Mød den homoseksuelle muslim, der gik undercover i Mekka
Parvez Sharma foran Kabaa i Mekka.

FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Mød den homoseksuelle muslim, der gik undercover i Mekka

Parvez Sharma risikerede dødsstraf for at gå undercover i Mekka.

Parvez Sharma har i årevis arbejdet på at reformere Islam indefra. Den indisk-fødte journalist og instruktør har gennem journalistik og film forsøgt at skabe fokus på, hvordan religionen ikke efterlader plads til homoseksuelle. Det var temaet for Sharma's film "A Jihad for Love" fra 2007, der handler om forholdet mellem Islam og homoseksualitet. I øjeblikket rejser han verden rundt med sin nye film "A Sinner in Mecca," hvor den homoseksuelle instruktør går undercover i muslimernes helligste by, Mekka i Saudi Arabien, som muslimer valfarter til for at gå pilgrimsvandringen Hajj.
Det er forbudt at filme i Mekka, og Saudi Arabien har dødsstraf for homoseksualitet.
Det var derfor ikke en ufarlig tur, Parvez Sharma begav sig ud på, da han satte sig for at dokumentere sin egen pilgrimsfærd til Mekka, hvor han blandt andet søgte tilgivelse fra sin mor, som op til sin død aldrig accepterede hendes søns seksualitet.

Advertisement

I anledning af CPH:DOX mødte jeg Parvez Sharma til en snak om Islam, Danmark og om at optage næsten en hel film på iPhone.

VICE: Hvorfor ville du lave den her film?
Parvez Sharma: Jeg er en ballademager. I 2011, et par måneder efter Osama Bin Ladens død og Det Arabiske Forår, besluttede jeg mig for at tage på pilgrimsfærd. Det var spændende at se om der var reformation i luften i Saudi Arabien, som der var i mange af de andre arabiske lande på det tidspunkt. Og så ville jeg gerne se, hvordan folk reagerede på Osama Bin Ladens død. Jeg havde helt klart en agenda. Jeg ville afsløre, hvordan Saudi Arabiens regering prøvede at udbrede deres egen form for fundamentalistisk wahhabi-Islam, som efter min mening er den største trussel mod den muslimske verden. Ingen i Vesten stiller spørgsmål til Saudi Arabien. Det er et land, der hver uge halshugger folk. Wahhabi Islam er jo altså også den ideologi, som Islamisk Stat følger.
Jeg havde også en personlig motivation for at tage afsted. Jeg ville gerne søge tilgivelse fra min mor, som stadig var vred på mig over min seksualitet, da hun døde. Derudover ville jeg også søge tilgivelse på hendes vegne for at være så vred på sin søn. Man siger, at man ikke tager på Hajj til Mekka, før man bliver inviteret af gud. Det følte jeg, at jeg blev lige der.

Se også: Billeder fra Muharrem, hvor unge afghanere pisker sig selv til blods med knive

Hvordan var du i stand til at filme i Mekka, hvor det ellers er forbudt?
Jeg kalder den film for "The Saudi Selfie movie." Smartphone-teknologien betyder, at alle kan lave film. Jeg filmede 85 procent af filmen på min iPhone. Jeg havde også to kameraer, der lignede Nokia-telefoner. Hver aften overførte jeg materialet til min computer og til en ekstern harddisk. Jeg var ikke på noget tidspunkt sikker på, at materialet, eller mig selv for den sags skyld, nogensinde ville komme ud af landet. Derfor vidste jeg ikke, om der overhovedet ville komme en film ud af det.

Advertisement

Screenshot fra filmen

Var du bange?
Helt klart. Jeg har aldrig været mere bange i hele mit liv. Jeg var rædselsslagen. Der skulle ikke mere end en enkelt google-søgning til, så kunne de se, at det var mig, der havde lavet en film om Islam og homoseksualitet. Mig, der har fået en fatwa efter den film og som er homoseksuel. Jeg kan stadig huske, hvor bange jeg var på vej hen mod immigrationskontrollen. Straffen for homoseksualitet i Saudi Arabien er piskning eller dødsstraf, så jeg var selvfølgelig nervøs, da jeg viste mit pas.

Hvordan kom du så overhovedet ind i landet?
Under Hajj udsteder Saudi Arabien tre millioner visa. Derfor laver de ikke identitetstjek på alle. Hvis jeg var taget af sted på et hvilket som helst andet tidspunkt, så tror jeg, at de havde opdaget min identitet, og så ville jeg måske nok have fået problemer. Tidligt på rejsen fik jeg også slettet mit videomateriale af det religiøse politi. Det materiale, der overlevede, er det, der er med i filmen.

Fik du læst: Byen Uden Stoffer

Hvad håber du at opnå med din film?
Som jeg siger i filmen, så er Islam i krig med sig selv. Jeg ønsker at få muslimer til at sætte spørgsmåltegn ved deres religion. Hvis det skal ske, så skal religiøse muslimer stå frem og begynder at tale om de ting, der er galt i Islam. Det er det, som jeg forsøger nu. Jeg er Hajj-pilgrim nu, det højeste man kan blive i Islam. Personligt prøver jeg at sætte fokus på, hvor skadelig wahhabi Islam er.

Advertisement

Parvez Sharma med den iPhone, han brugte til optage "A Sinner in Mecca"

Hvad kan Vesten gøre for at hjælpe muslimer som dig med at ændre Islam indefra?
Hvis Islam skal reformeres, så skal det ske indefra. Islam kommer ikke til at ændre sig, fordi Danmark printer tegninger af Profeten Mohammed eller går til angreb mod radikale muslimske grupper. Jeg er imod Mohammed-tegningerne. Som kunstner går jeg selvfølgelig ind for ytringsfrihed, men jeg synes, at den kommer med et ansvar. Men det at bruge ytringsfrihed mod en minoritet, som allerede føler sig udsat, som mange muslimer i Vesten gør, er forkert. Derfor er jeg meget imod tegningerne. Jeg så helst, at de ikke eksisterede.
Vesten kan ikke ændre på de her ting. Men det, I kan gøre, er at se forskellen på Islam og på radikale muslimer. Der er stor frygt for muslimer i Europa, fordi Europa har mistet sin religion. Jeg bor i USA, som faktisk er et meget religiøst land. Men der er religion en privat sag. Når jeg går på gaden i Europa, så kigger folk efter mig. Det gør de ikke i USA. Her i Europa er jeg en outsider.

I Danmark er der mange unge muslimer, som bliver tiltrukket af denne radikale form for Islam, som du tager et opgør med.
Jeg er også en radikal muslim, sådan ser jeg på mig selv. Men på en helt anden måde. Jeg taler om Islam på en anden måde end den, som folk i Danmark er bange for. En af grundene til, at flere bliver radikaliserede, er, at Saudi Arabien eksporterer fundamentalistisk Islam. Det er en fejlfortolkning af Islam, men den kan være tiltrækkende for unge mennekser, de bliver tiltrukket af idéen om Jihad. Men det er vigtigt at understrege, at det at kæmpe for ISIS og det at kæmpe for Islam er to vidt forskellige ting. Vesten bør bekæmpe ISIS, men ikke Islam.

Advertisement

Mange tak, Parvez.

Du kan se 'A Sinner in Mecca' i Grand Teatret d. 12 november kl. 21.30, hvor Parvez Sharma selv præsenterer filmen, Derudover er der to andre visninger under CPH:DOX i Gloria lørdag d. 14 kl. 17.00 i Gloria i København og på Tapperiet i Køge onsdag d. 18 kl. 19.00

Fik du læst:

Mød 'The Wolfpack' - brødrene der er opvokset i total isolation fra omverdenen

Her er musikdokumentarerne, du skal se på CPH:DOX

Yakuzaen er ikke glad for at få taget billeder