Folk fortæller om, dengang de blev bustet for butikstyveri

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Jeg stjal virkelig meget, da jeg var teenager – gjorde vi ikke allesammen det? Da jeg holdt op, havde det nok noget at gøre med at blive bustet i H&M og blive smidt i brummen natten over af politiet. Dengang var jeg flad, desperat og formentlig ikke særligt ferm som tyv.

På denne tid af året er det en generel tendens. I tiden op til jul – hvor forbrugerismen hersker, og kapitalismen bliver stoppet så langt ned i halsen på os, at januargæld praktisk talt er en tradition – ser politiet som regel et opsving i forsøg på butikstyveri. I anledningen af den tid på året, hvor folk føler allermest pres til at købe – og stjæle – ting, talte vi med folk om de gange, de er blevet taget i butikstyveri.

Jeg var 14 år, og det var første gang, jeg havde fået lov til at tage ud og shoppe alene med en veninde. Vi var i Boots, og jeg nøjedes ikke bare med at tage en lille Maybelline mascara. Jeg stjal for næsten 2000 kroner, og de nappede mig på vej ud, mens min veninde løb væk.

Efter en halv times skideballe var de sådan: "Okay, du har en halv time til at få nogen til at komme og hente dig. Ellers er vi nødt til at sigte dig og tage dig med på stationen." Jeg forsøgte at få fat på begge mine forældre, men de svarede ikke. Jeg begyndte at flippe helt ud, hvilket kun gjorde det værre, hvorefter jeg fortsatte med at ringe til hver eneste voksne menneske i mine forældres liv, men der var stadig ingen, der svarede. Jeg indtalte selvfølgelig paniske beskeder til dem allesammen – så ikke alene blev jeg anholdt, men det lykkedes mig også at afsløre mig selv for mine bedsteforældre, min tante, min mors veninde og min venindes mor.

En gang for måske syv år siden nakkede jeg et par jeans i Primark, som jeg skulle bruge til arbejde. Jeg var ved at starte min egen virksomhed og var virkelig, virkelig flad. Det var sindssygt pinligt at blive bustet – jeg fik den der svedende angst, mens jeg blev eskorteret ind på kontoret som en idiot. Jeg flovede mig over at være blevet taget, men jeg havde ikke dårlig samvittighed over at stjæle fra et firma som Primark. Jeg ville aldrig stjæle fra en kiosk eller en selvstændig butik, men Primark? Fuck det. Jeg blev skældt ud, men jeg var ærlig over for sikkerhedsvagterne og sagde, jeg var flad, at jeg godt vidste, det var forkert, men at mine omstændigheder dybest set havde tvunget mig til at stjæle, eftersom jeg vitterligt ikke havde nogle penge.

Selv nu bliver jeg stadig fristet til at nakke en flaske vand fra et supermarked, hvis køen er for lang. Men sådan tror jeg, der er mange tænker, hvis de virkelig har været på røven på et tidspunkt.

Jeg stjal nogle plader i en butik i Bolton – jeg tror, jeg var omkring 13. Jeg troede, jeg havde klaret det, for jeg var nået ud af døren, men så blev jeg nakket af fucking butiksdetektiven, lige da jeg skulle til at skride. Så kom der to politibetjente og eskorterede mig i håndjern hele vejen gennem centrum af Bolton, hele vejen fra butikken til stationen. Der skammede jeg mig rimelig meget.

Jeg var kun et barn dengang, så jeg var fucking bange. Da vi nåede ned på stationen, gav de mig bare en kæmpe skideballe helt efter bogen: 'Hør, knægt, det her er en glidebane' og alt det der – men jeg var ret rystet i noget tid.

Jeg var 21 dengang og var lige et smut i TopShop i min frokostpause. Det var dengang, det stadig var super nemt at stjæle noget derinde: der var aldrig alarmer på accessories, så man kunne bare putte dem ned i tasken, og så var det det. Jeg blev lidt for kæphøj, mens jeg stak nogle smykker i min taske og blev stoppet af en civilklædt butiksvagt på vej ud.

Hun spurgte: "Har du noget fra TopShop i din taske?" og jeg svarede bare ja med det samme. Jeg vidste godt, jeg var bustet, så jeg ville ikke lave en scene. Jeg sagde bare, "Undskyld, men jeg har en virkelig dårlig dag!" hvilket er til grin – jeg tror, jeg gik efter Winona Ryder forsvaret. De tog mig med ud bagved med tre sikkerhedsvagter og sagde, jeg skulle betale for det hele. Det lykkedes mig at charmere hele lokalet, indtil den her virkelig livstrætte sikkerhedsansvarlige kom ind og sagde, "Vi kan sælge optagelserne fra overvågningskameraet til Station 2, og vi behøver ikke sløre dit ansigt, eftersom du er over 18 – hvordan tror du, din mor ville have det med det?"

De er meget sødere ved dig, når du er teenager. Hvis du er 21, får de dig til at føle dig som et fattigt læs lort.

For et par år siden var jeg ude med min bror, og vi var blevet virkelig stive. Vi gik forbi en Tesco for at få noget at spise, men jeg havde ingen penge. Jeg stod og grinede og småsnakkede med den her buttede sikkerhedsvagt, alt imens jeg havde en wrap med spicy marrokansk kylling stoppet ned i min mandetaske. Da jeg vendte mig om for at gå, tog vagten fat i mig og vred min arm om på ryggen af mig. Han tog mig med hen til den her lille indhegning ved kassen, som var lavet af de der metalhylder, de bruger i butikkerne. Han bad mig om at vente der, mens han ringede til politiet.

Jeg var i chok og fangede min brors blik i køen, mens jeg praktisk talt tudede indeni. Så mistede min bror totalt sit shit og begyndte at rive hylderne fra hinanden, mens han skreg "det kan ikke være rigtigt!". Vagten forsøgte at stoppe ham, men han råbte "løb, Ted, løb!" og det lykkedes os at vriste os fri, hvorefter vi begge to sprintede derfra. Vi løb ned langs Themsen, mens vi grinede af det hele og råbte "fede lort!" tilbage til vagten. Men så opdagede vi, at han havde indhentet os bagfra, så vi blev bange og delte os op for at slippe af med ham. Jeg lærte overhovedet ikke min lektie.

Mere fra VICE:

Mit liv som kleptoman

Vi har talt med kvinden, der har tjent 20 mio. kroner på butikstyveri

Hoverboard-banditten har begået den mest geniale forbrydelse i menneskehedens historie