Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
Vi lever i en tid, hvor ”alternative fakta” dominerer verdensbilledet. Og selv om kampen for skille fakta fra fiktion har stået på dagsordenen i århundreder, så har internettet gjort opgaven endnu sværere. Signe Pierces værker fokuserer på, hvordan vi opfatter virkeligheden i den digitale verden og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan den påvirker vores opfattelse af sandheden som begreb.
Videos by VICE
I nærværende samling af selvportrætter præsenterer Signe Pierce et forvrænget billede af sig selv gennem digital abstraktion. De abstrakte billeder er manipulerede og ser nærmest flydende ud. Men udover at have rettet farvespektret til er de faktisk ikke Photoshoppet på nogen måde. I stedet for har Signe Pierce fotograferet sig selv i spejlet fra forskellige vinkler, som forvrænger hendes skikkelse og forvandler hendes krop til ”en flydende, erotisk ladet Instagram-thottie.” Ideen er at minde beskueren om, at virkeligheden ikke altid er, som den ser ud til at være. Virkeligheden er lige så let at manipulere, som den digitale verden er. ”Hvis ikke jeg havde gjort dig opmærksom på det, ville du så ikke bare have troet, at det var et Photoshoppet billede? Er billedet mindre manipuleret, når effekten er produceret med kameraet og ikke ved hjælp af et redigeringsprogram bagefter?”
De øvrige billeder præsenterer en mere bogstavelig afbildning af konflikten mellem, hvem man er på skærmen, og hvem man er i virkeligheden. De sætter også fokus på det faktum, at teknologien i stigende grad definerer, hvem vi er. Vi ser Signe Pierce iført med en hovedbeklædning, der bærer påskriften ”Halo”, som hun bruger, når hun optræder. Med billederne er det fotografens mål at udviske grænsen mellem teknologi og biologi, kontrol og underkastelse, selv og selfie. Det gør hun ved at bruge sin egen nøgne krop og derved afmontere det stigma, der hersker i forbindelse med at fotografere sig selv.
”Der er noget vulgært og nærmest pornografisk ved at lade andre folk se en på den måde, især hvis man fremstår i en provokerende eller seksuelt ladet kontekst,” siger hun. ”Det er okay at se en sexet selfie, men at overvære selve akten at tage en selfie er på en måde fremmedgørende. Man optræder ligesom for en maskine.”
