Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA
Bam Margera gik fra at være skaterverdenens nye vidunderbarn til Jackass-stjerne, til forsanger i et rockband, til verdenskendt brand på lidt over et årti. Men omkring 2003, da han fik sit eget TV-program på MTV, Viva La Bam, var Margeras raketfart til stjernerne allerede blevet til et langsomt forfald ind i mørket og væk fra skateboardet. Selvom offentligheden er bevidst om, at Bam har gennemgået mange svære oplevelser, blandt andet da hans bedste ven Ryan Dunn døde i et biluheld i 2011, så er der ikke så mange, der er klar over, at han også har kæmpet med en spiseforstyrrelse og har drukket tæt. For tæt.
Videos by VICE
Da VICELAND’s program Epicly Later’d fulgte Bams vej tilbage på boardet, var det tydeligt for enhver, at hans afhængighed havde haft en kæmpe indflydelse i hans op- og nedture. Både i forhold til hans helbred, hans forhold til andre mennesker, og i sidste ende også hans evne til at skate. I en periode så det hele ret sort ud for Bam, og i årevis sad han bare alene i sin kælder og sørgede over Dunn med en daglig kost, der bestod stort set udelukkende af vodka og Gatorade.
Heldigvis ser det ikke ud til, at Bams historie ender lige så tragisk, som den har gjort for nogle af hans tætteste venner, eller de musikere, han ser op til. Vi tog en snak med Bam om, hvor svært det kan være at spise og drikke rigtigt – og hvor fantastisk ginger ale er.

MUNCHIES: Hej Bam, hvordan går det?
Bam Margera: Godt. Jeg er ved at gøre mig klar til min fødselsdagsfest. Det skulle være en overraskelse, men jeg opdagede det, så nu sidder jeg i mit slot i Pennsylvania og gør mig lækker.
I Epicly Later’d fortæller du, at du stort set levede af flydende kost. Hvordan er din diæt i dag?
Jeg har været god på det seneste. Ingen alkohol. I dag har jeg spist tre små tacos med kylling, guacamole og salsa, så det er ikke så slemt. Jeg har spist tacos og danskvand med vandmelon – det er det.
Hvad indtog du på en almindelig dag, da du var længst nede i et hul?
Da det var værst, vågnede jeg omkring klokken 11 og begyndte med det samme at drikke vodka og lilla Gatorade. Når det var blevet aften, havde jeg nok drukket ti store glas. Det var en ret nederen periode. Det var mærkeligt, for nogle gange var jeg på druk tre dage i træk, og så havde jeg fem dage, hvor jeg ikke drak. Når de fem dage var gået, gik jeg igen på druk to dage i træk.
Havde du en foretrukken ting, du drak?
Nej, det kunne være rødvin, vodka, øl, whisky/cola. Jeg har ikke en yndlingsdrik. Jeg kunne bare godt lide at drikke mig fuld. Jeg har sådan set aldrig syntes, at øl var lækkert.
Hvad spiste du i den periode?
Det kunne næsten ikke have været mere usundt. Det var rene kalorier fra sprutten hele dagen, og om aftenen, når jeg knap nok kunne stå op, åbnede jeg køleskabet og proppede bare et eller andet i hovedet. Engang spiste jeg en frysepizza. Jeg var så sulten, at jeg ikke engang varmede den. Jeg spiste den bare frossen. Jeg vågnede næste morgen og fortrød det helt vildt, for med alle de kalorier, der er i pizza og ost, så burde det også smage godt. Det var bare en frossen blok uden smag.
LÆS MERE: Sådan ændrede “Epic Meal Time” mit liv
Har en bedre kost hjulpet dig til at komme tilbage på skateboardet?
Ja. Jeg kan ikke lide at snakke om det, men nu gør jeg det alligevel. Jeg bekymrede mig ikke om min vægt i hele den periode. Jeg havde ikke vejet mig selv i et år eller noget i den stil, og da jeg endelig gjorde det, vejede jeg 120 kilo. Jeg troede, badevægten var gået i stykker. Der besluttede jeg mig for at tage til Estland og bare cykle og vandre rundt. Jeg havde ikke engang lyst til at skate, for når jeg var så tung, ville jeg ligne en klam fedtklump, også selvom jeg lavede et fedt trick.
Hvornår begyndte du så endelig at skate igen?
Da jeg var nået ned på 100 kilo og tog til Barcelona for at filme noget med Thomas Winkle, ville vi filme nogle fede tricks. Han glemte at give mig harddisken med optagelserne fra Spanien, så nu venter jeg på, at han sender det med posten. Forhåbentlig kommer det snart.

Hvordan endte du i Barcelona?
Det var super frustrerende at skulle skate igen. Men jeg tænkte, at hvis jeg var i Europa, var der nok ikke helt så mange, der ville genkende mig som her. Det var den sværeste del. Jeg havde lyst til at skate, men jeg ville ikke have, at mine fans så, hvor dårlig jeg var. Jeg ville gerne skate med mine venner, men jeg var intimideret af de professionelle. Så det var svært, men det hjalp at være i Barcelona.
Barcelona kan ikke være den bedste by at bo i, hvis man er alkoholiker…
Jeg havde normalt en uge eller ti dage, hvor jeg ikke drak – jeg skatede bare – og på den tiende dag sagde jeg: “Jeg er i Spanien, og jeg vil have noget fucking rødvin.” Rødvin var det eneste, jeg havde lyst til i Spanien. Jeg drak et par glas, men normalt ikke mere end det. Jeg var træt af at få blackouts og ikke huske, at jeg havde stået på barer og pisset op og ned af vinduerne. Jeg ved godt, at alt det der Jackass-lort er sjovt, men når man er 38, må man også indse, at man ikke er en drengerøv længere.
Det er ikke så tit, at man hører om bulimi fra en mand. Har du nogle god råd til unge mænd, som kan se, at de har et skadeligt forhold til mad og drikke?
Det, der skete for mig, var, at jeg var med på Steve-O’s tour, og vi skulle lave et trick, der hed “Tequila Stuntman”. Man sniffer en bane salt, fyrer lime ind i øjet og tager et shot tequila, inden man brækker det hele op igen. Der var 5000 mennesker i publikum, og jeg blev nødt til at lære at brække mig på kommando. Da først jeg kunne det, gik det helt galt, for hver gang jeg syntes, at jeg havde spist eller drukket for meget, kunne jeg få det hele til at komme op igen uden at stikke en finger i halsen. Jeg kunne ikke gøre det med brød, men spaghetti var nemt. Det er alt for nemt at brække spaghetti op igen. Pizza og sandwich er en større udfordring.

Din mor har udtalt, at din far og din onkels problemer med vægten måske har ligget til grund for din spiseforstyrrelse.
Det sagde folk på nettet altid. “Når Bam bliver ældre, bliver han fed ligesom sin far.” Jeg har aldrig troet på, at gener skulle styre, om jeg blev tyk. Phil spiser sandwiches, der drypper af ost, og fucking bøffer hele dagen lang, og det er derfor, at han er fucking tyk. Hvis jeg spiser salat, bliver jeg ikke lige så fed som Phil, bare fordi det er i mine gener! Det gjorde mig sgu sur. Jeg tror, at grunden til, at jeg begyndte at brække tingene op igen, var, fordi jeg lærte, hvordan man gjorde, og sidst på aftenen syntes jeg altid, at jeg havde drukket for meget. Hvis jeg er stiv, æder jeg bare spaghetti, og så ville jeg bare knække mig bagefter, og så havde jeg ligesom fået det, jeg skulle have. Men det hele var mest alkoholens skyld.
Når man ser Epicly Later’d virker det til, at dit ønske om at være rockstjerne også har fået dig til at drikke mere.
Da jeg fik en skade af at skate, begyndte jeg at drikke i stedet for at forholde mig i ro og lade det hele. Så tog jeg på en tour med et rockband og var med i bussen med alle musikerne. Det går bare hånd i hånd med rock’n’roll, for man kan synge eller spille guitar og trommer, mens man er fuld, men man kan altså ikke skate. Jeg endte med at ryge ind i en ond cirkel fra helvede. Man vågner og har det af helvede til, men man ved, at hvis man tager et shot Jack Daniels, så får man det bedre med det samme. Men i det lange løb smadrer man sig selv.
Det virker også som om du gerne vil undgå at ligne en aldrende rockstjerne.
De folk, jeg så op til, da jeg var barn – udover Tony Hawk og Danny Way – var fulde rockstjerner som Andy McCoy. Jeg kunne lidt den måde, jeg så ud på, når jeg var fuld, men nu, hvor jeg er blevet ældre, er det sgu ikke lige så sejt mere. Når man ser Mötley Crüe i deres storhedstid, da de var i 20’erne, og de sidder i limousiner med piger og Jack Daniel’s, så ser det vildt sejt ud. Jeg tænkte, at jeg også ville køre rundt i limousine. Men hvis de stadig gjorde det som 50-årige, ville det være ret ynkeligt. På et tidspunkt er man nødt til at blive voksen. Nikki Sixx er stadig rockstjerne, men han har ikke drukket i årevis.

Fortryder du noget ved alle de år, hvor du festede igennem?
Der er så mange, der siger: “Jeg fortryder ingenting, jeg ville gøre det igen!” Ej. Jeg tror, jeg drak hver dag, tre år i træk, og jeg spildte meget tid. Jeg ville nok være en bedre skater i dag, hvis ikke jeg havde gjort det. Jeg brugte et helt år på at lære de samme gamle tricks igen, i stedet for at lære nogle nye.
LÆS MERE: Danny Trejo fortalte os om tofu-tacos og hvad Machete ville proppe i en tortilla
Hvordan er det at være ædru?
Det har været meget fint. Brandon Novak har været ædru i tre år, og det hjælper. Jeg tog til lægen, hvor jeg fik at vide, at jeg havde for lidt serotonin, manglede D-vitamin og led af søvnløshed. Nu er jeg på noget medicin, hvor man slet ikke har lyst til alkohol. Jeg var bange for at prøve det i starten, men efter jeg havde taget pillen, tog jeg på en bar, og anede ikke hvad jeg skulle bestille. Jeg vidste bare, at jeg ikke havde lyst til hverken vin, øl, champagne, whisky eller vodka. Så fuck da det hele – giv mig en ginger ale! Jeg havde ikke lyst til andet end ginger ale.
Tillykke med fødselsdagen, Bam!
Tak, mand.
Mere
fra VICE
-
(Photo by Francesco Castaldo/Pacific Press/LightRocket via Getty Images) -
M Scott Brauer/Bloomberg via Getty Images -
Firefly Aerospace/YouTube -
Justin Paget / Getty Images