Billeder af folk, der tager tøjet af

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Alex Thebez har altid følt sig draget af det virtuelle rum, hvor vi har mulighed for at genskabe os selv og vise, hvem vi føler, vi er. Som barn tilbragte han meget tid på nettet, og de to billedserier i nærværende artikel, “A Handful of Unfulfilled Wishes” og “Undressed”, beskæftiger sig begge med den flydende størrelse, som identitet er – både på nettet og i virkeligheden.

Videos by VICE

”Wishes” er lavet som en hyldest til Alex Thebez’ barndom og er centreret omkring avataren som koncept: Hvordan skaber vi vores personligheder i digitale rum? Hvordan påvirker de alternative versioner af vores personligheder os ude i virkelighedens verden? Hvordan konstruerer vi os selv i virkeligheden?

”Jeg spillede en masse MMORPG’er som barn, både vestlige og østlige – lige fra Ragnarok Online til Star Wars Galaxies til World of Warcraft,” fortæller han. ”De fysiske arketyper og den forventede adfærd, som kommunikeres gennem animation – og design af kostumer, våben og særlige evner – af avatarer, tillader folk at optræde i forskellige roller, som de måske ikke har mulighed for at tage på sig i virkeligheden.”

Han finder sin inspiration i alle de avatarer, han selv havde som teenager, og billederne beskrives som ”anonyme portrætter”: En person med en blond paryk, der minder om Usagi fra Sailor Moons hår, en ranglet, hvid dreng i japansk cosplay-kostume og anonyme mænd, der bliver klædt af. Kroppene i serierne transformeres, forvrænges og undergår en forvandling – identitet er i konstant udvikling.

Alex Thebez er en queer, indonesisk immigrant, som hovedsageligt bor i Vesten, og derfor er han klar over, at vores onlineidentiteter, ligesom vores identiteter i virkeligheden, er langt mere flydende størrelser, end de fleste tror. Det er et tema, han udforsker videre i ”Undressed”, der i højere grad er centreret omkring hans egen erfaring som queer-person. Ved hjælp af stroboskoplys og et sparsomt indrettet interiør, fortæller han, forsøger han at tvinge seeren ”til at blive beskuer” – ”det handler om intensivere forholdet mellem model og subjekt”.

Portrait (Japanese Schoolboy), 2014
fra “Undressed”, 2018

Torsos (Ocean), 2018

Portrait (Kaz), 2013
Bending Over (Black Pants), 2018
Tan Shirt, Black Pants. 2018
Portrait (with Waterfall), 2014 – kollaboration med Marisa Gertz