FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Hvad skete der med den amerikanske mafia?

FBI mener, at mafiaen stadig er er substantiel trussel mod det amerikanske samfund. Vi spurgte to tidligere mafiosoer og to La Cosa Nostra-eksperter, om det stadig er tilfældet.
Al Capone efter at være blevet anholdt i Chicago i 1930'erne. Foto viaWikimedia Commons

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA

Den italiensk-amerikanske mafia er en gammel kending i populærkulturen. Vi ser den i Hollywood-film, bøger, realityshows, videospil – vi kan åbenbart ikke få nok af "the mob". Fra Lucky Luciano til The Godfather, fra John Gotti til The Sopranos har historien haft en tro følgesvend i fiktionen.

Mafiaen er dog ikke, hvad den var engang; en kæmpe magtfaktor, der havde indflydelse på landets politikere, og som udførte historiske kup mod store transportknudepunkter. Alligevel fastholder FBI, at La Cosa Nostra – den gruppe af sicilianske immigranter, som vi oftest hører om – er den "største trussel af organiseret kriminalitet mod det amerikanske samfund." De vurderer, at de forskellige italienske mafiagrupper har mere end 3000 medlemmer rundt om i landet – med den største koncentration i New York, det sydlige New Jersey og Philadelphia.

Advertisement

En nylig sag i New Jersey beviste mafiaens udholdenhed. Statsadvokaten John H. Hoffman udtalte, at hans efterforskning af den kriminelle Lucchese-familie "afslørede, at traditionel organiseret kriminalitet fortsat har en ætsende tilstedeværelse i USA, og at de opnår stor profit gennem kriminelle foretagender."

VICE tog kontakt til forhenværende mafiosoer John Alite og Louis Ferrante samt La Cosa Nostra-eksperterne Christian Cipollini og Scott Burnstein for at høre deres bud på, hvor mafiaen står efter alle disse år.

Se billedserien: Kunsten at fotografere Siciliens mafiosoer og den smerte, de forvolder

VICE: Hvad er den nuværende status på mafiaen i USA?
John Alite: Det er tilbage til de gamle dage, hvor man bliver under jorden, tier stille, bygger op, tjener penge og forholder sig i ro.

Scott Burnstein: Mafiaen lever stadig i dagens USA, men den trives ikke på samme måde, som den gjorde engang. Den seriøse mafiaaktivitet eksisterer stadig, men den er ikke ligeså "fedtet ind" i landets øverste politiske magter og infrastruktur som i de gyldne dage i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Mafiaens traditionelle arnesteder som New York, Chicago, Detroit, Boston, Providence, Philadelphia og New Jersey fungerer stadig på et jævnt niveau (nogle af stederne er blevet hæmmet af juridiske tiltag de seneste år), mens aktiviteten i andre byer med en lang mafiahistorie som Cleveland, Milwaukee, Kansas City, St. Louis, Los Angeles, Pittsburgh, Buffalo, New Orleans og Tampa Bay enten er fuldstændig opløst eller hastigt på vej til at blive det.

Advertisement

Mange af mafiaens medlemmer undlader – i modsætning til i mafiaens storhedstid – at bringe deres sønner ind i "familieforetagendet".

Hvad er grunden til mafiaens tilbagegang?
Louis Ferrante: Verden ændrede sig. Engang var italienske immigranters muligheder for at tjene til føden rimelig begrænsede. I dag har italienere de samme muligheder i livet som alle andre.

Cristian Cipollini: Tiderne ændrer sig, og det går frem og tilbage. Mafiaen i USA var en utroligt sejlivet organisation, som trivedes, tilpassede sig og overlevede i over et århundrede. Deres undergang ville ske uanset hvad, når man tænker på, hvordan alle imperier i historien er opstået og uundgåeligt faldet igen. Den amerikanske mafias fremgang var i høj grad baseret på assistancen fra politikere, forsyningerne af smuglervarer og gangstervirksomhed over hele linjen. Som tiden gik, var der færre personer, man kunne bestikke, der var nyere og bedre organisationer, der trivedes i narkobranchen, og mange af de forretninger, som mafiaen var afhængige af, eksisterede simpelthen ikke længere. Så var der selvfølgelig dødsstødet RICO (Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act) og det faktum, at loyalitet bare er et ord nu og ikke en ed.

For en mafioso, der står over for flere årtier i fængsel, er det ikke engang et dilemma, om man skal skifte side, længere – de sladrer bare og går fri.

Kan mafiaen på nogen måde genvinde sin gamle status?
John Alite: Magten er der stadig, idet de stadig tjener penge inden for alle de samme områder, men de er ikke frygtet på samme måde længere, fordi mafiosoerne afholder sig fra vold på grund af alle de teknologiske værn mod dem.

Advertisement

Scott Burnstein: Nej, de vil aldrig opnå den samme status, som de havde i midten af det 20. århundrede. Politiet og retssystemet har installeret for mange sikkerhedsforanstaltninger. "Talentpuljen" er også svundet ind de seneste årtier. De vil aldrig holde helt op med at eksistere, men de vil heller aldrig nå de samme højder igen.

FBI vil sikkert gerne tage æren for at have demonteret mafiaen gennem RICO-sager. Hvad tænker I om det?
Louis Ferrante: Det er delvist sandt. RICO har fået mange til at tænke; "Er det det værd?" Ingen politienhed har en fyldestgørende forståelse for, hvordan mafiaen fungerer, og kan derfor heller ikke standse det. Desuden er det lovligt at spille. Alkohol er lovligt. Næsten alle kan låne penge i banken. Almindelige mennesker har ikke længere brug for mafiaen, og uden efterspørgslen er organisationen unødvendig.

Christian Cipollini: Jeg tror bestemt, at RICO var et kæmpe stød i maven på organiseret kriminalitet i det hele taget, da vedtægten først blev anvendt ordentligt og regelmæssigt. Mange ved nok ikke, at RICO var blevet indført i 1970, da Kongressen vedtog loven, men vedtægten blev ikke rigtig brugt effektivt og regelmæssigt indtil 1980'erne. I forhold til om regeringen var den centrale faktor, så var der mange andre uundgåelige faktorer i spil. Ja, indførslen af RICO var helt klart ødelæggende for mafiaen, men det var den interne mangel på tillid, opløsningen af hierarkiet, tilbagegangen for tidligere lukrative forehavender, vidnesbyrd fra folk indefra og tilstrømningen af nye og mere omstillingsparate organisationer også.

Advertisement

Vil vi nogensinde se mafiabosser som John Gotti eller Lucky Luciano igen?
John Alite: Min ærlige holdning er faktisk, at John Gotti Sr. var det værste, der nogensinde kunne ske for mafiaen. Folk forstår slet ikke, hvor megen skade han gjorde med sine arrogante metoder. Det gør mafiosoerne til gengæld! Især nu, når man ser tilbage på det. Fyre som Lucky var til gengæld dygtige. De forstod at tjene penge. Han havde også sans for politik dengang. Man er nødt til at følge med tiden, og det gjorde Gotti aldrig. Hans og mafiaens undergang skyldes hans ego over hele linjen. Det var meningen, at mafiaen skulle være stærkere end en enkelt mand eller hans ego.

Scott Burnstein: Ja, der er mindst én tilbage i dag. Han hedder "Skinny Joey" Melino, og han er chef for mafiaen i Philadelphia og et ikon i mine øjne. Han er helt deroppe med de mest dynamiske, dristige og ambitiøse mafiabosser nogensinde.

Hvorfor tror I, populærkulturen er så optaget af mafiahistorier?
Louis Ferrante: Jeg har aldrig følt mig så fri, som i de år jeg var involveret med mafiaen. Jeg tror, alle har et ønske i sig om at kunne gøre lige, hvad de har lyst til. Forestil dig, hvis man bare kunne plaffe ham, der irriterer dig på arbejdet hver dag. Mange fantaserer om den slags.

Christian Cipollini: Den romantiske forestilling om gangstervirksomhed vil altid fængsle os som kultur. Når man kan leve igennem historierne – de fiktive og de sande – fra de folk, som skabte deres egne regler eller havde en kæmpemæssig magt, så er det selvfølgelig uimodståeligt guf for popkulturen. Der er tilsyneladende en uendelig nysgerrighed omkring, hvordan livet ser ud i underverdenen. Livet uden dagligdagens bagside, hvor man bare kan bede sin chef om at holde kæft og ikke skal bekymre sig om regninger, men bare spise lækre middage, drikke vin, gå klædt som en konge og tælle sine penge, virker jo utroligt tillokkende, hvis man har en dårlig dag eller trænger til en mental flugt.

Advertisement

Historierne om mafiaen og dens bagmænd eller bare kriminelle generelt hænger sammen med den tanke rent psykologisk, tror jeg, men den romantiske forestilling om det er netop også kun det – en forestilling. De, som kender miljøet, ved godt, at der er meget få lykkelige slutninger i underverdenen – og så har man endda kun kradset i overfladen af de hårde sandheder om fængslet, død, paranoia og misbrug.

Mere fra VICE:

En ny generation af teenage-mafiosoer terroriserer Napoli

En kort gennemgang af Donald Trumps forhold til mafiaen

Kokain i tiramisuen: Hvad jeg oplevede som tjener på en polsk mafia-restaurant