Har du også dårlig tech-samvittighed?

Flere kapitler af den nyere teknologihistorie er kilde til dårlig samvittighed for mig. For jeg ved godt, at jeg burde forholde mig mere seriøst til min online data, algoritmers betydning for min hverdag, og hvordan kunstig intelligens kan ændre mit fremtidige arbejde. JP/Politikens hus har for eksempel lige investeret 12 millioner i robotjournalistik, så som nyuddannet journalist, burde jeg jo kunne mærke jorden brænde under mig.

Men hvis man har hang til teknologisk pessimisme, så er det bare nemmest at lade være.
Problemet er bare, at det hele findes alligevel, og det får kun mere og mere indflydelse på min hverdag.

Videos by VICE

Det er lige præcis på grund af teknologiens altoverskyggende indflydelse, at Birgitte Hass, der er formand for brancheforeningen IT-Branchen mener, at udbredelsen af teknologiske kompetencer og forståelse er et af landets mest presserende spørgsmål lige nu. Det fortæller hun som det første, da jeg ringer til hende, for at forstå, hvorfor jeg skal lytte til min dårlige tech-samvittighed. Hun arbejder for tiden på at få indført undervisning i det, hun kalder ’digitale skaberkompetencer’ i folkeskolen.

”I dag bliver eleverne slet ikke introduceret til teknologisk og digital viden. Faktisk mener jeg, at undervisning i digitale kompetencer er et ligeså vigtigt skridt for skolen, som da vi indførte skolepligten for 203 år siden,” siger hun.

“Der er en udbredt idé om, at man skal vide alt om computere, inden man starter på en it-uddannelse. Men man skal jo hellere ikke kunne loven på forhånd, hvis man skal læse jura”

IT-Branchen har allerede kørt undervisning af 6. klasser på eget initiativ. Børnene bliver blandt andet at undervist i kode og udvikle computerspil.

”Det er så vigtigt, at vi sørger for, at de generationer, der vokser op nu, stifter bekendtskab med det digitale univers tidligt. Både fordi de med næsten 100 procent sikkerhed får brug for det i deres voksenliv, men også fordi vi har en enestående mulighed for at blive førende på techfronten i Danmark, hvis bare vi sørger for at kvalificere os,” siger Birgitte Hass.

Det handler nemlig ikke bare om, at vi alle sammen skal være mere komfortable med tech, når brancheorganisationen vil have mere fokus på teknologi i folkeskolen. Det handler også om, at man går glip af kunder. Danske techvirksomheder må hele tiden sige nej til opgaver, fordi de enten ikke har nok folk eller ikke har folk med de rigtige kompetencer, fortæller Birgitte Hass.

Op mod hver tredje af IT-Branchens medlemmer har måttet give sådan et nej, siger hun. Branchen har været i voldsom vækst de seneste mange år, og intet tyder på, at væksten er ved at stoppe. I 2009 omsatte den danske tech- og it-branche for godt 169 millioner kroner – et tal, der sidste år var steget til næsten 224 millioner kroner.

For at rekruttere flere har branchen og flere uddannelsessteder haft stort fokus på at tiltrække flere kvinder, forklarer Birgitte Hass. Der er simpelthen brug for en større andel af befolkningen. Og så er der brug for at forstå, at man ikke behøver at være technørd i ordets fordomsfulde forstand for at arbejde i en techvirksomhed.

Udfordring med rekruttering har meget at gøre med branchens nørdede rygte, mener Birgitte Hass. Et rygte, der blandt andet bliver holdt levende i filmens verden, hvor den tech-kyndige karakter altid sidder i en mørk kælder alene.

”Men det er jo ikke mere nørdet end alt andet viden. Der er en udbredt idé om, at man skal vide alt om computere, inden man starter på en it-uddannelse. Men man skal jo hellere ikke kunne loven på forhånd, hvis man skal læse jura, så jeg ved ikke, hvorfor folk tror, at de skal kunne skille og samle en computer for at læse datalogi,” siger hun.

”Brugeroplevelsen og dermed menneskelig indsigt er en meget stor del af it, og det betyder, at vi for eksempel ser en voksende andel antropologer i organisationerne”

Selv fik Birgitte Hass en uddannelse i fysik og datalogi, inden hun blev ansat hos IBM, hvor hun fik en salgsuddannelse, fordi hun blev glad for arbejdet med kunder.

Heidi Have, som Birgitte Hass anbefaler mig at tale med om hendes vej ind i branchen, er ikke uddannet indenfor tech, men endte i branchen ud fra samme glæde for det sociale arbejde med kunder. Hun er i dag CEO og medstifter af it-firmaet Inova, der blandt andet hjælper virksomheder til et mere miljøvenligt energiforbrug. Hun synes, at branchen skal være bedre til at gøre det klart, at der er brug for flere kompetencer end de rent tekniske.

”Brugeroplevelsen og dermed menneskelig indsigt er en meget stor del af it, og det betyder, at vi for eksempel ser en voksende andel antropologer i organisationerne. Der er mere end nogensinde er brug for større repræsentation af køn, kompetencer og kulturbaggrunde lige fra technørder til seje designere, folk med stor indsigt i sociale kompetencer og meget andet.”

Hun havde selv en forestilling om, at it-branchen var utrolig nørdet, før hun selv fik job i den.

”Men den viden, jeg skal have for at være dygtig til mit job, handler om alt muligt andet end teknologisk nørderi. Til den del har jeg dygtige kollegaer. Jeg skal, udover management og lederskab, kende lige nok til mit produkt, til at jeg kan formidle værdien af teknologien, og hvordan den kan hjælpe kunderne,” siger hun, og understreger, at der er masser af plads til flere kvinder i tech-lederskab.

Natasha Friis Saxberg er Head of Technology hos Mærsk, og hun mener ikke, at udfordringen stopper der. Hun mener, at selv vi, der ikke går ind i techbranchen, må og skal sætte os ind udviklingen på området. Hun ser tre teknologier på vej frem lige nu, som vil få konsekvenser for alle, uanset hvad de arbejder med til daglig: Blockchain-teknologi, 3D-print og kunstig intelligens.

”Især kunstig intelligens vil revolutionere alles hverdag. Hvis man tænker tilbage på, da den første smartphone kom, og vi alle blev connected med hinanden og nettet i alle døgnets timer. Det vil have samme og måske større indflydelse på vores alles liv. Derfor er alle nødt til at følge med og sætte sig ind i den teknologi,” siger hun.

Her taler Natasha Friis Saxberg direkte til min dårlige tech-samvittighed, for når jeg halvhjertet og naivt forsøger at fortælle mig selv, at jeg arbejder med skrift og ord, så teknologien ikke er mit domæne, så er det jo ikke rigtigt. Alene baseret på min alder har 50+ kollegaer flere gang kaldt mig ’digitalt indfødt’ og forventet smarte teknologiske insides fra min hånd. Men i virkeligheden ringer jeg også hele tiden til Helpdesk, når jeg skal have Outlook til at virke, hvis altså ikke jeg spørger min 17-årige lillesøster, som for alvor er digitalt indfødt. Der findes jo stort set ikke fag i dag, der er afskåret fra teknologien. Min dårlige samvittighed vokser.

Men det er ikke kun landets folkeskoleelever og alle os techanalfabeter, der allerede er bagud i det teknologiske kapløb, forstår jeg på Natasha Friis Saxberg. Hun mener, at det samme kan siges for de offentlige institutioner i landet. Mange steder ser hun, at arbejdsrutinerne og systemerne gør det svært at indføre ny teknologi.

”Mange af de systemer, vi har bygget op i det offentlige, er så forældede, at man slet ikke kan inkorporere alle de smarte nye teknologiske løsninger, som findes og udvikles i de her år. Den slags gennemgribende forandringer kræver lang tid, for de også kræver, at alle skal gentænke deres arbejdsrutiner,” siger Natasha Friis Saxberg.

Hun mener, at man i højere grad burde inddrage mindre tech-startups i udviklingen af nye digitale løsninger, fremfor at udvikle løsningerne selv i offentligt regi. Hun arbejder til daglig med at opsøge og støtte nye mindre tech-virksomheder og mener, at de kan bruges meget mere aktivt i den digitale omstilling, end de bliver i dag. En invitation til dig, der går med entreprenørdrømme.

Min tech-forskrækkelse er ikke forsvundet, men efter arbejdet med denne artikel har jeg aftalt med den 17-årige lillesøster, at vi skal på kodeskole næste gang Rails Girls afholdes i København (læs mere om det her). Jeg tænker, hun kan være mine støttehjul.

Læs mere om tech fra Broadly her: