Smørret i bulletproof kaffe er ikke for svage sjæle

Det er midt på morgenen, og jeg har travlt. Det er på dette tidspunkt, at sulten plejer at melde sin ankomst, og hvor frokost synes uendeligt langt ude i fremtiden.

Men i dag er anderledes.

Jeg er aldeles overmæt. Jeg dirrer af energi, og min hjerne føles skarp og opmærksom, hvilket holder mig fokuseret. Det mærkelige er, at jeg ikke rigtigt spiste noget til morgenmad. Det eneste, jeg har fået, er en meget velfungerende og stærk kop kaffe – med en skefuld smør oven i.

Jeg havde drukket en kop bulletproof kaffe (også kendt som smørkaffe). Det er en gammel tradition, der har fået nyt liv som præstationsfremmende middel. Den fik sit navn af den amerikanske helseguru Dave Asprey, der fik ideen efter at have drukket yakokse te med smør i fem et halvt kilometers højde i Tibet (han blev sprængfyldt med energi). Mingma Tseri Sherpa, der har været 19 gange på toppen af Mount Everest og er en af verdens førende bjergbestigere, fortalte: “Vi drikker ofte te med yakokse-smør og salt. Det er godt for helbredet, og vi drikker det som regel om vinteren. Det er helt normalt brændstof for sherpaer og klatrere.”

Men det handler ikke bare om at smide en hvilken som helst slags smør oven i morgenkaffen. Margarine og pulverkaffe giver ikke den samme effekt. Når det handler om bulletproof kaffe, er det vigtigste nemlig komponenternes kvalitet. Kaffen skal indeholde så få toksiner som muligt, smørret skal være økologisk, usaltet og fra fritgående køer, og til sidst skal man tilføje en ske  jomfrukokosolie. Resultatet er seks timers energi og et massivt fedtforbrændings boost. Da kaffen skulle erstatte min morgenmad, blendede jeg det hele, indtil jeg havde en skummende latte-agtig mikstur, hældte det over i en kop og kastede det ned. Det smagte godt, men det føltes mest af alt som at bunde en bøtte amerikansk olie.

Bulletproof-kaffens helsemæssige goder er imponerende. Koffein er kendt for at være præstationsfremmende, for at sætte gang i stofskiftet, reducere følelsen af anstrengelse, og sørge for at du er generelt godt kørende. Ud over at indeholde et væld af antioxidanter er smør fra fritgående køer også virkelig godt for hjertet – fuld af sund kolesterol, k-vitamin der er med til at afkalke blodårerne, og linolsyre der forbrænder overskydende fedt.

At ændre den vestlige verdens misforståede tilgang til fedt har været en lige så træg proces, som det er at vende en supertanker. Og det er på trods af, at forskning ikke har kunnet fastslå en direkte forbindelse mellem indtagelse af mættet fedt og en øget risiko for hjertekarsygdomme. Der har for eksempel altid været en lav forekomst af hjertesygdomme i den foie gras-ædende franske befolkning og blandt de spæk-spisende inuitter. Kokosolie indeholder desuden laurinsyre, der giver et boost til immunsystemet, og triglycerider, som er fedtstoffer, der opfører sig som kulhydrater. De bliver forbrændt i leveren, hvilket giver mere energi pr. gram.

“Det er den sundeste olie på jorden,” fortæller Dr. Bruce Fife fra Coconut Research Center i USA. “Olien sætter gang i stofskiftet og øger energiniveauet, fordi der er større sandsynlighed for, at kroppen forbrænder det som energi, end at det bliver lagret i kroppen som fedt.”Det er præcis den tankegang, der har fået flere atleter – særligt maratonløbere og ekstremløbere som mig selv – til at kaste sig over en fedtforbrændende keto-diæt. Idéen bag keto-diæt er, at man bruger fedtet som en mere effektiv kilde til energi end kulhydrater. Men kroppen skal selvfølgelig vænnes til denne måde at spise på. En keto-diæt kan være en svær omgang, og man er nødt til at skære voldsomt ned på kulhydraterne. En kop bulletproof vil ikke virke, hvis du har drukket frem mojito cocktails aftenen forinden eller spist en kasse doughnuts. Eller hvis kroppen er vand til en kost med en høj GI-værdi (glykæmisk indeks). Hvis man i smug spiser kulhydrater i løbet af dagen, vil kroppen sandsynligvis lagre fedtet rettere end at bruge det som brændstof. Og det er der, kokosolien fungerer som en god katalysator, der kan hjælpe kroppen med at vænne sig til det.

En halv time efter at drikken er røget ned, begynder koffeinen så småt at gøre sit indtog. En time senere begynder min mave at knurre en smule, men jeg har det rigtig godt. Det er lidt som om, smørret og kokosolien har lagt en dæmper på kaffens sitrende egenskaber, og jeg i stedet er blevet ramt af et voldsomt og langtidsholdbart spark bagi (fedtet sløver kroppens optagelse af koffein).

Jeg foretager et par af de opkald, som jeg har udskudt igennem længere tid, svarer på et par mails, jeg ellers ikke har haft mod på, og da jeg ved frokosttid kaster mig over en ti-kilometers løbetur, svæver jeg gennem luften i en tilstand af depersonalisation. Jeg overhaler de andre løbere i parken uden så meget som at få sved på panden. Jeg er totalt høj og tager mig selv i at bastardisere Patrick Bateman-citater – “There is an idea of me, some kind of abstraction, but there is no real me, only an entity, something illusory” – og selvom jeg kan skjule mit iskolde blik fra de andre løbere, og de måske tror at vores livsstile er nogenlunde ens, så er jeg den af os, der drikker bulletproof-kaffe.

Men efter en vild løbetur begynder den imaginære piedestal, jeg har stillet mig selv op på, så småt at smuldre, og mine ben vakler. Jeg bliver i samme moment opmærksom på den tikkende bombe, der på grund af den sydgående olieklat jeg indtog tidligere, har samlet kræfter et sted i min indre tarmregion. Jeg har akkurat sat mig ned foran fjernsynet, da den gigantiske klump af smør påbegynder dens sidste ridt mod friheden. Min psyke var blevet “skudsikker”, men det var mit røvhul så sandeligt ikke.

Træd derfor varsomt hvis du kaster dig over denne potente bryg. Start med små doser. Bulletproof er bestemt ikke for svage sjæle.

Denne artikel blev første gang publiceret af MUNCHIES US i juni 2014.