FYI.

This story is over 5 years old.

Det sker lige nu

Nu bliver Ja Rule sagsøgt i hoved og røv på grund af Fyre Festival

Sagsanlægget, som alle havde set komme, sammenligner festivalfiaskoen med 'The Hunger Games' og 'Lord of the Flies.'

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey

Fyre Festival er vor tids store historie; en dystopisk fortælling om hævn, der udstiller kapitalismens tåbelighed og samtidig sikrer den allerede-relevante Ja Rule et par årtier til i rampelyset. Desværre (for Ja Rule) er der nu udsigt til, at han kan få lov at betale for den fornyede opmærksomhed med noget af sin "Between Me & You" royalty-formue. Sagsanlægget var vel uundgåeligt og kommer til trods for hans egen offentlige undskyldning og de tilbagebetalingsformularer, han allerede har sendt ud til alle gæsterne.

Som Variety skriver, har celebrity-advokaten Mark Geragos (der har repræsenteret alle fra Kesha til Michael Jackson) anlagt sag mod Ja Rule og medarrangøren Billy McFarland. Og erstatningsbeløbet? 100 millioner amerikanske dollars (681 mio. kroner). Minimum. Av.

Geragos' sagsanlæg går all in med referencer til fiktionsverdenen og hævder blandt andet, at forulempede festivaldeltagere "pludselig var strandet på en fjerntliggende ø uden basale fornødenheder", og at "forholdene var tættere på The Hunger Games eller Lord of the Flies end Coachella." Årh, de stakkels millionærer og børn af millionærer, der lige havde op til 12.000 dollars liggende til at fyre af på festivalbilletter. Hvem skal tage hånd om dem? (Sagt med tyk "Put It on Me"-agtig stemme) What would they do without their mo-naaaaaaaaaay?

Nåh, men her får I under alle omstændigheder "Always on Time":