Billeder fra den mexicanske by, der tæver truede dyr ihjel med køller

FYI.

This story is over 5 years old.

Travel

Billeder fra den mexicanske by, der tæver truede dyr ihjel med køller

I Citilcum fejrer man "Kots Kaal Pato" ved at fylde piñataer med pungdyr og leguaner.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Mexico

Hvert år fejrer de lokale i byen Citilcum på Yucatán-halvøen i Mexico en tradition, som de kalder Kots Kaal Pato (Kots Kaal And). I korte træk er det en dag, hvor alle iklæder sig deres stiveste puds, samles på en kæmpe plads i centrum af byen og slår en masse uskyldige dyr ihjel. Mest fordi de synes det er mega lol.

Kots Kaal Pato minder en del om den mexicanske tradition for piñatas, men adskiller sig ved at de farverige papmaché-figurer fyldes med levende dyr – eller skadedyr som de bliver kaldt – som byens børn har fanget. Det er for det meste leguaner, men traditionens mest eftertragtede dyr er det truede pungdyr som kaldes opossum.

Advertisement

Ligesom med en almindelig piñata skiftes folk til at tæve beholderen med køller. Dyrene klarer den som oftest ikke meget længere end de første par slag, men hvis et pungdyr på mirakuløs vis skulle undslippe den festlige dødsfælde, så bliver det fanget af menneskemængden og trampet ihjel.

Når der ikke er flere pungdyr at fange, så nøjes beboerne i Citilcum med ænder. De bliver betragtet som dagens æresgæst, eftersom fejringen er opkaldt efter dem. Fuglen bliver bundet og hængt op i et stativ, hvorefter deltagerne klatrer rundt på hinanden i et forsøg på at få fat i den. Den det lykkes for vinder.

Se også billederne fra Muharrem, hvor unge afghanere pisker sig selv til blods med knive

Anden dør selvfølgelig med det samme, når den får brækket halsen, men der kan gå lidt tid, inden vinderen river hovedet af den. Og det er selvfølgelig det, som man opfordrer til. Publikum bliver splattet fuldstændig til med blod, mens de hepper på det her rimeligt morbide optrin. Men det generer dem ikke. Overraskende nok lader de til at være vilde med det.

Eftersom det er så stor en begivenhed i byen, så var det en smule underligt, at ingen af de tilstedeværende var i stand til at forklare traditionens oprindelse for mig. Selv ikke de ældste i landsbyen.

"Vi ved ikke, hvor den her tradition kommer fra. Jeg har lært om det af mine forældre, og mine forældre fra deres forældre og så videre. Det plejede at blive gjort i et stort kapoktræ, der ligger tæt på, men i 2002 – da orkanen Isidore hærgede Yucatán – væltede træet," fortæller Idelfonso Tec, en ældre herre som er født og opvokset i Citilcum.

Advertisement

Siden da har fejringen foregået i en park lige ved siden byens rådhus.

Freddy Poot Sosa, som er forsker i Mayansk kultur, virkede også forundret over traditionen. "Jeg anede ikke, at der fandtes sådan en fejring. Det må være en meget lokal tradition," fortalte han mig.

Ingen ved med sikkerhed, hvor det hele er startet, men én ting er sikker – Kots Kaal Pato foregår stadig i 2015.