Folk fortæller om, da de blev ramt af Facebooks censur

Masser af mennesker har oplevet at få fjernet indhold og at måtte undvære deres digitale personlighed i en periode – de har bare ikke haft adgang til mediernes spalter til at græde ud i, når det er sket – altså indtil nu! Jeg har stillet en skulder til rådighed og – selvfølgelig gennem Facebook – fundet frem til en række unge danskere, der har følt Facebook-pisken.

Brystvorter og pikke er tilsyneladende et stort problem på Facebook, og en del henvendelser handler om nøgenhed. Et meget omtalt eksempel er den kræftsyge sangerinde Louise Hart, som fik fjernet et triumferende billede af sit bortopererede bryst. Men alligevel det ret tilfældigt, hvornår man fortjener at få en hær af ansigtsløse algoritmer og bumsede computernørder på nakken. En af mine veninder har for eksempel haft det her billede liggende i fire år og er endnu ikke blevet busted:

Billede af Yvette Brennalt

Noget tyder på, at selv om Facebook (formentlig i en del unge danskeres øjne) er en snerpet noget-man-ikke-må-have-billeder-af-på-Facebook, så er det ikke udelukkende Mark Zuckerbergs blufædighedshær, der patruljerer i vores “fællesskab”. De værste Facebook-krigere er ofte du og jeg og dem, vi får provokeret tilstrækkeligt, når vi anmelder hinanden. Vi danskere er måske ikke helt så frisindede, som vi bilder os selv ind, og måske er vi slet ikke så store tilhængere af den åbne, frie debat, som Facebook-kommentarsporet giver plads til.

Her følger en række fortællinger fra folk, der med blandt andet en dildo, et hagekors og navnet ‘Silly-Rabbit von BastardBaby’ har fornærmet Facebook nok til at blive udlukket i alt fra 24 timer til 30 dage.

KEITH THOMAS LOHSE

“Jeg skrev et opslag om, at jeg havde udstoppet en kat, sprøjtet den ind i hårlak og så kickflippet ned af Røvhulspladsen… eller sådan noget. Jeg var på svampe, men den var bare for sjov, og ingen pandaer døde. Jeg kan ikke huske ordlyden helt, og nu er det slettet og væk for altid. Det fik jeg 30 dages karantæne for.”

MAJA PETREA FOX

Maja Petrea Fox. Billede af Magnus Cederlund

“Billedet var en hyldest til Frida Khalo og sygdom, efter jeg havde ligget i sengen i otte måneder på grund af en diskusprolaps og skulle opereres to dage senere. Det var oppe et par timer, indtil Facebookpolitiet/det indskrænkede klientel kom forbi og anmeldte det. Censuren gjorde mig kun endnu mere kold i røven. Intet skal censureres. Selvfølgelig skal menneskedyrene, censur eller ej, stadig huske på begrebet respekt. Men det er jo en helt anden historie.”

SEBASTIAN WEIERGANG LARSEN

“Det var mit profilbillede – mig iført en præstekjole med en dildo hængende ud af kjolen. Det fik jeg en uges karantæne for. Det var åbenbart “stødende”. En eller anden homie har anmeldt billedet. Men jeg tager det kun som et kompliment, at de troede det var min rigtige pik.”

PATRICK SANDBERG

Opslaget Patrick blev blokeret for. Screendump fra Facebook.

“Jeg er blevet blokeret mange gange på Facebook. Fælles for dem alle er, at jeg har fået dem tildelt på baggrund af, at jeg bliver masseanmeldt af personer, der er uenige med mine holdninger. Jeg bruger meget tid på diskutere med racister på Facebook og forsøge at forklare dem, hvorfor de er på vildspor. Det har gjort, at de slår sig sammen og anmelder mig, selvom jeg ikke har skrevet noget problematisk. Når mange anmelder på én gang, tjekker Facebook ikke, om jeg rent faktisk har skrevet noget stødende. Her er et eksempel, hvor jeg blev udelukket i 30 dage, selvom Torben Hviid er en opdigtet person, der bor i et opdigtet hus, i en opdigtet by. Det var et retorisk greb for at udpensle min pointe, og ingen mennesker blev altså ramt. Det er anmeldelserne, der får mig blokeret, men det er stadig Facebook, der til syvende og sidst uddeler ‘straffen’.”

STEPHANIE APPOLONE

“Dengang jeg arbejdede på spillestedet Beta, skulle vi have bandet This Town Needs Guns ud at spille. Vi oprettede naturligvis en begivenhed på Facebook, som man gør nu om dage og sendte nogle penge efter promovering. Det blev slettet af Facebook med begrundelsen, “at vi promoverede salg af våben”. Der var ikke så meget at gøre andet end at acceptere Facebooks latterlige censur og lave lidt sidste øjebliks nødpromovering, hvor vi erstattede ‘Guns’ med ‘Gums’ og forklarede, hvorfor begivenheden pludselig var forsvundet. Bandets egen Facebook-side kunne godt få lov at hedde This Town Needs Guns, dog kun i en periode, inden de blev tvunget til at skifte navn til TTNG. Vi synes, det var så fjollet. Man kan få lov til at skrive super racistiske ting, men et bandnavn med ‘Guns’? No way, åbenbart. Det sjoveste er næsten, at det er sådan noget ufarligt hyggerock.”

LARS JELLESTAD

“Jeg fik suspenderet min konto i et døgn, fordi jeg havde postet et billede i en tråd på en vens væg. Det betragter jeg som et ret privat forum, men alligevel blev jeg blokeret. Okay, det var et hagekors, men det var ironisk ment, og der var en kontekst, hvor jeg sammenlignede Google med andre totalitære regimer. Jeg blev først og fremmest overrasket og dernæst lidt forlegen, som om jeg var blevet sat på plads af en skolelærer eller en anden autoritet. Det var også lidt det, der skete. Men modsat dengang i skolen følte jeg ikke, at det var på sin plads nu. Facebook havde ikke fattet konteksten, som var så afgørende her. Jeg levede fint uden Facebook i 24 timer – måske endda bedre – men det var mest princippet i det, som pissede mig af.”

NICOLEI MARTIN AAGAARD RASMUSSEN

Maleriet “At the castle by the sea” af Nicolei Martin Aagaard Rasmussen

“Jeg er kunstner og vågnede en dag op til en mail fra Facebook om, at mit billede var slettet, da det blev meldt som anstødeligt. Der var ikke nogen efterspørgsel på eller mulighed for, at jeg kunne forsvare mig selv eller billedet – det var allerede slettet, da jeg blev gjort opmærksom på det. Internettets lynjustits, åbenbart. Men ok, det er også et foto af maleriet “At the castle by the sea”, hvor der figurerer blod, bryster og kønsdele. Jeg kunne ikke se nogen ide i at kæmpe for det, så jeg trak bare på skuldrene og accepterede Facebooks “my house, my rules”-retorik. Jeg tror ikke engang, de har tjekket særligt meget op på det, men bare reageret på en anmeldelse. Det spøjse er nemlig, at jeg efterfølgende har lagt det op igen – dog et andet foto af samme maleri – og det ligger der endnu. Sjovt nok er der ingen, der flipper over zombiepræster, der æder babyer, eller monstre med indvolde ud over det hele… men nøgen dame!? Nopes.”

CHRISTIAN VINCENT

“Jeg fik lukket min profil, fordi jeg ikke måtte bruge andet end mit lovlige navn. Jeg blev bedt om at sende bevismateriale i form af diverse lovdokumenter. Det gjorde jeg så og fik et automatiseret svar. Da jeg fra Facebooks egen vejledning kunne se, at jeg havde vedlagt tilstrækkelig dokumentation, sendte jeg det samme bevis igen med en bemærkning om, at jeg ønskede et personligt (og ikke automatiseret) svar. Derefter hørte jeg ikke noget i næsten en måned. Da jeg endelig valgte at skrive til dem igen, blev min konto åbnet dagen efter med mit lovlige navn. Jeg tror ikke på tilfældigheder, så det viser for mig, at min sag ganske enkelt har været syltet eller glemt i den periode.

Som LGBTQ’er eller drag queen kan et alternativt navn være livsnødvendigt, hvis man bor i et af de 70+ lande, hvor homoseksualitet er ulovligt. Så med kravet om, at man skal bruge sit borgerlige navn, må man spørge sig selv, hvorfor Facebook har ret til eller krav på at være en semi-officiel identifikationsmulighed. Det lyder for os danskere “langt ude”. Men det er altså for nogle mennesker med livet som indsats at rejse til et andet land for eksempelvis at fejre pride.

Mit navn var Silly-Rabbit von BastardBaby.”

Læs mere på VICE:

En grundig analyse af, hvad dit Facebook-profilbillede i virkeligheden siger om dig

Mød fødselsfotografen der har taget kampen op mod censur på sociale medier

Facebook-tosserne kæmper også på Kvindernes Internationale Kampdag