​Folk med kunstige ar i ansigtet fortæller, hvorfor de fik lavet kunstige ar i ansigtet

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Scarification er traditionelt blevet brugt af stammefolk rundt om i verden til at markere vigtige begivenheder i en persons liv som ægteskab eller pubertet. Nu til dags – i hvert fald i Europa og Amerika – er det blevet mere en æstetisk overvejelse, men kan selvfølgelig repræsentere hvad som helst alt efter, hvem der får det lavet.

Scarification udføres ved at skære huden væk med en skalpel og gnide brintoverilte eller citronsaft ind i det åbne sår for at forhindre det i at blive et hævet ar. Det er ikke en eksakt videnskab, da alle reagerer forskelligt på scarring-processen – men det er en kunstform, der kræver særlig præcision og dygtighed.

Scarification i ansigtet er knap så udbredt, men er på det seneste blevet mere populært i kraftigt bodymoddede kredse. Sårene er tydelige og ekstremt synlige, mens de heler, men bliver svagere efter et par år. Nogle gange kan de næsten ikke engang ses.

Jeg talte med fire mennesker om scarification og spurgte dem, hvad der fik dem til at lade sig skære i ansigtet.

Shiva er en af de mest respekterede scarification-kunstnere i branchen. Han startede som piercer og har i dag lavet scarification i næsten seks år. "Jeg følte, at jeg ville have mere ud af den kunstneriske og ritualistiske side af body-modification," siger han og tilføjer, at han tager sin rolle som den, der skærer folk i ansigtet meget alvorligt: "Der er mere pres på – eftersom det er den mest synlige del af kroppen – men det er en kæmpe ære at blive bedt om at gøre det."

Det var nervepirrende, første gang Shiva skulle scare et andet menneskes ansigt, men han har endnu ikke afvist nogen, siden folk, der gerne vil skæres, som regel allerede har masser af tatoveringer eller andre body-modifications. "Hvis folk er unge eller ikke har så mange mods i forvejen, siger jeg, at det måske ikke er en særlig god ide, indtil de er i en position, hvor de vil kunne håndtere det, de får," siger han og tilføjer, at han også rådgiver dem ud fra deres arbejdssituation.

"Man skal helt klart gøre sig nogle grundige overvejelser, før man får lavet noget i ansigtet. Det er ikke noget noget, man bare gør," siger han. "Man får blandede reaktioner fra folk, så det skal man være klar på." Han råder også folk til at få lavet en masse andre ting andre steder på kroppen, før de tager hul på deres ansigt.

For Shiva er ansigtsscarring en spirituel proces. "Jeg ser ansigtet som den helligste del af kroppen, tættest på Gud, så det er det mest specielle for mig," siger han.

Se mere af Shivas arbejde her.

Joe er 29, selvstændig erhversdrivende og bor i London. Han arbejdede på hovedkontoret for en større bank, da han fik lavet sin scarification, men sagde op kort tid efter.

Han havde allerede fået en del scarring lavet på brystet, før han gik videre til ansigtet. "På det tidspunkt havde jeg egentlig tænkt, at jeg aldrig ville få det lavet igen – at den overdrevne kløen og heling, jeg havde været igennem med min torso, ville afholde mig fra det resten af livet," siger han. "Men som med så meget andet blev jeg i sidste ende fristet til at få lavet mere."

Han havde ikke planlagt det, men tog forbi sin scarification-kunstner Iestyn Flye, fordi han ville have lavet små, runde ar rundt om de hudimplantater, han har i ansigtet. Flye sagde, at han ville få lavet noget større, hvis han var ham, og så tegnede han en skitse på Joes hoved. "Sådan skete det egentlig bare," siger Joe. "Jeg var game på det, havde lidt penge til overs, og så føltes det som den rigtige ting at gøre."

Desværre var den bank, han arbejdede i, ikke så vilde med det. "De var ikke specielt glade for min pointering om, at der ikke stod noget om en masse friske ar i afsnittet om påklædning i vores medarbejderhåndbog." Udover det fortæller Joe, at hans scarification ikke påvirkede så meget andet. "Der var ikke rigtigt noget, der ændrede sig for mig socialt, i forhold til mine venner," siger han. "Jeg har altid haft et lidt alternativt look."

Udover scarification og hudimplantater har Joe også kløvet tunge og masser af tatoveringer. Han har også scarification på ryggen, halsen, brystet og skuldrene. Men han er især passioneret omkring sine ar i ansigtet. "Udover at det var en ret nonchalant og spontan ting, blev det hurtigt noget, som jeg virkelig elskede," siger han. "Det er næsten ligesom en krone, på sin egen måde."

Beto er en body-artist fra Mexico, der i dag er bosat i Berlin, hvor han er medejer af Rusty Pig Foot Tattoo. Han er 41, men hans passion for scarification stammer fra hans barndom. "Siden jeg var lille, har jeg altid været interesseret i den ritualistiske scarification i mayansk og aztekisk kultur, hvor scarification var forbeholdt krigerne," siger han. "Min mor har et ar i ansigtet fra et uheld, og hun har altid syntes, at det var grimt. Jeg har altid været fascineret af det, og jeg synes, at det er virkelig smukt. Hun er også en kriger."

Faktisk siger Beto, at han havde sin mor i tankerne, da han fik lavet sin scarification: "Det var en måde at vise hende, at ar, både bevidste og utilsigtede, kan være smukke. De er ligesom souvenirs fra de kampe, man har været igennem i sit liv."

Han indrømmer, at han var ret bange i optakten til sin scarification, men han følte også, at processen tvang ham til at se sin frygt i øjnene – at slappe af og lade smerten pulsere gennem ham. På grund af hans arbejde har det ikke haft nogle negative indvirkninger på hans hverdag. Tværtimod har hans scarification hjulpet ham med at komme tættere på folk. "Jeg får sjovt nok bare komplimenter og oplever, at folk er nysgerrige, når fremmede henvender sig til mig," siger han.

Ligesom Shiva ville han heller ikke arbejde på nogen, som han ikke troede var klar til at få scarification i ansigtet. Han mener også, at det er lige så meget en spirituel rejse, som noget æstetisk. "De er en del af mig, og de er symboler på min historie og ideologi," siger han. "De minder mig altid om mine rødder, mine egne opgør i livet, og hvem jeg er."

Se mere af Betos arbejde her.

Elizijah er en 26-årig body-modification-kunstner, der arbejder på Punktured Body Piercing i Brighton. Han har arbejdet i bodymod-industrien i syv år og har specialiseret sig indenfor scarification, avanceret body-piercing og øreflip-rekonstruktion, en behandling for folk, der gerne vil have omvendt deres udstrakte ører.

"Lige nu er jeg i gang med at opfinde mig selv i min egen udgave af en stamme – jeg har altid været virkelig interesseret i stammekulturer rundt om i verden, og det her var bare endnu et skridt på vejen mod min drøm," siger han og tilføjer, at det lykkedes ham at se udover smerten, mens han fik det lavet. "Det vigtige er at fokusere på, hvordan det kommer til at se ud bagefter."

Fordi Elizijah allerede var tatoveret i hovedet og ansigtet og havde ansigtspiercinger, havde hans scarification ikke så stor indflydelse på hans liv. Det hjælper også, at størstedelen af hans venner har body-modifications, piercinger eller tatoveringer. "Jeg skiller mig allerede ret meget ud," siger han. "Mine venner og familie er bekendte med den industri, jeg er i, og ser ikke rigtig scarification som noget anderledes. Det er vel bare endnu en modification."

Det havde en positiv indflydelse på hans selvopfattelse. "Jeg elsker det," siger han – men han er ikke så meget oppe at køre over det, som han var engang. "Det er ikke noget nyt længere – ligesom med enhver anden modification, når man først har haft den i et stykke tid," siger han. "Men jeg ville ikke ændre noget."

Se mere af Elizijahs arbejde her.

Læs mere om ekstreme bodymods på VICE:

Sådan føles det at leve med tatoverede øjenæbler

Mød det belgiske band, der tatoverer sig selv, mens de spiller støjrock

Vi så på, mens verdens mest kendte bodymod-kunstner skar en fyrs ansigt op