FYI.

This story is over 5 years old.

The VICE Guide to Right Now

Se filmen af den katolske præst, der sniffede kokain mens han var omgivet af nazi samleobjekter

Benægt, benægt, benægt.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA.

I en nyhedshistorie, der rammer samtlige numre i den britiske tabloidpresses sensationsbingo, blev en katolsk præst i Nordirland filmet, mens han tog coke og var omgivet af nazi samleobjekter til en fest i hans hus på kirkens grund. Det skriver The Sun.

Præsten, den 37-årige Fader Stephen Crossan, havde angiveligt været på druktur i to dage før han inviterede folk med hjem til sin præstebolig for at holde gang i festen. I videoen kan man høre præsten sige "I shouldn't", før han læner sig ind over bordet og støvsuger en bane af et sølvfad.

Advertisement

Situationen udviklede sig yderligere, da Crossan eftersigende begyndte at klæde sig ud i nazi-artefakter, som han havde liggende rundt omkring - blandt andet et nazistisk flag, en hat og en statue af en ørn og et hagekors, der stod på hans kaminhylde.

"Der var [nazi-ting] i hele huset," siger en anonym kilde, der var med til festen, til The Sun. "På et tidspunkt tog Stephen hatten på og lavede nazi-honnøren."

"Huset var nydeligt, men vi var lidt i chok over at se alle nazitingene," tilføjer kilden, der åbenbart er nede med at sniffe coke med en præst, men åbenbart sætter grænsen når der bliver hevet nazi-grej frem.

Crossans har efterfølgende indrømmet, at han tog kokain, men holder fast i, at "det kun var den ene aften, og det var det. Jeg har ikke et problem med narkotika." I forhold til alt det der med at have "huset fyldt op med nazi-genstande" siger Crossan: "Jeg er ikke nazist. Jeg samler på historiske objekter."

Crossan havde orlov fra kirken grundet depression, da festen fandt sted. I mandags fortalte BBC, at han havde bedt om længere orlov fra præstestanden og ikke længere boede i huset.

Læs mere fra VICE her:

Hoverboard-banditten har begået den mest geniale forbrydelse i menneskehedens historie

Mand pisser på medpassager og starter masseslåskamp i fly

Ældre mand forsøgt kørt ned efter diskussion om brød i Aldi