Unge kvinder, der tager stoffer, bliver opfattet som “vilde piger” og “drengepiger”

Denne artikel er udgivet af Broadly Danmark og er en del af VICE’s tema om stoffer og harm reduction, ‘Safe Sesh’. Læs mere her.

Stoffer er på mange måder kønsneutrale. Reaktionen i hjernen er så basal, at der end ikke er den store forskel på, hvordan en rotte og et menneske reagerer. Men der er alligevel nogle ting, der er anderledes, hvis man er en kvinde, der tager mange stoffer. Det fortæller Maria Herold, der er Ph.d. adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Hun har fulgt en gruppe 16-20-årige stofbrugere i perioden, efter de havde været i stofbehandling og forsøgte at finde tilbage på deres ben socialt og identitetsmæssigt. Og her observerede hun nogle markante forskelle mellem kønnene.

”Overordnet er der flere drenge end piger, som har prøvet at bruge illegale stoffer, og der er flere drenge end piger, som bliver indskrevet i stofbehandling. Man kan altså sige, at stofbrug statistisk set er et ’maskulint fænomen’,” siger Maria Herold.

Hun bakkes op af Silas Houlberg Bengtson, der er psykolog og behandlingskoordinator hos Novavi Stofrådgivning i København, som er et ambulant behandlingssted for unge i alderen 15-30 år. ”Vi ser flere mænd end kvinder. Jeg vil anslå, at det er en 60/40-fordeling. Det skyldes nok, at stoffer er mere accepteret i en mandekultur.”

Netop fordi kvinder udgør en minoritet blandt stofbrugere, er der for dem et særligt stigma forbundet med at være stoferfarne, forklarer Maria Herold. ”Man taler for eksempel om ’12-talspiger’ og ’taberdrenge’, og ifølge forskningen er det da også lidt mere accepteret at indtage en ballademagerposition som dreng end som pige. Så er man en ’vild pige’. Derfor har det at have haft et problematisk forbrug af stoffer større betydning for pigernes selvforståelse; de udviser for eksempel mere bekymring for, om de ’slår til’ socialt, og i forhold til at etablere kontakt til piger, som ikke er stoferfarne,” siger hun.

Stort set alle de unge kvinder, Maria Herold har interviewet, har haft en fortælling om, at de er ‘drengepiger’ og har følt sig lidt ‘skæve’ i forhold til samfundets forventninger. ”Når man har den alder, som de har, så forventes man at ‘blive voksen’ og være en bestemt type kvinde – en der kan tage vare på andre, yde omsorg og forvalte sin krop ordentligt. Altså, det gælder jo både for mænd og kvinder, at de tænker over, om de kan klare job og uddannelse, men så er der bare nogle ting, som bliver ekstra udfordrende i den måde, de unge kvinder bliver opfattet på, netop fordi de har en kvindekrop,” siger Maria Herold og understreger, at forventningen om moderskab spiller en stor rolle i den sammenhæng.

Ifølge Silas Houlberg Bengtson, så har de unge kvinder, som han møder i Stofrådgivningen, generelt en lidt anden måde at håndtere deres problemer på: ”Pigerne har en tendens til at vende tingene indad, og de drejer det ofte hen af noget selvskadende adfærd, mens drengene vender det mere udad og derfor oftere kommer i konflikt og er voldelige.”

I 2011 udsendte Sundhedsstyrelsen en rapport, som blandt andet viste, at 37,5 procent af danske drenge mellem 16-20 år og 27,8 procent af pigerne har prøvet hash. Den viste også, at en større andel drenge (8,6 procent) end piger (6,6 procent) har prøvet hårde stoffer. Og det svarer til det, som Silas Houlberg Bengtson oplever i Stofrådgivningen. “Vi har mange drenge og piger, som er afhængige af hash, og det handler tit om, at der er nogle andre psykiske problemer, som de forsøger at holde nede ved hjælp af hash. For tiden ser vi også rigtig mange af begge køn, som tager kokain.”

Et aspekt, der er vigtigt at være opmærksom på, er, at grunden til, at kvinder udgør en minoritet blandt stofbrugere, jo er, at stoffer stadigvæk hovedsageligt bliver brugt af mænd. Der er flere mænd end kvinder, der prøver stoffer, og flere mænd, som også udvikler et problematisk forbrug af stoffer. Og ud over at kvinderne i højere grad styrer uden om stoffer, så har de måske har bedre forudsætninger i behandlingen.

”Nogle bliver psykotiske og får voldsom angst og depression. Det gælder ikke kun kvinderne, men de håndterer det nogle gange anderledes end mændene. Jeg tror, det er sværere for mændene at være ved, at de får angst, og de får ofte en følelse at være forfulgt og bliver hidsige, hvor kvinder nok i højere grad vil være ved, at de faktisk får angst, og bliver triste,” siger Silas Houlberg Bengtson.