Annoncering
kriminalitet

Vi spurgte en ekspert, hvordan man slipper af sted med at snyde SKAT for 12,7 milliarder kroner

Danske Bank-skandalen, svindler-Britta fra Socialstyrelsen og nu spekulation i udbytteskat for milliarder af kroner. Økonomiske kriminelle ruller sig i succes, men hvordan gør de det - og hvad i alverden betyder 'udbytteskat'?

af Theis Duelund
19 oktober 2018, 1:14pm

Foto: taxrebate.uk.org

Hvis du, lige som mig, får sved på panden, hver gang det er tid til at tjekke forskudsopgørelsen og forholde sig til skattesystemet, og hvis du – igen ligesom mig – slet ikke kan begribe, hvor astronomisk stort et beløb 12,7 milliarder kroner er (hvad kan man købe for 12,7 milliarder? Svaret er: alt), så har du måske også svært ved at forholde dig til den seneste bedrageriskandale. Den skandale, der som sidste del i en kedelig filmtrilogi (”Danske Bank og jagten på de hvidvaskede milliarder,” ”Brittas store satspuljeeventyr”), præger avisoverskrifter og nyhedsindslag lige nu.

Sammen med Politiken og en håndfuld europæiske medier har DR Nyheder afsløret, at en række aktiehandlere, banker og advokatfirmaer i en årrække har begået bedrageri og spekulation i udbytteskat på et svimlende højt plan. Det danske skattevæsen har mistet omkring 12,7 milliarder, men i alt har forbryderne scoret op mod 410 milliarder kroner fra statskassen i Tyskland, Danmark, Belgien, Frankrig og Italien alene. Derudover er nogle af verdens største banker godt sovset ind sagen.

Men hvad er udbytteskat i det hele taget, og hvordan kan man snyde systemet for så grotesk mange penge, uden at nogen opdager det og trykker på alarmknappen? Vi har snakket med Linda Nielsen, som er professor ved Københavns Universitet og ekspert i jura med speciale i finansret og spurgt hende om, hvordan systemet er blevet udnyttet - og hvad der skal til for at forebygge den type kriminalitet i fremtiden.

VICE: Hej Linda. Hvad er der foregået?
Internationale forbrydere har fundet smuthuller i skattesystemet, som de har brugt til at lænse offentlige systemer for penge. Vi lever i en globaliseret verden, og internettet spiller en kæmperolle, men vi er jo et lille velfærdssamfund, som måske nogle gange er lidt godtroende i forhold til de svindelnumre, kriminelle kan finde på at lave.

Svindlerne har spekuleret i udbytteskat. Hvad i alverden betyder det?
Udbytteskat er en skat, man skal betale som selskab, når man uddeler overskud til sine ejere – aktionærerne. Udenlandske selskaber skal betale skat i deres hjemland og ikke i Danmark. Den skat, de er blevet trukket for, kan de derfor forlange tilbage fra SKAT i Danmark. Der er nogle regler for, hvornår man kan få de offentlige kasser til at udbetale dem. Her har de udenlandske forbrydere sendt falske ansøgninger ind for at få betalt skat i Danmark tilbage. Man har i SKAT i Danmark ikke undret sig nok over, hvor store beløb der var tale om.

Det er udtryk for, at vi – ligesom med IT-sikkerhed – skal vænne os til en ny form for kriminalitet. Vi skal have mere kontrol, når det gælder vores store offentlige kasser med masser af penge i. Vi skal være bedre til at arbejde sammen med andre, så vi kan slå vores kompetencer sammen og sikre os mod, at de her ting finder sted.

Hvad er det for en type forbryder?
De er udspekulerede. Det er ikke lommetyve i Barcelona, der lige smutter ned og napper din pung. De bruger nettets muligheder, og de bruger alle de svagheder, de kan finde. Der er jo svagheder i alle systemer. Vi skal sørge for i Danmark at have så stor grad af sikkerhed, at vi ikke er dem, der er nemmest at gå til. Vi skal lave omfattende kontrolinstanser, så det ikke er lettest hos os, og det kræver investering, ressourcer og dygtige, kompetente mennesker.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Holder ingen i SKAT øje med de mange nuller?
Man har gjort meget ud af at automatisere systemet i Danmark. På den måde skal der ikke så mange mennesker til, fordi mennesker er dyre i løn. Men det, man altid skal huske, er, at der skal være et menneskeligt øje på processen, som siger, ’Lyder det her nogenlunde fornuftigt, eller er det fuldstændig way out?’ Det har der manglet i den her sag. Der har manglet nogen til at kigge på det og sige, ’Det her lyder helt forkert’.

Ligner det her sagen med Danske Bank?
Det er to forskellige ting. Den her sag drejer sig om folk fra udlandet, som har snydt det danske system, så vandet driver. Danske Bank sagen er anderledes, fordi Danske Bank har været naive og måske uansvarlige, men de er ikke skurkene.

Har man herhjemme været klar over, at det her stod på?
Jeg ved ikke, hvem der har vidst hvad. Generelt er man ikke så glad for at fortælle om den slags ting af to grunde. Dels fordi man dermed åbenbarer, at man måske ikke har været kvik nok – det er jo aldrig rart at indrømme – og dels fordi man er bange for, at der er andre, som finder de svagheder i systemet og tænker, ’Danmark, det er nok et godt sted at lave svindel’.

Hvem har ansvaret i sidste ende?
Der er nogle, som har det direkte ansvar, fordi de har sagt god for noget, som de nok ikke skulle have sagt god for, men der er også nogle, som har det bredere ansvar. Måske ikke så de kan straffes eller betale erstatning, men fordi de burde have gjort noget. Hvem har ansvaret for, at der kun sidder ganske få mennesker og kontrollerer de her ting? Hvem har ansvaret for at systemerne er lavet sådan, så der ikke er tilstrækkeligt med kontrol? Hvem har ansvaret for prioriteringen?

Ansvaret skal deles bredt ud, så de finansielle institutioner ikke bare kan sige, ’Nåh, men vi overfører bare penge. Bare medbring et kontonummer’. Det er ikke godt nok.

Hvorfor kan vi ikke bare være ligeglade?
Det koster på bundlinjen. Det kommer til at betyde noget, så vi kan bestemt ikke være ligeglade. Tolv milliarder påvirker vores hverdag. Vi har et velfærdssamfund, og vi vil alle sammen gerne have vores gratis hospitaler, uddannelser og arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvis det skal holde, så kan vi ikke blive ved alt for mange gange på den her måde. Vi kan eller skal ikke acceptere, at det bare er i orden at lave kriminalitet. Det går jo ikke.

Kommer sagen til at få konsekvenser?
Man får lært nogle ting. Vi skal sørge for at få lukket de huller, så det ikke kan ske igen. Vi skal også tænke frem og spørge os selv, hvad bliver det næste de kriminelle kaster sig over? Kriminalitet er som vand – det løber derhen, hvor det kan komme frem. Vi skal være på dupperne og forsøger at forudse, hvor hullerne er, så vi kan få dem lukket, inden vandet kommer.

Kan vi få pengene tilbage i statskassen?
Det håber jeg virkelig, men det er noget bagmandspolitiet arbejder på. De gør, hvad de kan – det er der ingen tvivl om – men så snart kriminalitet går udover landegrænser, så bliver det en kompliceret sag. Forbryderene er svære at finde, og de er dygtige til at gemme penge. Det er vigtigt, at I unge er med til at sige, at det kan godt være, de finansielle institutioner er sat i verden for at tjene penge – det er helt okay – men de skal altså virkelig påtage sig deres sociale ansvar og tage det alvorligt. Institutionerne skal være med til at passe på os alle sammen og passe på, at den slags svindelnumre ikke sker. Det skal vi alle sammen være med til, for mulighederne for de kriminelle er uendelige.

Vi skal lære os selv og hinanden, hvordan vi passer på, og hvordan vi tager vores sociale ansvar alvorligt, så vi alle er med til at forebygge det. Der er mange forbrydere derude, og dem må vi gardere os imod, så godt som vi kan.