“Når du nærmer dig spisebordet med de intimiderende bøffer og begynder at skære dem ud, vil dine middagsgæster blive overvældet af ærefrygt og beundre din nonchalance”.
Portioner: 6
Videos by VICE
Ingredienser
2 stk højrebsbøffer af 900 g, med ben
salt og friskkværnet sort peber
olivenolie
Vejledning
Før du går i gang: Det er to meget store, meget fede stykker kød. De har sandsynligvis ligget i køleskabet og er derfor gennemkolde. Hvis du har planer om, at dine bøffer skal være røde eller rosa (alt andet vil være balsfemi), så er det vigtigt, at bøfferne bliver varmet op til stuetemperatur. Tag derfor de vidunderlige bæster ud af køleskabet en god halv time inden, de skal tilberedes. Det gør en enorm forskel. Sørg for at du har følgende udstyr ved hånden: En udendørs grill eller en grillpande, en pensel til olivenolie, en køkkentang, et stegefad, et stort skærebræt, en SUPER skarp og sej kokkekniv, et serveringsfad, og et fjollet forklæde eller din yndlings band t-shirt.
1. Varm grillen eller grillpanden op ved høj varme. Varm ovnen op til 200° C (udskæringerne er simpelthen for tykke og fede til, at de kan gøres færdige på grillen).
2. Brun bøfferne på grillen eller på grillpanden. Vend dem 180 grader så de får det der seje ternede mønster, vi så godt kan lide, og en lækker brun skorpe.
3. Nu smider du bøfferne i et stegefad og færdiggør dem i ovnene. Går du efter en medium stegning, skal de have mellem 8 og 10 minutter, men det afhænger af bøffernes tykkelse.
4. Når bøfferne har opnået den ønskede stegning, skal du tage dem af varmen og lade dem hvile i 10 minutter. Bøfferne behøver ikke være sydende, når de serveres – det må de rent faktisk ikke være. Det er meget mere essentielt, at safterne får lov til at fordele sig rundt i bøfferne. Du skal ikke trykke på dem. Du skal ikke skære i dem. Hold nallerne fra dem og giv dem lov til at hvile i fred
5. Placér bøfferne på et skærebræt, bær bøfferne hen til bordet, skær bøfferne ud i blødende fedtfyldte stykker med din drabelige kokkekniv. Servér med bearnaise sauce, pommes frites, og en svimlende dyr flaske Bourgogne hældt i billige glas – bare for at vise dine middagsgæster, at du er en fandens karl.
Mere
fra VICE
-

The Good Brigade/Getty Images -

Photo by Robert Kamau/GC Images -

Screenshot: Riot Games -

Photo by Todd Owyoung/NBC via Getty Images