Billeder fra et kontrastfyldt Saudi-Arabien i rivende udvikling

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Billeder fra et kontrastfyldt Saudi-Arabien i rivende udvikling

Fotograf Ayesha Malik dokumenterer et Saudi-Arabien, der holder fast i traditionerne og moderniseres på samme tid.

Denne fotoserie er oprindeligt udgivet i The Photo Issue 2016

Ayesha Malik blev født i Saudi-Arabien og voksede op i et amerikansk område, der husede ansatte og familier hos det saudi-arabiske olieselskab; det indhegnede område var designet til at ligne en forstad i Californien. Som ung kvinde begyndte Malik at udforske det Saudi-Arabien, der lå udenfor hendes vestlige enklave, og hun udviklede en besættelse med at dokumentere landets skiftende karakter og de slående modsætninger. "Jeg er uendelig nysgerrig omkring den grænseløse og skiftende natur i den saudiske identitet, som man kan se i folket, i landskabet, og i byerne," siger hun.

Advertisement

Indflydelsen fra den identitet, der opstår i dag, står i kontrast til landets ønske om at bibeholde sine traditioner, og Maliks værker viser konflikten uden at kommentere på den. Hendes mål er at undgå at analysere. "Jeg fortæller ikke folk, hvordan de skal tænke eller føle om Saudi-Arabien. Jeg er ikke interesseret i at give svar eller fortolkninger," siger hun. "Vi lever i en verden, hvor jeg mener, at alt for mange mennesker og steder bliver defineret ud fra generaliseringer, der er baseret på et enkelt aspekt af en identitet."

Hendes udgangspunkt bliver yderligere interessant af hendes pakistanske baggrund og de unikke muligheder, hendes amerikanske pas giver. Fotoserierne, som Malik betragter som en livslang opdagelsesrejse, viser et sted, der besidder en identitet, der er lige så kompleks som hendes egen.