Vi drak os fulde og testede et urteshot, som hævder at kunne gøre dig ædru

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Vi drak os fulde og testede et urteshot, som hævder at kunne gøre dig ædru

Vi testede det urtebaserede kosttilskud Sober Up for at se, om det virkelig kan gøre dig ædru.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på VICE UK

Alle billeder er taget af Hannah Lawrence

Det er næsten umuligt at holde sig ædru i juletiden. Efter alle fredagsbajerne på arbejdet, julefrokosterne, og alle de gange du lige har skyllet en Rød Aalborg ned inden sengetid derhjemme, så er der ikke så meget tid tilbage at være ædru og socialt acceptabel i.

Så hvad nu hvis der var en måde, hvor man kunne kaste den ene genstand efter den anden i svælget, sætte leveren på overarbejde og stadig føle sig frisk og frejdig? Sober Up – et 'kosttilskud' i flydende form i en lille metalflaske – hævder at kunne hjælpe dig med præcis det.

Advertisement

På 'About' siden på produktets hjemmeside står der, at Sober Up kan "booste mental klarhed og fysisk helbred både før og efter en sjov aften", hvilket er meget fedt, for mit fysiske helbred ville snart blive udfordret.

For at prøve det af besluttede min kollega Leala og jeg at drikke os fulde, og så puste i et alkometer, både før og efter at have taget Sober Up shots, for at se om det havde en effekt på alkoholniveauet i blodet. Da vi gik mod pubben, kunne jeg næsten mærke Nobelprisen i videnskab i min hånd.

Men før vi indtog noget alkohol, skulle vi lige teste vores promille så vi havde et sikkert udgangspunkt på fremtidige målinger. Min var 0,0, hvilket betyder, at jeg var ædru nok til at køre bil, styre maskineri og drikke mig virkelig fucking fuld.

Her er vi efter to shots, mens vi bæller vores Kronenbourg. Du kan se på mit ansigtsudtryk, at jeg er ved at forklare noget, der betød ret meget for mig på det tidspunkt. Og du kan se på min kollegas ansigt, at hun tænker, "Uuuugh, hvor snakker han meget lort."

Det her er vores tilstand efter vores anden runde shots, ledsaget af en fadbamse til herren og et glas husets hvidvin til fruen. For videnskabens skyld skal det nævnes, at det ikke er alle drikkevarerne på bordet, der er vores. De blev efterladt af nogle meget højrøstede, vrede, skaldede mænd, som var til julefrokost. Som det fremgår af billedet, så er jeg til forskel fra dem en stille og rolig skaldet mand.

Advertisement

Efter al den 'videnskab' var det på tide at få nogle tal på bordet. Vi ventede en halv time for at give alkoholen tid til at komme ud i blodbanen, hvorefter vi testede vores promiller med alkometeret, for at se hvor blæste vi var. Min kollegas var 1,2 mens jeg sneg mig op på 1,3, som ifølge Wikipedia er det stadie, som kan forårsage "stærk udtryksfuldhed" og "midlertidige rejsningsproblemer". Alkometeret blinkede også med et stort gult billede af en bil med et rødt kryds henover, mens den lavede en høj bip-lyd. Så jeg kan ikke have sex, og jeg kan heller ikke køre bil. Tak for det, Alkometer. Tak.

Det virkede som en god idé at gå ud på gaden og udføre politiets standard test for potientielle spiritusbillister, hvor man skal stå på ét ben og ligne en idiot i 30 sekunder. Som du kan se, bestod vi begge to med bravur.

Før vi drak Sober Up.

Efter vi drak Sober Up. Du tænker måske på, hvordan det smager? Og som svar til det kunne jeg fyre en lang række negative adjektiver af, men i stedet synes jeg bare, at du skal kigge på mit ansigt og hvad det laver på det her billede. Nærstuder det, så finder du svaret.

Ifølge det selvpromoverende ævl på hjemmesiden så sænkes niveauet af giftstoffer gennemsnitligt med 60% inden for en halv time af at have indtaget Sober Up. Så vi ventede, mens vi begge to bællede et kæmpe glas vand, ligesom instrukserne sagde, men også for at slippe af med den dårlige smag i munden. Så tog vi alkotesten igen, for at se hvor meget alkohol der var blevet nedbrudt i vores system. Mit promille var lidt lavere med 1,1, så måske gik det i den rigtige retning for mig (PÅ GRUND AF REJSNINGSPROBLEMERNE). Men ak, min kollegas promille var steget til en imponerende 1,4 – to decimaler over hendes første måling på 1,2, hvilket egentlig ikke gav mening, men det var der omvendt ikke så meget der gjorde på det her tidspunkt.

Advertisement

For at det hele skulle gå ordentligt til besluttede vi at tage endnu en alkotest tilbage på kontoret cirka en time efter, at vi havde taget Sober Up. Jeg havde stadig en rimelig heftige promille på 1,0, så måske er min fremtid ligeså lys og skinnende, som mit hoved er på det her billede.

Dagen derpå. Vi besluttede at tage ud og bygge videre på det indledende arbejde, efter at vi havde afsluttet eksperimentet, så jeg var rimelig presset, da jeg mødte ind på kontoret. Så da jeg fik at vide, at jeg skulle tage endnu et fucking shot af det her lort, blev jeg lidt knotten. Men jeg gjorde det. Og endnu en alkotest viste, at min promille nu var nede på 0,8. Ifølge Wikipedia har man på det niveau en "sløret følesans" og en "hæmmet evne til at ræsonnere", hvilket gav god mening, for jeg kunne ikke mærke mit ansigt så godt, og jeg var dum nok til at tage endnu et shot Sober Up.

Hvad kan vi udlede af den her førsteklasses videnskabelige undersøgelse? For det første, at hvis du er typen, som tror på en magisk løsning til at blive ædru så held og lykke med at overleve i den virkelige verden, når du har lært at køre bil. Eller have sex. Der findes ingen magisk ædruhedskur. Den eneste kur mod tømmermænd, som virkelig virker, er en sandwich med bacon og æg og en lille smule ketchup, og den smager virkelig meget bedre end et eller andet urtesnask.

Mere fra VICE:

'VICE's overlevelsesguide til julen'

'Her er opskriften på social succes juleaften'

'Koffeinholdig tandpasta er det tætteste du kommer på at fixe kaffe'