Denne artikel er en del af Sustainability Week og er udarbejdet med sponsorat fra Copenhagen Fashion Summit.Modeindustriens cyklus, der får os til skifte garderoben ud sæson efter sæson, er drevet af et enormt, verdensomspændende produktionsapparat, der sætter miljøet voldsomt under pres. Farvningen af tøj udgør i den sammenhæng en særligt belastende del af produktionen, da processen omdanner alt for mange liter vand til giftige spildprodukter. I mindre avancerede farverier ender op til halvdelen af farverne brugt i processen som spildevand, og i lande som Indien finder disse spildprodukter for ofte vej til grundvandet. Det ødelægger ikke alene lokale floder og marker – 450.000 indiske børn dør hvert år som følge af at have drukket forurenet vand.Selvom flere store tøjproducenter har forsøgt at minimere vandspildet ved farvningen inden for de sidste par år, er spørgsmålet, om ikke miljøet ville være bedre tjent, hvis vi droppede de pangfarvede outfits og i stedet lavede bæredygtige klæder, som brugte naturens egne farver? Vi tog en snak med Johan Arnø Kryger, senior manager ved Danish Fashion Institute og en af Danmarks førende eksperter inden for bæredygtig mode, omkring udfordringerne ved at skabe en mere bæredygtig modebranche.VICE: Hvad ville det betyde for moden, hvis man stoppede med at bruge farver?
Johan Arnø Kryger: En stor del af mode handler ikke bare om at holde kroppen varm. Grunden til, at folk køber ikke-funktionelt tøj til en høj pris, er i høj grad signalværdien. Vi vil vise omverdenen, hvem vi er. Moden opfylder på en eller anden måde et behov for at manifestere sin personlighed og skille sig ud. Hvis man piller den del af moden ud – altså farverne – kan man så overhovedet opfylde det behov?Tænkes der allerede i sammenhængen mellem farver og bæredygtighed i branchen?
Man kan allerede i dag finde produkter, der bruger naturfibre eller naturfarver. Men det er altså ikke de store modebrands. Barbara I Gongini fra Færøerne er en af de designere, der går mest op i bæredygtighed og bruger ofte kun sort. Det har den værdi, at man ikke skifter tøjet hele tiden, fordi sort går igen, og altså ikke er så sæsonfølsomt som mange andre brands, der bruger mange forskellige farver. Men i bund og grund handler brugen af farver om æstetik, og det er svært at forestille sig en modeverden helt uden farver.Hvordan ser modebranchen ud i forhold til bæredygtighed i dag?
Tøjproduktion kræver rigtig mange ressourcer. Der skal blandt andet omkring 2000 liter vand til at lave én bomulds t-shirt. Og tager man så i betragtning, at FN vurderer, at to milliarder mennesker vil mangle rent drikkevand i 2050, så er det helt åbenlyst, at der er et problem. Det kan ganske enkelt ikke forsvares, at man bruger så mange ressourcer i produktionen. Sådan noget som farvning af tøjet går også hårdt udover vandet, som bliver forurenet. Og har man ikke en god løsning til at få det fjernet, så kan det ende med at forurene drikkevandet.Hvad skal der så til, for at modeindustrien for alvor sætter bæredygtighed på dagsordenen?
Der er tre faktorer, der gør, at modebranchen bliver nødt til at finde bæredygtige løsninger. Den første er ressourcer, som jeg nævnte. Der bruges ganske enkelt for mange ressourcer, og det skader for mange mennesker.For det andet er der stramninger i lovgivningen omkring arbejdsforhold og brugen af kemiske stoffer. Der er kommet en lang række krav, som man skal leve op til, og EU har også gang i nogle flagskibsprojekter omkring tekstiler, hvor der kommer endnu mere regulering på området. I samme ånd har for eksempel H&M lanceret et mål om at "detoxe" sin produktion inden 2020. Det kommer efter en stor kampagne fra Greenpeace, hvor målet har været at opnå en giftfri modeverden inden 2020. Så de her reguleringer har altså en ret stor effekt.Den tredje faktor er forbrugeren. Der er ikke mange forbrugere, der går meget op i det – det er kun omkring 5-10%, der er bevidste omkring bæredygtighed i deres tøjkøb. Men folk forventer til gengæld, at mærkerne har styr på deres værdikæde og går ind for bæredygtighed. Den udvikling vil formentlig fortsætte, men vi venter lidt på en modebranchens Tesla, der med ét kan vende op og ned på markedet. Men jeg tror det kommer.Hvordan har udviklingen været i nyere tid?
Efter i mange år at have kørt et "race to the bottom", hvor virksomhederne har søgt billigere og billigere produktion, så har branchen nærmest gang i et "race to the top" for tiden. Det handler om at lave den bedste værdikæde med mindst mulig forurening og de bedste arbejdsforhold. Der bruges mere og mere sund fornuft på markedet. Når vi nu skal afholde Copenhagen Fashion Summit, som er verdens største event inden for bæredygtighed i modebranchen, så kan vi se udviklingen ret konkret. I 2012 var der kun nogle få hundrede folk fra branchen, som var dedikerede til bæredygtig produktion. I dag er det et kæmpe event, hvor det er direktørerne og beslutningstagerne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at der er sket et skred i den rigtige retning, så det nu er toppen af branchen, der går ind i det her.Men er det ikke bare en modetendens som alle andre, der forsvinder igen om en sæson eller to?
Der er mange eksempler på mærker, der har brandet sig på bæredygtighed, men ikke her kigget hele vejen rundt i deres produktion, og så falder det sammen. Branchen har efterhånden lært, at den skal være bæredygtigt på alle parametre. Det skal passe ind i et brandunivers og ikke bare være en gimmick. Så ja, moden skifter, men af de tre grunde, som jeg nævnte tidligere, så kan vi ikke gå tilbage på den front. Knappe ressourcer, lovgivningen og forbrugernes holdninger vil diktere, at udviklingen fortsætter.Hvad kan man som forbruger gøre for at skabe en mere bæredygtig modebranche?
Der findes masser af varedeklarationer, som man kan følge. Faktisk alt for mange, så det kan godt være svært at navigere rundt i. Der er måske 30-40 mærkninger, men blandt andet Svanemærket er noget, man kan kigge efter. Men der kommer hele tiden nye, og vi mangler et fælles sprog for bæredygtighed i branchen. Et godt tiltag, som formentlig vil vinde indpas, er Higg indexet, der er et konkret værktøj, som viser bæredygtighed i tal. Det kan bruges på alle brands, så det kan komme til at blive vores fælles reference i fremtiden.
Advertisement
Johan Arnø Kryger: En stor del af mode handler ikke bare om at holde kroppen varm. Grunden til, at folk køber ikke-funktionelt tøj til en høj pris, er i høj grad signalværdien. Vi vil vise omverdenen, hvem vi er. Moden opfylder på en eller anden måde et behov for at manifestere sin personlighed og skille sig ud. Hvis man piller den del af moden ud – altså farverne – kan man så overhovedet opfylde det behov?Tænkes der allerede i sammenhængen mellem farver og bæredygtighed i branchen?
Man kan allerede i dag finde produkter, der bruger naturfibre eller naturfarver. Men det er altså ikke de store modebrands. Barbara I Gongini fra Færøerne er en af de designere, der går mest op i bæredygtighed og bruger ofte kun sort. Det har den værdi, at man ikke skifter tøjet hele tiden, fordi sort går igen, og altså ikke er så sæsonfølsomt som mange andre brands, der bruger mange forskellige farver. Men i bund og grund handler brugen af farver om æstetik, og det er svært at forestille sig en modeverden helt uden farver.
Advertisement
Tøjproduktion kræver rigtig mange ressourcer. Der skal blandt andet omkring 2000 liter vand til at lave én bomulds t-shirt. Og tager man så i betragtning, at FN vurderer, at to milliarder mennesker vil mangle rent drikkevand i 2050, så er det helt åbenlyst, at der er et problem. Det kan ganske enkelt ikke forsvares, at man bruger så mange ressourcer i produktionen. Sådan noget som farvning af tøjet går også hårdt udover vandet, som bliver forurenet. Og har man ikke en god løsning til at få det fjernet, så kan det ende med at forurene drikkevandet.Hvad skal der så til, for at modeindustrien for alvor sætter bæredygtighed på dagsordenen?
Der er tre faktorer, der gør, at modebranchen bliver nødt til at finde bæredygtige løsninger. Den første er ressourcer, som jeg nævnte. Der bruges ganske enkelt for mange ressourcer, og det skader for mange mennesker.For det andet er der stramninger i lovgivningen omkring arbejdsforhold og brugen af kemiske stoffer. Der er kommet en lang række krav, som man skal leve op til, og EU har også gang i nogle flagskibsprojekter omkring tekstiler, hvor der kommer endnu mere regulering på området. I samme ånd har for eksempel H&M lanceret et mål om at "detoxe" sin produktion inden 2020. Det kommer efter en stor kampagne fra Greenpeace, hvor målet har været at opnå en giftfri modeverden inden 2020. Så de her reguleringer har altså en ret stor effekt.Den tredje faktor er forbrugeren. Der er ikke mange forbrugere, der går meget op i det – det er kun omkring 5-10%, der er bevidste omkring bæredygtighed i deres tøjkøb. Men folk forventer til gengæld, at mærkerne har styr på deres værdikæde og går ind for bæredygtighed. Den udvikling vil formentlig fortsætte, men vi venter lidt på en modebranchens Tesla, der med ét kan vende op og ned på markedet. Men jeg tror det kommer.Hvordan har udviklingen været i nyere tid?
Efter i mange år at have kørt et "race to the bottom", hvor virksomhederne har søgt billigere og billigere produktion, så har branchen nærmest gang i et "race to the top" for tiden. Det handler om at lave den bedste værdikæde med mindst mulig forurening og de bedste arbejdsforhold. Der bruges mere og mere sund fornuft på markedet. Når vi nu skal afholde Copenhagen Fashion Summit, som er verdens største event inden for bæredygtighed i modebranchen, så kan vi se udviklingen ret konkret. I 2012 var der kun nogle få hundrede folk fra branchen, som var dedikerede til bæredygtig produktion. I dag er det et kæmpe event, hvor det er direktørerne og beslutningstagerne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at der er sket et skred i den rigtige retning, så det nu er toppen af branchen, der går ind i det her.Men er det ikke bare en modetendens som alle andre, der forsvinder igen om en sæson eller to?
Der er mange eksempler på mærker, der har brandet sig på bæredygtighed, men ikke her kigget hele vejen rundt i deres produktion, og så falder det sammen. Branchen har efterhånden lært, at den skal være bæredygtigt på alle parametre. Det skal passe ind i et brandunivers og ikke bare være en gimmick. Så ja, moden skifter, men af de tre grunde, som jeg nævnte tidligere, så kan vi ikke gå tilbage på den front. Knappe ressourcer, lovgivningen og forbrugernes holdninger vil diktere, at udviklingen fortsætter.Hvad kan man som forbruger gøre for at skabe en mere bæredygtig modebranche?
Der findes masser af varedeklarationer, som man kan følge. Faktisk alt for mange, så det kan godt være svært at navigere rundt i. Der er måske 30-40 mærkninger, men blandt andet Svanemærket er noget, man kan kigge efter. Men der kommer hele tiden nye, og vi mangler et fælles sprog for bæredygtighed i branchen. Et godt tiltag, som formentlig vil vinde indpas, er Higg indexet, der er et konkret værktøj, som viser bæredygtighed i tal. Det kan bruges på alle brands, så det kan komme til at blive vores fælles reference i fremtiden.