'Folk ser ikke et menneske, de ser en thailuder'
Illustration af Tom Eastland.

FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

'Folk ser ikke et menneske, de ser en thailuder'

Fordomme og forstokket feminisme står i vejen for et nuanceret syn på kvinder, der gifter sig for at komme væk fra Thailands fattigdom. En af deres døtre tager bladet fra munden.
May 10, 2016, 5:00am

Egentlig var Aphinya Jatuparisakul overvældet over sit eget mod. Hun var otte år, og for første gang havde hun stjålet penge fra sin mors pung. Nu stod hun med de 15 kroner i hånden nede i det lokale supermarked i Tølløse, den lille stationsby mellem Roskilde og Kalundborg, hvor hun voksede op, klar til at spendere tyvekosterne på slik. Hun følte sig som en ægte rebel. Men i kassekøen vender en ældre dame sig og stiller et spørgsmål, der stadig sidder fast i Aphinyas bevidsthed; 'Er du ikke købekonens datter?'

Advertisement

"Jeg vidste faktisk ikke, hvad det betød, men jeg kunne mærke, at det ikke var en god ting. Hun hvæsede nærmest af mig," husker Aphinya Jatuparisakul.

Hendes mor er hverken købt eller solgt. Hun tog til Danmark, mens Aphinya var helt lille. Fra de thailandske kvinder, hun kendte, der var blevet gift med danske mænd, havde hun hørt, at Danmark var et godt land med gode muligheder for både at tjene penge, leve i sikkerhed og sikre sig, at den næste generation kunne få et bedre liv. Det var derfor, hun indrykkede kontaktannoncen i avisen. 'Thaikvinde søger,' stod der, og det gav pote. Hun mødte en dansk mand, og efter en uge blev de enige om at gifte sig. Derefter faldt familiesammenføringen på plads, og i 1998, da Aphinya Jatuparisakul var fem år, kom hun til Danmark.

Læs også: Derfor skriver vi om diskrimination hele ugen på VICE

"Hvis min mor ikke var taget herop, havde jeg haft tre børn og arbejdet i en rismark nu," siger Aphinya Jatuparisakul. Det er den pointe, hun gerne vil have, at folk forstår.

Ingen indvandrergrupper er bedre til at komme i beskæftigelse end kvinderne fra Thailand. De seneste 15 år er beskæftigelsesfrekvensen kun gået opad, og næsten to ud af tre thaikvinder i Danmark er i nu arbejde. Men i den offentlige debat taler de fleste stadig om undertrykte kvinder, som man enten skal redde eller i hvert fald have ubetinget ondt af. Men Aphinya Jatuparisakul leder ikke efter medlidenhed. Tværtimod.

Advertisement

"Min mor og kvinder i hendes situation er udmærket klar over, at de ikke bare kommer til at få en uddannelse og et godt job. Sådan hænger verden ikke sammen. En af deres muligheder er at bruge deres kroppe på den ene eller anden måde. Jeg er stolt og glad over, at min mor har taget den beslutning," siger hun.

Den beundring og respekt burde flere Thailandske kvinder møde i Danmark, mener hun, for langt de fleste er taget hertil med åbne øjne for at få et bedre liv. "Jeg ville ønske, at folk indså, at det her er selvstændige kvinder, der er helt klar over den situation de er i, og som tager nogle ret drastiske valg for at få et bedre liv, i stedet for at se dem som nogle sølle stakler, der skal reddes, og som ikke ved, hvor undertrykte de er," siger Aphinya Jatuparisakul.

Hele sin barndom har hun mærket et tabu om sin mors baggrund. Der bliver sparket nedad med måden, vi taler om kvinder fra Thailand på, mener hun. Og selv om det er hendes mor, der bliver ramt hårdest, mærker hun også ofte konsekvenserne af at være datter til en kvinde, der har giftet sig for at undslippe fattigdommen. Der er de dømmende blikke fra dem, der tror, hun er sin stedfaders kone, de dumme tilråb fra de fulde unge mænd i Indre By i København, de overbærende øjekast, når hun står foran sin opgang på Vesterbro, og folk tror, hun er prostitueret.

"De blikke gør sygt ondt, og det gør stadig ondt, hver gang jeg går rundt med min stedfar på Vesterbro. Jeg bliver til et objekt, og folk ser ikke et menneske, de ser en thailuder," siger Aphinya Jatuparisakulnya.

Advertisement

Tilråbene, de hånende jokes og de dømmende blikke har Aphinya Jatuparisakulnya efterhånden vænnet sig til. Men når hun forsøger at udbrede forståelse for de stærke thaikvinder, føler hun sig diskvalificeret i den offentlige debat af feminister, der forsøger at fastholde hende i en offerrolle, hun ikke passer ind i.

"I mange år har jeg følt, at der i feminismens navn ikke var plads til mig, min mor eller andre thailandske kvinder der har noget at gøre med ægteskabsmigration eller sexarbejde". Sådan indledte Aphinya Jatuparisakulnya den 4. februar en lang statusopdatering på Facebook, som siden blev delt flittigt og høstede hundredvis af opadvendte tommelfingre. Forinden havde hun kritiseret den svenske tegner Max Gustafsons tegning af to hvide mænd, øjensynligt et sted i østen, med en kvinde i hver arm. Tegningen forsøgte at karikere dobbeltmoralen i debatten om Mellemøstens kvindesyn i kølvandet på nytårsovergrebene i Køln. Problemet var bare, mente Aphinya Jatuparisakulnya, at tegningen var et eksempel på en præmis om, at de thailandske kvinder nærmest per definition er undertrykte eller i hvert fald er styret af alt andet end fri vilje, når de bruger deres krop til at kæmpe sig ud af fattigdommen. Sådan er det ikke, men det har feministerne overset i deres misforståede medlidenhed.

"Danmark ser sig selv som et frisindet land, men jeg møder nogle ret racistiske og sexistiske fordomme," siger hun.

Advertisement

Hendes pointe blev angrebet for at være et forsvar for sexturisme og trafficking. Og med sin statusopdatering forsøgte hun derfor at forklare, at "thailandske kvinder, der af egen fri vilje vælger at tage et aktivt og gennemtænkt valg om at få et bedre liv, ved enten at tage op til et vestligt land for at møde mænd og forhåbentligt blive gift eller vælger at tage ind til nogle af de større thailandske byer for at arbejde med sex" ikke nødvendigvis er nogle "frygteligt undertrykte kvinder".

"Der har i høj grad manglet nuancer i debatten om thaikvinder, for man har aldrig spurgt dem selv, men er uden videre gået ud fra, at det var synd for dem, og det er sygt patroniserende. Det bunder ikke i empati, men snarere i en form for afsky," siger hun.

Forestillingen om den undertrykte thaikvinde er ikke i tråd med virkeligheden, siger Sine Plambech fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun er socialantropolog og har lavet feltarbejde om sexarbejdere i Thailand, skrevet den videnskabelige artikel Postordrebrude i Nordvestjylland - Transnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv, ligesom hun også står bag DR1-dokumentaren Fra Thy til Thailand.

"Blandt alle de kvinder, jeg har arbejdet med i mange år, er det en aktiv handling. Der er ikke nogen, der bliver tvunget til at rejse hertil," siger hun. Det betyder dog ikke, at der ikke er thailandske kvinder, som har et vanskeligt og sårbart liv i Danmark. Der kan desuden være en række udfordringer med at lære sproget, komme ind på arbejdsmarkedet og i det hele taget blive en del af samfundet, men det grundlæggende syn på kvinderne fra Thailand er der brug for at gøre op med.

Advertisement

"Der er en retorik omkring de her kvinder som nogen, der er undertrykte og ikke har nogen vilje selv. Det kommer desværre også fra de kredse, som man skulle tro, ville bakke kvinderne op," siger Sine Plambech.

Forklaringen på det stereotype billede er ifølge hende de historier, man hører om hustruvold mod kvinder fra Thailand, kvindernes ofte meget fattige baggrund og det faktum, at der også er en del thailandske kvinder, der arbejder på sexklinikker i Danmark. Og så har vi grundlæggende svært ved at sætte os ind i det liv, som kvinderne kommer fra.

"Men selv om man har meget få valg på nederste hylde, så har man stadigvæk et valg. Og kvinderne går ikke ind til det her i blinde," siger Sine Plambech. Hun peger også på, at vi måske glemmer, at heller ikke danske ægteskaber nødvendigvis bygger udelukkende på ren kærlighed og understreger, at magtforholdet slet ikke er så ensidigt, som mange tror.

"Der er en forestilling om, at den danske mand har magt over den thailandske kvinde, men det er mere komplekst, og ofte har kvinden magt ved at tilbyde omsorg, sex og kærlighed, som nogle af mændene måske ikke oplever, de kan få andre steder," siger Sine Plambech.

Kvinderne går ikke ind til det her i blinde - Sine Plambech.

Kigger man på antallet af skilsmisser og andelen af kvinder, der søger hjælp på krisecentre, figurerer kvinder fra migrationsægteskaber højere end danske ægteskaber, fortæller Steen Baagøe Nielsen, der er lektor på RUC og i 2006 var medforfatter på rapporten Mænd i migrationsægteskaber. Her talte forskerne med en lang række par, hvor kvinden kom fra udlandet og manden fra Danmark. Overordnet set var Steen Baagøe Nielsen overrasket over, at så mange havde fået gode ægteskaber på trods af de udfordrende forudsætninger med at forene kulturforståelse, familieformer, opdragelse og hverdagsliv. Men i nogle forhold endte konflikter i vold og overgreb. Og her står de tilkomne kvinder i en svær situation uden mange handlemuligheder.

Advertisement

"På trods af at de lever i voldelige og konfliktfyldte forhold, kan de opleve en vis tvang – og også ofte af rådgivere og venner blive opfordret – til at blive i forholdet, fordi alternativet, en skilsmisse, indebærer, at de må rejse hjem. Muligheden for at skilles er ikke til stede, og det sætter kvinderne i en afhængighed, som i sig selv kan være med til at eskalere konflikter," siger Steen Baagøe Nielsen.

Men på landets kvindekrisecentre er antallet af Thailandske kvinder, der henvender sig efter at have oplevet vold og andre ubehageligheder i ægteskabet, faldet markant over de seneste ti år. Det fortæller Birgit Søderberg, der er formand for LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre.

"Vi ser ikke særligt mange kvinder nu om dage fra Thailand på krisecentrene. Jeg har ingen forklaring på det, men det ser langt bedre ud fra min stol i København," siger hun.

En af årsagerne kan ifølge Birgit Søderberg være, at det tidligere ofte var mændene, der hentede kvinderne til Danmark, mens det i højere grad nu er kvinderne selv, der aktivt søger hertil. Det giver en større selvstændighed og et bedre udgangspunkt for at sige fra.

"De kvinder, vi tidligere har set på krisecentrene, har været hentet af danske mænd," siger Birgit Søderberg og understreger, at de thailandske kvinder generelt er meget velfungerende.

"De har et udbredt fællesskab om at komme herop, de hjælper hinanden, også hvis det er svært, og noget af det, der er kendetegnende, er, hvor gode de er til at komme på fode, og hvor ekstremt flittige de er," siger hun.

I den brede offentlighed har de stærke thailandske kvinder ikke fyldt nok til at ændre den gængse opfattelsen af dem. Men deres døtre hæver stemmen. "Der er mange af børnene, der oplever frygtelige spørgsmål på vegne af deres mødre, og jeg synes, det er rigtig sejt, at de begynder at komme på banen," siger Sine Plambech.

Om Aphinya Jatuparisakulnya bliver ved med at gide at tage kampen op, er hun selv ikke sikker på. "Jeg ved jeg ærligt talt ikke, om jeg magter mere, efter jeg i to år ihærdigt har forsøgt at udfordre danske feministers syn på thailandske kvinder, men gang på gang enten får at vide at jeg tager fejl, eller at jeg ser spøgelser", skriver hun i førnævnte statusopdatering på Facebook.

Læs mere om diskrimination fra VICE:

De brune, de handicappede og de grimme - en status på diskrimination i Danmark

Sådan er det at vokse op som hvid 'kartoffeldansker' i ghettoen