Hvem kan dog hade sådan et ansigt? Foto af John Sommers II/Getty Images
En del af problemet er, at ingen af kandidaterne er "likeable" i den traditionelle forstand. Trump er en brovtende mand med uforklarligt hår, som siger racistiske ting og praler af sine penge hele tiden, og Clinton bliver set ned på at liberale på grund af sin forbindelse til Wall Street og af konservative for, hvad end de tror, der skete i Benghazi. Den her tendens handler til gengæld om mere end de to personer, der står øverst på stemmesedlerne: 2016 vil gå over i historien som et af de mest deprimerende, hadefulde valgår i nyere tid.Selv de mest omstridte valgkampagner indeholder som regel et opløftende element, som skal få vælgerne til at sætte deres kryds ved kandidaten. I 1984 forsikrede Ronald Reagan folk om, at det var "Morning in America"; Bill Clinton adopterede Fleetwood Macs upbeat "Don't Stop" i 1992; Barack Obama brugte "Change we can believe in" og "Yes we can" i 2008. I 2016 har vi det afdæmpede, næsten opgivende "Ready for Hillary" på den ene side og det spydige "Make America Great Again" på den anden. Trump render rundt og siger, at USA er et "fattigt land"; Clintons seneste tale, i staten Wisconsin, fokuserede på den katastrofe, det vil være, hvis Trump (eller hvilken som helst anden Republikaner) får mulighed for at vælge den næste højesteretsdommer. Budskabet varierer afhængigt af taleren og publikummet, men det centrale tema er det samme gang på gang: Tænk hvis det andet hold fik lov at styre USA. Forestil dig de racistiske optog, som en fascistisk Trump ville føre med sig, eller den uoverskuelige korruption og socialisme, som en Clinton-administration ville indebære. Landet er på fallittens rand, og kun vores side kan redde det fra at styrte i afgrunden.
Advertisement
Advertisement
Advertisement