Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland
Meget af snakken i forbindelse med det kommende fodbold-VM har gået på, om hooligans vil ødelægge hele turneringen for os alle. Og efter min snak med *Dennis, forstår jeg godt, hvorfor folk er bekymrede. Han er stolt af at være hooligan og Dynamo Dresden-supporter, et andenrangs hold fra Østtyskland. ”Det er ikke, fordi jeg synes, det er fedt at gøre folk fortræd generelt,” fortæller han mig. ”Jeg får bare et kick ud af at dele øretæver ud.”
Videos by VICE
Dennis påstår, at hans far er stolt af ham og hans ”hobby”, men han har ikke fortalt sin mor, at han ofte deltager i organiserede slagsmål på marker og i skove sammen med 20 andre fuldvoksne mænd, som er lige så passionerede omkring slagsmål, som han er.
Ifølge tysk politi findes der 3.643 fodboldsupportere i Tyskland, som falder under kategorien ”voldelige fans”, mens tusindvis af andre betragtes som værende ”voldeligt inklinerede”. Jeg talte med Dennis for at finde ud af, hvorfor han er så vild med at slås, hvor mange skader han har pådraget sig, og om han selv mener, han er til fare for offentligheden.
VICE: Går du kun til fodboldkamp for at slås?
Dennis: Nej, jeg er støtter Dynamo. Det er efterhånden sjældent, at der er slagsmål inde på stadion. Det er næsten tyve år siden, vi har haft et ordentligt slagsmål i den ramme. Dengang opfordrede klubejere hooligans til at være aggressive – vi fik gratis øl i halvlegen, inden løjerne begyndte, når dommeren fløjtede kampen af. Men politiet har slået hårdt ned på det.
De rigtige slagsmål finder sted udenfor stadion – gerne på en mark eller ude i skoven. De fleste slagsmål varer kun et par minutter, men det føles som en evighed, når man står midt i det. I Tyskland og det meste af Vesteuropa er hooliganisme en del af vores fodboldtradition. Østeuropæiske hooligans dyrker hellere ishockey, basket eller vandpolo.
Auch bei VICE: Bare-Knuckle-Boxen in Großbritanniens Untergrund
Hvad er det værste, du har gjort ved en anden hooligan under et slagsmål?
Det ved jeg ikke. Jeg er ret ligeglad med mine modstandere. Jeg sender dem ikke et kort bagefter for lige at ønske dem god bedring. Der var engang en, der sagde, at jeg havde brækket kæben på en fyr to steder, men jeg ved ikke, om det er det værste, jeg har gjort. Så snart jeg har pandet nogen ned, og de bliver liggende, så lader jeg dem være. En af de uskrevne regler er, at det stopper der.
Er der nogensinde nogen, der omkommet under et slagsmål?
Ikke hvad jeg ved af, men jeg kender en, som er havnet i rullestol. Jeg har brækket flere knogler selv. Jeg har engang brækket håndleddet, fordi jeg slog en anden alt for hårdt. Men når det er sagt, så er russiske og polske hooligans langt værre end os.
Hvordan arrangerer I slagsmålene?
Hver gruppe har en anfører, som ringer til anføreren for den anden gruppe og arrangerer slagsmålet. De planlægger dog aldrig noget konkret over telefonen. I Tyskland er det ret almindeligt, at hooligans bliver aflyttet. Anførerne mødes ansigt til ansigt og finder ud af, hvor vi skal slås, og hvor mange må være med. Der er som oftest mellem 10 og 20 gutter på hver side. Anførerne aftaler også alle detaljer og sikrer sig, at der ikke er nogen, som tropper op med våben eller blylodder i handskerne. Jeg har altid skridtbeskytter på, og jeg forbereder mig ved at holde mig fra alkohol og få masser af søvn og hvile i tre dage op til et slagsmål.
Bliver hooligans dummere for hvert slagsmål?
Når jeg er på vej til næste kamp, er det lidt som… hey, hvad er det for åndssvagt spørgsmål? Spiller du smart?
Er du til fare for offentligheden?
Måske. Men jeg er ret rolig normalt. Jeg opsøger ikke slagsmål i hverdagen, men hvis nogen provokerer mig på gaden, så er de selv ude om det.
Hvorfor dyrker du ikke en mere konstruktiv hobby?
Vi er alle sammen forskellige. Nogle folk kan godt lide at jage næsehorn i Afrika. Jeg kan godt lide at smadre folk. Jeg har også andre mere afslappede hobbyer. Jeg kan rigtig godt lide at spise italiensk mad for eksempel.
Hører alle hooligans til på den ekstreme højrefløj?
Jeg gør ikke, men det er nok halvdelen af hooligans, der er. Man hører altid de jokes, man forventer at høre i det selskab – jokes om jøder, muslimer, Angela Merkel. Jeg tror ikke, jeg kender nogen venstreorienterede hooligans.
Findes der kvinder, som er særligt tiltrukket af hooligans?
Ja, de findes da.
Tager du kosttilbud for at blive større?
Nej, jeg tager ingen kosttilskud. Jeg kan bedre like kokain.