummi, end det er frisk frugt. Seksuelle udskejelser med dette produkt ville sandsynligvis kunne sammenlignes med at sutte den af på en skumfidus i penisstørrelse på et overparfumeret toilet. 7/10

Produktet: Raspberry (Secura Condoms)

Smagstest: Svag, ubestemmelig smag. Kan bedst sammenlignes med et stykke tyggegummi, der er blevet tygget flere dage i træk.

Den endelige vurdering: Smagen er en fusion mellem gummidæk og børnetyggegummi. Testgenstandens farve er svag, hvilket passer godt til dens svage smag. Man efterlades med en ret mineral-agtig eftersmag, og selv efter vi æltede kondomet med vores fingre, lugtede det ikke rigtigt af andet end beskidte VICE-skribent-hænder. 3/10

Advertisement

Produktet: Peach/Orange (Secura Condoms)

Smagstest: Det her kondom lugter som en vandpibebar og smager som de der C-vitamin-brustabletter, som min bedstemor plejede at tvinge ned i mig.

Den endelige vurdering: Endelig et kondom, der kan stille gourmet smagsløgene tilfredse! Det her ville også være en fantastisk smag til vingummibamser. Eller hostebolsjer. Desværre forsvandt den efter 30 sekunder. Halvandet minut inde kunne vi ikke længere fornemme nogen smag overhovedet. Smagsoplevelsens kortvarighed bekræfter vores teori om, at disse produkter hovedsageligt henvender sig til teenagere, der er kendt for at ejakulere inden for det tidsrum. 8/10

Produktet: Dark Chocolate (Fun Factory)

Smagstest: Smagen vækker minder om vanilje-Wunderbaum i et eller andet teenage-pothoveds Lada. Smagen er ret så uraffineret, men det er den intense aroma, der får os til at føle, at vi gumler på en luftfrisker.

Den endelige vurdering: Kakaosmagen levede simpelthen ikke op til vores forventninger. Selv med det visuelle bidrag fra kondomets farve, som tydeligvis skulle simulere chokolade, nægter hjernen at forestille sig, at man sutter på en chokoladestang. Måske er dette en fornuftspræget sikkerhedsforanstaltning, der er tilføjet for at beskytte penisser mod overentusiastiske chokoladeelskeres biderefleks. Det uheldige resultat blev desværre bare en oplevelse, der bedst kan sammenlignes med at slikke vaniljekoncentrat af en gummislange. 4/10

Advertisement

Produktet: Green Apple (Secura Condoms)

Smagstest: Neutral smag og en aroma, der minder om en blanding mellem fisk og Hubba Bubba-tyggegummi.

Den endelige vurdering: Denne angivelige frugtsmag forblev ikke-detekterbar trods gentagende sutteforsøg. Den gummiagtige grundsmag dominerer og overvælder ikke bare æblesmagen, men også alt andet. Den aromatiske blanding af fisk og Hubba Bubba er ikke overbevisende. Vi kommer ikke til at indstille producenten bag dette testprodukt til en Michelin-stjerne. 2/10

Læs mere om kondomer her på VICE:

Jeg afprøvede innovative kondomer med min kæreste, og det gik overraskende godt

Mød kvinderne der vil gøre kondomer nuttede

Folk fortæller om de gange, der gik hul på kondomet under sex