Mit liv som menneskelig forsøgskanin på fuldtid

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA.

Med det stigende antal kliniske forsøg i USA har medicinalfirmaerne brug for frivillige. Heldigvis er der en lille, dedikeret gruppe, der ikke benytter de sædvanlige metoder til at skaffe hurtige penge (sidde i Netto, vikarjobs, sælge brugt undertøj på Reddit og den slags) og er fattige nok til kaste sig selv ud i risikable, medicinske forsøg for penge.

Efter at være testet på dyr går kliniske forsøg ind i "første fase", hvor stoffernes bivirkninger og virkningstid testes på raske forsøgspersoner. Vi talte med Sam Spadino fra Minneapolis, der arbejder som menneskelig laboratorierotte i den slags kliniske forsøg i første fase for at understøtte sin tilværelse som forfatter og filmskaber. (Fun fact: Robert Rodriguez finansierede El Mariachi på samme måde.)

Dem, som udfører forsøg på fuldtid, kan tjene mellem 100.000 og 170.000 kroner om året ved at deltage, men der er selvfølgelig en vis risiko forbundet med den type arbejde. Det blev skræmmende tydeligt tidligere i år i Frankrig, da et forsøg i første fase, der omhandlede en ny slags smertestillende medicin, slog en mand ihjel og sendte yderligere fem på hospitalet.

VICE fik fat i Spadino via telefon på hans nuværende arbejde, hvor han er på dag 71 ud af en 90-dages undersøgelse af behandling i skjoldbruskkirtlen.

VICE: Hvordan er forholdene?
Sam Spadino: Jeg ligger på en klinik, der minder om en sovesal. Sengene er okay – det er køjesenge. Maden er rimelig gennemsnitlig hospitalsmad. Hvilket ikke giver mening – jeg bliver betalt 15.000 kroner af firmaet for at lave den her undersøgelse (forsøget varer tre måneder, men involverer kun tre 72-timers indlæggelser). Hvorfor sparer de på maden?

Er den slags betaling normalt? Hvor meget tjener du til dagligt?
Det er rimelig standard. 1500 kroner om dagen er fair nok. Man er der 24 timer [i], men man laver til gengæld heller ikke rigtig noget. Man hænger bare ud, ser film eller læser. Der er et poolbord og andre spil hvis man vil lave noget med de andre forsøgskaniner.

Hvordan er de andre forsøgskaniner?
Det er mange forskellige slags folk. Fra hardcore punkere til almindelige mødre, der prøver at tjene lidt ekstra. Og så er der de faste, der laver undersøgelser over det hele. Jeg forsøger for det meste ikke at få et forhold til de andre. Jeg tager solbriller og hætte på og går ind i min egen verden. Det er normalt svært at få skrevet noget, men jeg har formået at følge med i valgresultaterne og har været en del på sociale medier. Jeg får lavet en del memes.

Hvordan begyndte du at arbejde som prøveklud?
Jeg tror, en af mine venner fortalte mig om det. Det er en del tid siden. Min første undersøgelse handlede om at teste en ny form for Fentanyl, en ret voldsom smertestiller. Der var en form for elektronisk program, der gav mig en dosis, men jeg fik samtidig noget, der hæmmede effekten, som man plejer, så man ikke kan mærke effekten – desværre fik jeg ikke lov at være fucked på Fentanyl dagen lang. Jeg var også med i en undersøgelse med syntetisk THC, og det blev jeg lidt skæv af. Man fik en meget lille dosis, men jeg røg ikke pot dengang, så jeg kunne godt mærke det. Lige da det begyndte at virke, ringede min mor. Jeg var nødt til at undertrykke mit grineri. Det ødelagde trippet.

Hvordan reagerer folk på, at du laver den slags arbejde?
Folk spørger, om ikke jeg er nervøs for min krop og de langsigtede konsekvenser. Det er de samme mennesker, som jeg har set sniffe hvad som helst, de får stukket i hånden til fester. Jeg er på en klinik og bliver observeret konstant, og de står selv og tager streger af noget, de ikke aner, hvad er. Jeg har hørt skræmmende historier om medicinske forsøg, men for det meste tror jeg, de er ret godartede. Jeg har ikke nogen sygeforsikring, så for mig er forsøgene også en mulighed for at blive undersøgt løbende. Jeg har heldigvis et godt helbred, men hvis der skete noget, er der altid en læge, der har set på mig for nylig.

Har du oplevet bivirkninger fra nogle af forsøgene?
Jeg har helt sikkert haft bivirkninger. Feberlignede symptomer hos Pfizer i Connecticut. Det havde de forudset. Jeg svedte frygtelig meget i 24-timer – varme svedeture, der gjorde, at jeg havde det af helvede til.

Hvad er den mærkeligste undersøgelse, du har været med i?
Der var en undersøgelse, hvor jeg skulle sluge en pille på en snor. Så jeg slugte altså en pille, og der var et stykke tandtråd bundet på, der var langt nok til, at pillen kunne nå ned i min mave, og resten af tråden var tapet fast til min kind. Der sad den et stykke tid, inden de skulle have snoren ud i igen og hive den op gennem mit spiserør. Jeg ved ikke, om du har prøvet at sluge et hår, men det er ikke rart.

Der var også en undersøgelse, hvor en lille opløselig ting blev sat ind under min hud, som skulle få mig til at blive brun. Den blev placeret i mit underliv. De efterlod den og tog billeder af min hud for at se, om der var nogle forandringer. De forventede, at det rent faktisk virkede, og at jeg ville få en helt vild brasiliansk kulør eller sådan noget. Jeg er rødhåret og er bleg. Det skete ikke. Det var sgu lidt ærgerligt.

Er der nogle andre interessante historier?
Den længste undersøgelse, jeg har været med i, varede tre uger, hvor jeg var indlagt. Man får ikke lov til at tage nogle steder hen. Det er virkelig lang tid at være spærret inde. Tre dage føles som lang tid, når man ikke laver noget. Det var et virkelig nemt forsøg… Rigtig mange af dagene gik bare med at hænge ud og lade dem indsamle al min urin. Undersøgelserne påkræver normalt, at man indsamler sin urin, men i det forsøg indsamlede de det hele. Det er en ret speciel følelse at gå på toilettet i en spand.

Har dine oplevelser ændret dine opfattelse af medicinalindustrien?
Bestemt. Se bare på, hvor mange penge de bruger på forskning. Hvis man udfører [et forsøg] på mange niveauer over flere år, og man betaler hver eneste deltager 40.000 kroner, hvis det er en længere undersøgelse. Prøv at regne på det. Det er vanvittigt, hvor mange penge de bruger på forskning og udvikling af de her stoffer. Som en person, der ikke bruger medicin udenfor forsøgssituationer, har jeg ikke noget problem med at udnytte industrien, men jeg støtter dem ikke på nogen måde. Jeg synes, det er et virkelig fucked up system af legaliseret handel med stoffer. Det er bare en kreativ måde at pushe produkter, der tilsyneladende ikke rigtigt kurerer nogen. Jeg påstår ikke, at der ikke er nogle gode stoffer, eller at der aldrig er blevet opdaget en kur, men for det meste er det bare en kapitalistisk industri, der hovedsageligt udnytter den selvsamme sygdom, som de efter sigende skulle afhjælpe. Når man tænker på, hvor mange sovepiller der er på markedet, [eller] hvor meget amfetamin, der bliver udskrevet til børn… Jeg fatter det simpelthen ikke.

Hvordan kan folk, der er interesseret i den type arbejde lære mere om forsøgene?
Der er forskellige hjemmesider. Der er en, der meget passende hedder "Just Another Lab Rat!" Hvis man leder efter noget, kan man tjekke den side ud. Den viser de forskellige steder, og hvilke forsøg der er i gang. Jeg synes, det er interessant, at folk, som er vant til traditionelle jobs hører om det her og straks tænker "det vil jeg gerne." I sidste ende vil de fleste ikke gøre det alligevel. Det er en særlig gruppe tosser, der udsætter sig selv for den slags.

Læs mere om kliniske forsøg og mærkelige jobs her på VICE:

Sådan fik jeg det af at ligge i seng i 70 dage for NASA

Sådan er livet som professionel lortedykker

Mød den business-studerende, der har studiejob som cowboy på Amager