Er Rick & Morty lige så skide intelligent, som deres fans tror?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Rick and Morty er virkelig sjovt, og der er mange forskellige typer, der elsker det. Desværre for størstedelen af os, så er der en gruppe blandt seriens fanbase, som gør, hvad de kan, for at få resten af os til at fremstå som idioter. Det er ofte de typer, der er en ugudelig hybrid mellem skunk-entusiaster, GamerGate-trolls og den slags mennesker, der sidder i metroen og læser Nietzsche.

Hvis man ender i en diskussion på Reddit, Facebook eller Twitter, så vil man altid finde dem, der er overbevist om, a) at når de ser en serie, der tager fat i videnskabelige og filosofiske temaer, må de automatisk være mere intelligente end den gennemsnitlige TV-seer, eller b) at de tilhører en helt særlig elite, og at størstedelen af Rick and Morty-seerne slet ikke har nogen chance for at forstå nuancerne i de videnskabelige og filosofiske referencer lige så godt som dem, fordi de er for dumme.

Så for at finde ud af om de fans virkelig er så kloge, som de selv tror, de er, eller om det rent faktisk er nødvendigt at vide en hel masse om videnskab og filosofi for at nyde serien, talte vi med nogle seere, som er eksperter indenfor de pågældende områder.

VICE: Hej Pragya. Hvad synes du om Rick and Morty?
Pragya Agarwal: Jeg er ikke kæmpe fan, men måske tilhører jeg heller ikke den niche-målgruppe, de går efter, og jeg har ikke set hver eneste afsnit, lige da det kom ud. Men det er sjovt, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor så mange mennesker godt kan lide det.

Som videnskabsmand mener du så, at folk skal have stor kendskab til videnskab for at fatte serien?
Nej, jeg tror ikke, der er behov for nogen særlig stor viden. Serien har mange lag, så den er designet til også at være sjov for en person, der ikke ved noget om videnskab. Den benytter en masse rimelig standard science-fiction-referencer, som alle kan nikke genkendende til. På den anden side er der tidspunkter, hvor en videnskabsmand kan sætte pris på en joke i en større kontekst, selvom de fleste tanker er taget til ekstremer og bliver til noget, de selv finder på.

Så jeg behøver ikke være et geni for at forstå nogle af de videnskabelige referencer?
Nej, hele pointen med serien er, at alle kan se det. Mange af de videnskabelige henvisninger er upræcise, og derfor er det ikke rigtig baseret på videnskabelig viden.

Men hvis jeg var fysiknørd eller den slags, ville jeg så sætte mere pris på serien, eller tror du, det er ligegyldigt, om man går op i den slags?
Altså der er specifikke videnskabelige referencer til eksempelvis ormehuller og Schrödingers teori, og mange af deres jokes er baseret på virkelige teorier, men de er taget langt ud. Så måske lidt. Men deres jokes er sjove i sig selv, så alle kan få noget ud af dem – også dem, som ikke kender teorierne, der ligger til grund for dem.

Tak.

SE: Tyler, The Creator lærer hvordan man laver stop-motion-animation

Hej Peg, hvordan har du det overordnet med Rick and Morty?
Peg O Connor: Jeg har det lidt ambivalent med Rick and Morty. På den ene side synes jeg, det er fantastisk, at spørgsmål om filosofi og fysik er det bærende element i en serie. Hvis spørgsmål som "Hvad er meningen med livet?" eller "Er vores verden kun én ud af mange verdener?" fanger folks opmærksomhed, så synes jeg, det er er rigtig fedt.

Men som kvinde og filosof ser jeg også mændene opføre sig på en måde, der har gjort fysik og filosofi til to af de mest mandsdominerede videnskaber, og som begge har en lang historie med at være fjendtligt indstillet overfor kvinder. Det er svært at ignorere som seer. Ricks frygtelige og uansvarlige opførsel er ligesom forventelig og forståelig, og som mand slipper han afsted med det, men hvis han var en kvinde, ville han blive hængt ud og nedgjort.

Tror du, det er derfor, at serien er så populær blandt videnskabsmænd og filosofer?
Popularitetten har helt sikkert også meget at gøre med, at den er animeret. The Simpsons får lov til at stille spørgsmålstegn ved alle mulige sociale, moralske og økonomiske normer på grund af sit format. Der er radikal kritik i The Simpsons – det er der ikke noget af i Rick and Morty. I hvert fald ikke i de afsnit, jeg har set.

Men hvis man er en ung mand, der er interesseret i videnskab og filosofi, så får man en serie, som kun handler om en selv. Mænd og drenge får lov til at tage på eventyr, jagte viden, bekæmpe fjender eller endda andre versioner af dem selv. De får lov til at være helten og redde dagen. Så mænd elsker serien. Men jeg ved ikke om unge kvinder, der interesserer sig for de samme ting, elsker det lige så meget eller sidder og bruger tid på at forsøge at skrive dem selv ind i fortællingerne, fordi deres køn bliver ignoreret.

Tror du kun, at intelligente mennesker kan forstå serien?
Det er jeg ikke helt tryg ved at påstå, for filosofer har i forvejen ry - og det er egentlig velfortjent - for at være elitære og for at gøre filosofi så abstrakt, at det er svært at forbinde det til ens dagligdag. Det fremmedgør folk. Det er rigtig ærgerligt, for sådan som de gamle grækere Platon og Sokrates brugte filosofien, er det et redskab til at få et bedre liv. Det er ikke den slags filosofi, Rick and Morty tager fat i, så jeg ville byde mere moralsk filosofi velkommen i deres verden. Det ville være en metode til at gøre noget ved den mandsdominans og misogyni, der gennemsyrer serien.

Tak, Peg.

Hej Jack, hvad er dine tanker om Rick and Morty?
Jack Warner: Jeg var stor fan af serien Community, som medskaberen af Rick and Morty, Dan Harmon, skabte inden. Ligesom Rick and Morty, har den en kæmpe fanbase, der holder til i bestemte afkroge af nettet, og ser på sig selv som nogen med en større forståelse for serien, fordi de kan forstå dens teorier og betragtninger. Men så begyndte Dan Harmon at lave serien kun til den lille gruppe fans og gav dem alt, hvad de kunne bede om. Det betød, at serien blev mere og mere udvandet.

David Mitchell fortalte, at han engang arbejde backstage på et teater, og han så en skuespiller lave en meget naturlig gestus, som fik en stor reaktion fra publikum. Skuespilleren begyndte at gøre det hver aften, og da rækken af forestillinger var ved at lakke mod enden, gjorde han det så karikeret, at det slet ikke var sjovt længere. Jeg tror, det samme er ved at ske med Rick and Morty.

Mener du, at man skal vide en masse om manuskriptskrivning for at forstå serien?
Nej. Det hjælper nok, hvis man ved lidt om sci-fi-film, for at fatte referencerne, men det meste af humoren er ret dagligdags. Jeg vil mene, at det meste af humoren går ud på at tage noget meget almindeligt og så sætte det ind i en skør sci-fi-verden. Noget af det sjoveste er, når de bare lader Justin Roiland improvisere de forskellige karakter. Jeg kender nogle kæmpe tumper, der elsker serien, og jeg kender nogle meget kloge mennesker, som elsker den. Det, som gør en TV-serie god, er, at mange forskellige slags mennesker kan lide det. Men jeg tror også, at kloge mennesker har en opfattelse af, at de ejer science fiction. Jeg kan huske den samme diskussion da Futurama dukkede op.

Så er det en velskrevet serie overordnet set?
Den er helt sikkert velskrevet. Jeg synes, at både Dan Harmon og Justin Roiland er vanvittigt dygtige til deres håndværk, og de er utroligt sjove mennesker. Nogle af Rick and Morty-afsnittene er perfekte eksempler på, hvordan man sammensætter et afsnit i en komedieserie, og de har en fantastisk fantasi.

Hvorfor tror du, at folk kommer sådan på barrikaderne omkring den her serie?
Jeg tror, at TV er det mest personlige medie. Det er nemt at bruge, man kan se det, mens man ligger i sengen og lade det vælte ind over en, og hvis man ser det alene, har man det som om, det kun er lavet for en selv. Det er derfor, at folk kan føle så stærk en tilknytning til andre, som ser det samme. Det er let at tage det ind, og det efterlader et stort indtryk, så hvis man kan dele det med andre, så har man straks noget at mødes omkring. Animation til voksne og sci-fi generelt har begge en vis niche-appel, og takket være internettet kan fans finde hinanden meget lettere end før, og hvis man ikke er en del af mainstreamen, vil man være glad for alle de fællesskaber, man kan få. Bare se, hvordan gamle mænd mødes på Twitter og hylder Brexit sammen. For nogle årtier siden ville de have været de rablende, triste mænd nede på bodegaen, men nu har de et sted, hvor de kan mødes. Det samme sker i fanmiljøer: Det føles godt, når man kan lide noget, som man selv synes er undergravende eller revolutionært, og man bliver bekræftet i, at andre har den samme smag