FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Bag om lidelsen der gør dig til en beskidt sexzombie, når du falder i søvn

Sexsomni er en søvnlidelse, hvor dit søvngængeri tager seksuel karakter.
Illustration af Brandon Bird.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af Broadly

Sexsomni fortjener en pris for at være den seriøse lidelse med det mest fjollede navn nogensinde. Termen blev introduceret af Colin Shapiro i 2003 og refererer til en søvnlidelse, som resulterer i ubevidst seksuel aktivitet. Folk med lidelsen fortæller, at de kommer ud for alt lige fra stønnen til onani til fuldbyrdet samleje. Når personer, der lider af sexsomni, vågner, har de ingen erindring om deres seksuelle udfoldelser.

Advertisement

Sexsomni kan være forstyrrende både for den, der lider af det, og for den, der sover ved siden af. Emily* er plaget af sin seksuelle adfærd i søvne, og vi skrev om hendes problemer over e-mail: "Jeg bliver som regel flov og føler mig skyldig, når der har været en episode," fortæller hun. "Mest fordi jeg er bekymret for, hvad jeg har sagt eller gjort." Emily beskriver sin vågne seksualitet som meget mere afdæmpet og almindelig end hendes sexsomni-persona:

"Jeg er helt vildt aggressiv, dominerende, beskidt i munden og kontrollerende over for alting. Jeg har altid været meget stille og måske lidt kedelig, når det kommer til sex, og jeg har altid afholdt mig fra dirty talk, fordi jeg føler mig som en idiot, når gør det. Det er meget mærkeligt at høre, at jeg er en helt anden person, når jeg sover. Det er både et ego-boost og et ego-brist på samme tid."

Sexsomni hører under samme gruppe af søvnforstyrrelser som mareridt og søvngængeri, parasomnia, og det er kun omkring ti procent af befolkningen i USA, der lider af den slags forstyrrelser. En nylig undersøgelse har konkluderet, at fire procent af de kvinder, der lider af parasomnia, oplever seksuel adfærd i søvne. En undersøgelse fra 2007 opdelte sexsomni efter køn, og forskerne konkluderede, at kvinder, der lider af sexsomni, er mindre tilbøjelige til at tage initiativ til sex. De skrev: "kvindernes handlinger begrænsede sig næsten udelukkende til onani og seksuelle ytringer, hvorimod mænd for det meste udførte seksuelle befølinger og samleje med kvinder."

Advertisement

Men hvorfor er nogle mere seksuelt aggressive, når de sover? "Når jeg hører, at jeg gør ting, der ligger uden for min komfortzone, så tænker jeg på, om der er en undertrykt del af mig, som forsøger at komme ud," fortæller Emily. Andre personer med sexsomni fortæller om den samme aggressive adfærd. "Jeg er meget mere aggressiv, når jeg sover. Enhver form for forspil bliver skåret fra for at sige det mildt," fortæller Joseph*, som vurderer, at han har en sexsomnisk episode en gang om måneden. "Mine partnere er helt sikkert blevet forvirrede over den pludselige intensitet."

Søvn er i virkeligheden langt mere kompliceret, end det ser ud. Det, der kan virke som en strømafbrydelse for hjernen, er i virkeligheden mere en slags standby-mode. Der er mange baggrundsaktiviteter, der stadig kører, og det kan altså føre til, at du prøver at knalde personen, der ligger ved siden af dig. Søvnens forskellige stadier påvirker desuden forskellige dele af kroppen og hjernen. Sexsomni forekommer i det tredje stadie - non-rapid eye movement (NREM) søvn. I det tredje stadie er den præfrontale cortex offline. Det er den del af hjernen, der styrer vores rationelle tanker, beslutningstagen, moralske sans osv. De basale funktioner som åndedrættet og overlevelsesinstinktet er dog stadig aktive og kroppen er ikke lammet ligesom under REM-søvn. Sexsomni er en af mange måder, kroppen reagerer på, hvis søvnen afbrydes i stadie tre. At tale i søvne, gå i søvne eller spise i søvne kan også forekomme, når en person bliver delvist vækket fra søvnstadie tre. Uden den præfrontale cortex til at styre skibet er kroppen overladt til sig selv, og den vil derfor forsøge at få dækket fr basale behov som sult, tryghed og liderlighed.

Advertisement

Foto: Sonja Lekvoic

Man er ikke sig selv når den præfrontale cortex er slået fra, man er snarere et omvandrende (eller i dette tilfælde liggende) kæmp-eller-flygt-eller-spis-eller-knep responscenter. "Jeg havde en periode, hvor jeg fik et angstanfald med det samme og stod op og rystede det af mig, hvis jeg blev vækket," fortæller Joseph. Hans underliggende problem er muligvis ikke sexsomni eller angstanfald, men snarere søvnapnø. Emily har også oplevet mere traditionelle søvnproblemer. Hun lider af ekstreme mareridt og restless leg syndrom. Hvis de problemer blev behandlet, ville sexsomnien formentlig også forsvinde. I en medicinsk undersøgelse foretaget af Stanford University tog udgangspunkt i 11 personer, der led af sexsomni, og ved at behandle de underliggende søvnproblemer, lykkedes det lægerne at kurere ti ud af de elleve tilfælde. I en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen udtalte Dr. Christian Guilleminault, at "ens sindstilstand vil have betydning for, hvordan søvnlidelsen udtrykkes," mens den primære årsag er stadig søvnproblemer.

Spørgsmålet er stadig, om sexsomniens udfoldelser er udtryk for dit sande jeg, der her undslipper det vågne sinds undertrykkelse? Rent juridisk er svaret nej. "Sexsomni er en legitim søvnlidelse, for hvilken der nu eksisterer lovgivning, der kan støtte brugen af det i forsvarssager baseret på automatisme," konkluderer en amerikansk medicinsk-juridisk undersøgelse af lidelsen. Automatisme er fancy advokatsprog for "ikke at kunne kontrollere sine handlinger." Broadly tog kontakt til advokat Bella Bravo, som fortæller, at automatisme som juridisk forsvar i amerikansk ret findes i to udgaver. Der er ufrivillige, repetitive bevægelser (trækninger eller anfald) og den semi-bevidste tilstand, som man kalder et "blackout-forsvar." Sexsomni kan indgå under begge afarter af automatisme, eftersom det både kan være et resultat af anfald (version 1) eller en søvnforstyrrelse i stil med søvngængeri (version 2).

Advertisement

Den stigende anerkendelse af sexsomni som lidelse betyder dog ikke, at retten giver carte blanche til, at folk kan bruge det som forsvar. "Retten kan vurdere bevismaterialet, som de vil, og den beslutter måske, at det ikke er nok til at vurdere den tiltaltes kriminelle handlinger som ufrivillige," fortæller Bella Bravo. Et eksempel på sådan en sag blev sendt til Broadly af Dr. Michael A. Cramer Bornemann, som er ledende efterforsker ved Sleep Forensics Association. Eksemplet omhandlede en mand, som var tiltalt for at have misbrugt sin datter. Han forsvarede sig med søvngængeri, men der var ting i hans adfærd, som fik Bornemann til at vurdere, at han ikke var et typisk tilfælde: Han havde åbnet og lukket steddatterens dør og omarrangeret puderne i sengen, hvilket tydede på højere hjernefunktion, end det er tilfældet under sexsomni.

Både Joseph og Emilys oplevede en højnet aggressivitet, men ingen af dem forlod deres senge. Hvis du kan stå op og åbne en dør, så lider du ikke af sexsomni, så er du bare et kryb.

*Navne er ændrede for at beskytte de medvirkendes privatliv.

Mere fra VICE:

Når folk slår ihjel mens de sover

Sådan fik jeg det af at ligge i seng i 70 dage for NASA

Derfor er der så mange voldtægtsofre, der stivner, når de bliver overfaldet