Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
Pop som genre er overproppet med sange om kærlighed, og de fleste af de sange har en fyr som afsender og en pige som modtager eller vice versa. Det er også en stolt tradition at skifte personlige stedord ud, hvis man for eksempel som fyr laver et cover af en kærlighedssang skrevet af en kvinde. ”Hun” bliver til ”han” og omvendt, bare så der er ingen, der tror, at man er homo.
Videos by VICE
Selv om der selvfølgelig altid har været queer-popstjerner, så har genren i sig selv ikke altid været så åben over for queer-identitet. Der findes masser af historier om kunstnere, der har fået at vide, at de skal holde deres seksualitet skjult, hvis de vil sælge plader. Men når det er sagt, så er der en udvikling undervejs i industrien. Popstjerner som Halsey, Hayley Kiyoko, Years and Years og Troye Sivan bærer deres queerness som et hædersmærke – både i deres optrædener såvel som i deres tekster. Og nu har en gruppe af nogle af vores yndlingskunstnere lavet en ep, der præsenterer et friskt og helt afgjort ikke-heteroseksuelt perspektiv på den gamle musikalske traver.
MGM Resorts International (der tidligere har oplyst til New York Times, at ”homovielser udgør 20-30 procent af samtlige bryllupper afholdt på kædens 15 hoteller i Las Vegas”) har betalt for produktionen af Universal Love og inviteret St. Vincent, Kele Okereke fra Bloc Party, Ben Gibbard fra Death Cab for Cutie, Kesha, Valerie June og, øh, Bob Dylan til lege med kønsrollerne i en række kendte kærlighedssange. Højdepunkterne er blandt andet St. Vincents cover af The Crystals’ “And Then He Kissed Me” (som på ep’en hedder “And Then She Kissed Me”) og Keshas version af Janis Joplins ”I Need a Man to Love” (“I Need a Woman to Love”). Det er et fedt initiativ, det er ret sødt, og det er et skridt i den rigtige retning for popindustrien, der altid har haft berøringsangst over for homoseksualitet og queerness.
Lyt til numrene herunder, og mærk (den af storkapital-sponsorerede) kærlighed:
Mere
fra VICE
-

Illustration by Reesa -

Daniel Garrido/Getty Images -

(Photo by Alexander Pohl/NurPhoto via Getty Images) -

(Photo by Noel Vasquez/Getty Images)
