Betyder det overhovedet noget for europæerne, hvis briterne forlader EU?

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Hvad enten briterne vælger at blive i EU eller forlade unionen, står en ting klart: Hele den her afstemning er en kæmpe fuckfinger til de andre 27 lande i EU. 27 lande der nok allesammen fra tid til anden har haft grund til at tvivle på Den Europæiske Drøm, og som elsker at brokke sig over den den, men som aldrig kunne finde på rent faktisk at forlade unionen. Vi spurgte redaktørerne på vores europæiske kontorer, om det ville gøre dem noget, hvis Storbritannien går til valg og beslutter sig for at melde sig ud af EU.

Det mest problematiske ved, at Storbritannien forlader EU, er, at der sidder folk i de resterende 27 lande, der ville få lyst til at gøre det samme. I mange EU-lande kæmper grovkornede, populistiske politikere for at "vinde deres uafhængighed tilbage fra Tyskland og Frankrig" - også selvom den relative økonomiske stabilitet i de lande kommer fra den frie handel med andre EU-nationer og EU-støtte. Men vigtigst af alt: Det ville være en skam, hvis Storbritannien forlod os. Det ville være vanvittigt at spolere en så stor, fælles indsats for at bygge noget stærkt sammen efter at have overlevet de mareridt, der var de to verdenskrige.

Men i sidste ende ville det blotte en sandhed om briterne, som vi længe har haft dem mistænkt for: De VIL ikke ses som europæere. De kan godt lide at slikke vores sol og importere vores madkultur, men at være associeret med folket - de dovne sydeuropæere, de østeuropæiske drankere, de humorforladte tyskere, eller de dovne, fulde, humorforladte, sindssyge franskmænd - det er en helt anden sag. Intet menneske er en ø, men det er Storbritannien. Og hvis I skrider, går I tilbage til bare at være en ø, på mere end en måde.
- Julien Morel, VICE Frankrig

Hey Storbritannien, det ser ud til, at du overvejer at forlade den europæiske familie. Nu siger du nok: "which bloody family?" men jeg kan garantere dig for, at det er et spørgsmål, alle har stillet sig selv på et eller andet tidspunkt i deres liv. Man kan ikke vælge sin familie, man er nødt til bare at affinde sig med den, man har. Man skal ikke kunne lide det, men man skal finde sig i det: fødselsdagene og begravelserne og bryllupperne og fødslerne.

I disse dage burde vi ikke konkurrere eller slås, vi burde dele og hjælpe hinanden. Det kan godt være, din tyske tante er en smule skrap, og din græske fætter altid er flad og har voldsomme humørsvingninger, og at der hele tiden er flere fætre og kusiner, hver gang I mødes, men derfor skal du da ikke bare skride. Vi elsker og respekterer dig for den, du er. Vi putter dig, efter du har vaklet beruset rundt i vores gader i hotpants. Du må køre i venstre vejbane lige så længe, du har lyst. Vi har ikke noget imod, at du betaler med din egen valuta. Hvis du vil give efter for din identitetskrise og vende din familie ryggen, er det helt fint, kære Storbritannien, men du skal bare vide, at du kommer til at ligge ynkeligt og helt alene under juletræet.
- Jakob Steiner, VICE Alperne

Storbritannien, for helvede, I har en anden valuta, vi skal bruge vores pas for at komme hen til jer, I får særbehandling, og jeres vejr er rædselsfuldt, så hvilken forskel vil det gøre for jer, hvis I stemmer jer ud af EU? Og for at være helt ærlig: I har truet med at skride i årevis, så det er svært at tage jer alt for seriøst i øjeblikket.

Vi begynder nærmere at have jer mistænkt for bare at være jaloux på Grækenland for al den opmærksomhed, vi fik for noget tid siden. I ved vel godt, at det blev kaldt en "Grexit", længe før der var nogen, der fandt på begrebet "Brexit".
- Anna Nini, VICE Grækenland

For noget tid siden læste jeg i The Telegraph, at Downing Street er begyndt at servere en drink, der beskrives som 'English sparkling wine', til vigtige gæster - i stedet for Moët eller Pommery. Det er let nok at afkode, hvad det er for et signal, de prøver at sende: Storbritannien kan sagtens klare sig uden det europæiske fastland. Det er en alvorlig fejl at begå. Hvis man erstatter champagne med en anden vin-agtig væske med brus, har man ikke forstået pointen i at drikke champagne: man drikker champagne for at vise verden, at man er typen der har råd til at brænde et helt latterligt beløb af på noget, som der ikke rigtig er nogen, der kan lide, og som alligevel bare ender som tis.

Det er en fantastisk metafor for Brexit. Ja, Storbritannien vil nok klare sig fint alene, det kan sågar være, det bliver billigere for jer, jeg ved det ikke. Men det vil gøre jer meget mindre interessante. I det lange løb vil alle de vigtige mennesker have lyst til at komme og hænge ud med franskmændene. De vil altid have nok af den bedste champagne til alle. Men gutter, hvis I hellere vil have billig, mousserende vin fra Storbritannien, så er det helt cool. Det må vi bare respektere. I kan finde os herovre på fastlandet, hvor vi respekterer jeres beslutninger over et dejligt, koldt glas champagne.
- Nils de Lange, VICE Holland

Vi tyskere ville være kede af at se Storbritannien forlade os, det ville vi da. Men samtidig står det krystalklart for os: Hvis I så gerne vil skride, så værsgo at skride, og lad os så se, hvordan I synes, det føles? I kommer kravlende tilbage til os, bare vent og se.

Det gør ondt. Vi har arbejdet så hårdt for at få det her parforhold til at fungere, vi har givet jer alt, og alligevel kan I stadig ikke løsrive jer fra jeres voldelige nar af en ekskæreste - USA. Kan du huske, da de Yo, Blair'ede jer? Det har vi ikke gjort mod jer. Det kan godt være, at amerikanerne er mere spændende, mere spontane og mere farverige, end vi er, men I ved, at vi er det bedre, sundere valg, gør I ikke? Men nu bliver det bare sørgeligt og desperat. Vi har fået nok af at tigge og bede jer om at blive hos os. Vi kommer selvfølgelig til at savne jer. Vi kommer til at savne jeres humor, jeres skæve smil, den måde I håndterer franskmændene. Men vi kommer ikke til at savne hjertesorgen. Så gå, hvis I er nødt til det. Men vil I ikke nok blive?
- Matern Boeselager, VICE Tyskland

Vi er virkeligt taknemmelige for Cox-æbler, Kanos ansigt og generelt bare grime-musik, men vi svenskere er ikke særligt afhængige af jer. Vi har haft en fest med jer i EU, men hvis I beslutter jer for at skride, så er det jeres valg. Det, der bekymrer os mest ved Brexit, er, at der lige nu er bosat omkring 90.000 svenskere i Storbritannien. Hvad skal de stille op, når I skrider? Bliver de tvunget til at forlade England og vende hjem til os med deres nyfundne passion for Jeremy Kyle, coke og mug på badeværelset? Det ville være en skam.

Vi har simpelthen ikke kapaciteten eller værktøjerne til at gen-integrere anglificerede svenskere i vores samfund. Med vores dobbeltglasvinduer, 480 dages betalt barsel og mangel på kendis-sladder kan vi på ingen mulig måde imødekomme det svenske mindretal fra Storbritannien. Så, I kunne måske overveje at blive hængende?
- Camila-Catalina Fernandez, VICE Sverige

Forholdet mellem landene i Den Europæiske Union kan sammenlignes med en international skoleklasse med 28 vidt forskellige børn, der skal samarbejde om ting, de hverken forstår sig på eller går op i. Men I den her dysfunktionelle skoleklasse der har vi en ven, og den ven er jer, Storbritannien. I er vores lige så alkoholiserede og kokain-elskende storebror, der godt nok er betydeligt grimmere end os, men alligevel vores bror. Og nu tænker I på at forlade os. Én ting står dog klart: Hvis I beslutter jer for at smutte, kommer I aldrig ind i varmen igen. Vi har mere selvrespekt end som så, for I lod os i stikken i et svært øjeblik, hvor vi virkelig havde brug for en stærk ven i skolegården. Vi havde forventet mere af jer.

Men hey, det har været fedt at fyre den af med jer, selvom det nu ser ud til, at I er ved at forlade festen lige så tidligt, som jeres pubs lukker. Det er bare ikke god stil at skride tidligt fra en fest, som man selv har været med til at starte.
Selvom vi måske burde have set skriften på væggen med Schengen-aftalen, som I nægter at være en del af - det faktum at I ikke en gang vil lukke os, jeres europæiske medborgere, ind uden at vise pas, er som en mangeårig sexpartner, der nægter at give dig en spiller uden at tage gummihandsker på.
- Lars Jellestad, VICE Danmark

Jeg så op til Storbritannien, da jeg var teenager. I var de seje drenge dengang - den slags naturlige sejhed, der kommer af at have god smag og være venlig, sjov og charmerende. Storbritannien var et af de første steder, jeg tog hen efter Polen blev medlem af EU i 2004, fordi jeg ville se stedet, hvor alle mine yndlingsbands kommer fra (husk på, at det her var dengang jeg anså Pete Doherty for at være en profet, og kædebutikker endnu ikke var begyndt at sælge The Clash t-shirts).

Jeg blev en smule skuffet, da jeg fandt ud af, at Storbritannien ikke nødvendigvis er det fedeste sted i verden, og at I har jeres egne problemer, men jeg har altid været glad for at vende tilbage. Ligesom I elsker at komme til Polen. Mange af jer. Det får mig til at tænke: Hvor meget har I egentlig overvejet alt det her med at forlade EU? Har I overvejet, hvad der nu skal ske med de horder af fyre, der kommer til Polen for at drukne i weekendlange pub crawls? Har I overvejet, hvor de gutter så skal tage hen for at fejre deres polterabender eller andre drengerøvede arrangementer, der kræver billig sprut og billige hoteller? Forestil jer, hvis alle de gutter pludselig skulle holde sig inden for jeres grænser. Og hvad tror I, der kommer til at ske med prisen på de der Tyskie's i dåse, som I er så glade for? Og alt det mindstelønsarbejde, centraleuropæere laver lige nu, har I tænkt jer at lave det? Det er selvfølgelig helt fint, hvis det er det, I vil, det er op til jer. Og selvom I forlod EU, ville det ikke betyde, at døren var lukket for evigt. Men det vil gøre alt en smule mere akavet fra nu af.
- Macieck Piasecki, VICE Polen

Ærligt: Vi har allerede glemt jer. Eller: I var aldrig rigtigt med til at begynde med. Overvej det: I har jeres egen valuta, rattene sidder I den modsatte side af jeres biler, og I kører på den modsatte side af vejen. I vejer i ting som pounds og stone, I måler i feet og miles, drikker i pints og gallons. I spiser en masse fedtede, dybtstegte ting, og der er et hav imellem os. Bogstaveligt talt et hav. Fyldt med havvand.

Når man hører, at Storbritannien stemmer om at blive i eller forlade EU, er det ligesom at høre hende pigen, der har en løs forbindelse til din vennegruppe, men som du ikke rigtig snakker med eller har noget til fælles med, erklære offentligt, at hun overvejer, hvorvidt hun skal blive ved med at hænge ud med dig eller ej. Ikke noget, man skal tage alt for personligt.
- Pol Rodellar, VICE Spanien

Hvis I beslutter jer for at forlade EU, ville vi føle os berøvede og lemlæstede. Ifølge de officielle tal er der omkring en halv million italienere i Storbritannien - halvdelen af dem bare i London. Sammen ville de officielt registrerede italienere i Storbritannien udgøre den 7. største by i Italien - cirka på størrelse med Genova. Så de mennesker I enten ville sparke ud eller kidnappe er vores venner og familie - og I ved hvor meget vores familier betyder for os. Vi sendte jer mange af vores bedste kokke, bedste tjenere, bedste cykelbude og værste studerende. At forlade EU er ikke ligefrem den bedste måde at takke os for dét.

Og har I overvejet, hvilken indflydelse Brexit kunne komme til at have på jeres indenrigspolitik? Det er ikke alle i jeres land, der er lige så begejstrede for Great Britain-konceptet som jeres Nej-til-EU-vælgere er. Jeg boede i Skotland, da de stemte om uafhængighed, og et britisk exit fra EU kunne sagtens få dem til at genoverveje deres union med Storbritannien. Hvis I smider dem ud, er de velkomne til at bo hos os.
- Elena Viale, VICE Italien

Den gennemsnitlige rumæner er nok mere eller mindre ligeglad med Brexit, fordi vi har andre ting at bekymre os om - som den barske fattigdom i vores land, eller at vores kummerlige hospitaler giver os infektioner, vi dør af. Samtidig er der mange unge rumænere, der prøver på at komme ind på britiske universiteter, når de er blevet studenter, og for at få råd til det må nogle af deres rumænske forældre knokle for lave lønninger, tage lån i banken eller tage skodjobs i Italien eller Spanien for at få råd til en bedre fremtid for deres børn. For dem ville Brexit nok være en tragedie.

Der er på nuværende tidspunkt omkring 350.000 rumænere, der enten arbejder eller læser i Storbritannien. De fleste rumænere i Storbritannien, som vi talte med, synes, det her valg er lidt af en joke, fordi deres britiske kolleger ikke tror, at det kommer til at ske. Ironisk nok talte nogle af de mere konservative rumænere, vi interviewede, faktisk for, at Storbritannien skulle forlade EU, fordi de frygter, at fattigere rumænere er ude efter deres jobs. Selvom det ville være tragisk at se Storbritannien træde ud af EU, ville vi i det mindste kunne glæde os til at se Prins Charles fanget i timevis ved en gudsforladt grænseovergang under et af sine årlige besøg på sine rumænske ejendomme. Nogle af vagterne regner måske lidt lommepenge, når de tjekker et pas, der ikke er fra EU.
- Mihai Popescu, VICE Rumænien

Læs mere fra VICE:

Vi spurgte en asylekspert om konsekvenserne af regeringens nye stramninger

Ting man kan lære i skolen i Europa, men ikke i USA

Sådan rejser du hele Europa rundt uden at bruge en krone